Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til anvendelse af ejendom som fritidsbolig

Planklagenævnet fandt, at Planloven § 56, stk. 4, som vedrører retten til at udnytte en ejendom, ikke skelner mellem, om nedrivningen skyldes hændelig undergang eller er sket på ejerens foranledning. Der er heller ingen holdepunkter i forarbejderne for at antage, at retten til at fortsætte en eksisterende lovlig brug er knyttet til en bestemt bebyggelse på ejendommen. Nævnet konkluderede derfor, at det ikke ville være i strid med Planloven § 18 at anvende ejendommen til fritidsbolig, forudsat at retten ikke var bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud.

Da det tidligere sommerhus blev nedrevet i vinteren 2017-2018 og genopførelsen påbegyndtes i 2018, og klageren har oplyst, at ejendommen hele tiden har været anvendt til fritidsbolig, lagde nævnet til grund, at der ikke forelå kontinuitetsbrud, jf. Planloven § 56, stk. 4. Det forhold, at kommunen i 2017 gav byggetilladelse til en helårsbolig, ændrer ikke ved dette, da det er den faktiske anvendelse, der er afgørende.

Kommunen kunne således ikke med henvisning til anvendelsesbestemmelsen i lokalplanens § 3.4 give afslag på anvendelse af ejendommen til fritidsbolig. Planklagenævnet ophævede derfor kommunens afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Forløbet før kommunens afgørelse

Ansøgeren søgte den 10. januar 2020 om midlertidig tilladelse til at opstille en ”shelta” på næsten 20 m². Ansøgningen beskrev ”sheltaen” som en luksus-shelter, lukket og indrettet med opholdsrum/køkken, sovealkove, bad og toilet med indlagt vand, varme og el. Den var tiltænkt primært som udstilling, men også delvist til udlån/udlejning. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2020 at meddele en 3-årig dispensation.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 17. marts 2020 midlertidig dispensation til opstilling af ”luksusshelteren”. Kommunen bemærkede, at byggeriet krævede dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 2, da delområde II skal fremstå som ubebyggede naturarealer. Kommunen henviste til, at der i henhold til Planloven § 19 kun kan dispenseres midlertidigt fra en lokalplans principper, og dispensationen blev derfor tidsbegrænset til 3 år. Et vilkår for dispensationen var, at der ikke måtte opsættes hegn omkring shelteren. Kommunen vurderede, at shelteren ikke ville ændre områdets karakter eller hindre den tiltænkte anvendelse.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende CVR-nummer for adressaten (V 1), hvilket gjorde det uklart, hvem ansvaret påhvilede. Kommunen svarede, at tilladelsen var meddelt V 1, en underafdeling af V 2, og at selskabsnavnet var tilstrækkeligt. Klageren anførte desuden, at bygningen var i strid med lokalplanen, da den var en lukket bygning og ikke en shelter, og at den reelt var et sommerhus, hvis erhvervsmæssige udlejning krævede tilladelse fra Naturstyrelsen. Kommunen henviste til den seneste ændring af planloven, som giver mulighed for midlertidig dispensation, selvom den er i strid med lokalplanens principper, og bemærkede, at shelteren var opført uden fast sokkel og kunne fjernes efter 3 år.