Planklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om lokalplanpligt ved udstykning af sommerhusgrunde i Syddjurs Kommune

Planklagenævnet har i denne sag taget stilling til en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra den 30. april 2024. Sagen vedrører Syddjurs Kommunes vurdering af, at en planlagt udstykning af otte sommerhusgrunde fra en ejendom i Ebeltoft er lokalplanpligtig. Klageren, der ejer ejendommen, har anmodet om genoptagelse under henvisning til nye oplysninger, overtrædelse af lighedsgrundsætningen og inhabilitet hos nævnet.

Betingelser for genoptagelse af en administrativ afgørelse

For at Planklagenævnet har pligt til at genoptage en sag, skal visse juridiske betingelser være opfyldt. Nævnet præciserer, at der skal være tale om nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl ved den tidligere behandling, eller nye retlige forhold såsom ændret domstolspraksis. Nævnet understreger, at uenighed i nævnets retlige fortolkning ikke i sig selv er en grund til genoptagelse.

Påstande om usaglig forskelsbehandling og faktiske oplysninger om den grønne kile

Klageren anførte, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre udstykninger i området tidligere var tilladt uden lokalplan. Herunder nævnte klageren en tilladelse fra 2014 til 11 grunde i en nærliggende kile, hvoraf fem allerede var bebygget. Klageren mente derfor, at nævnet byggede sin afgørelse på et forkert faktuelt grundlag, da kilen blev beskrevet som ubebygget.

Planklagenævnet vurderede dog, at disse oplysninger ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet lagde vægt på, at størstedelen af den grønne kile består af mose, som er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3, hvilket betyder, at området fortsat vil fremstå som en sammenhængende ubebygget kile uanset den begrænsede bebyggelse i randen. Desuden præciserede nævnet, at lokalplanpligt efter Planloven § 13, stk. 2 er en retlig vurdering og ikke en skønsmæssig afgørelse, hvorfor tidligere administrative praksisser ikke kan tilsidesætte lovens krav i den konkrete sag.

Spørgsmål om inhabilitet i nævnet og formandskabet

Klageren gjorde gældende, at nævnsmedlemmer udpeget af Danmarks Naturfredningsforening var inhabile, og at den stedfortrædende formand var inhabil på grund af sin ansættelse i sekretariatet. Nævnet afviste dette med henvisning til, at sagen slet ikke var forelagt det samlede nævn, men afgjort af formanden alene i medfør af Lov om Planklagenævnet § 4.

Vedrørende sekretariatsmedarbejderens rolle som stedfortrædende formand henviser nævnet til, at dette er udtrykkeligt hjemlet ved lov i Lov om Planklagenævnet § 2, stk. 2, og at der derfor ikke forelå inhabilitet. Nævnet oplyste afslutningsvis, at klager over inhabilitet kan indbringes for Folketingets Ombudsmand.