Stadfæstelse af afslag på dispensation til frisørsalon i Holbæk bymidte

Nævnet vurderede herefter, at bestemmelsen i § 3.1.4 er en central anvendelsesbestemmelse fastsat ud fra planens overordnede formål. En dispensation til en anvendelse, der eksplicit er nævnt som forbudt i bestemmelsen, vil udgøre en ændring af planens principper. Da Planloven § 19, stk. 1 forbyder dispensationer i strid med planens principper, havde kommunen ikke hjemmel til at give den ansøgte tilladelse.

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give klageren medhold, hvilket betyder, at Holbæk Kommunes afslag på lovliggørende dispensation står ved magt.

Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens forbud mod frisørsaloner i stueetagen uden for bufferzonerne er en klar anvendelsesbestemmelse. Da en dispensation herfra ville stride mod lokalplanens principper, har kommunen ikke blot ret, men pligt til at nægte dispensation efter Planloven § 19.

Vedrørende lighedsgrundsætningen udtalte nævnet, at da der ikke var hjemmel til at give dispensation, kunne klageren ikke støtte ret på eventuelle tidligere (og potentielt ulovlige) dispensationer givet til andre. Nævnet henviste til retspraksis om, at man ikke kan have krav på en forvaltningsafgørelse, der ville være i strid med loven, blot fordi andre fejlagtigt har fået en sådan fordel. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Lov om Planklagenævnet § 4.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:

• § 7.1.4: Udvendige bygningssider, herunder tage, må kun fremtræde i materialernes naturfarver eller farver dannet af hvidt, sort eller jordfarverne, medmindre andet godkendes af byrådet.
• § 7.1.5: Tage på facadebebyggelsen skal dækkes med rødt tegl, skifer eller kunstskifer.
• § 7.3.2: Vinduer mod A 1 skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse med traditionel profilering og spinkel opsprosning.
• § 7.3.3: Nye gadedøre og portfløje skal udføres i træ og i eksisterende bebyggelse udformes som traditionelle fyldningsdøre eller flammerede fløje.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.