Klage over Aarhus Kommunes afgørelse om ophævelse af vilkår i VVM-tilladelse for vejprojekt ved Holmstrup Mark

Klageren havde ikke gjort gældende, at projektændringen stred mod konkrete bestemmelser i lokalplanen, men henviste alene til lokalplanens formålsbestemmelse i § 1. Planklagenævnet fastslog, at en lokalplans formålsbestemmelse, jf. Planlovens § 15, stk. 1, alene fastsætter overordnede målsætninger. Et forhold, der ønskes reguleret gennem en lokalplan, kan ikke sikres alene gennem formålsbestemmelsen, men skal komme til udtryk i planens konkrete bestemmelser. På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at projektændringen var umiddelbart tilladt efter lokalplanens formålsbestemmelse i § 1.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommunens afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 25, da Miljø- og Fødevareklagenævnet er rette klageinstans for disse spørgsmål. Klagen var allerede videresendt dertil.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Miljøvurdering (VVM-redegørelse)

VVM-redegørelsen dækker projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen, herunder:

• Luftforurening: Vurderinger er foretaget med modellerne OSMP og OML for stoffer som CO, NOx, partikler, VOC og SO2. Beregningerne viste minimale ændringer i emissioner og overholdelse af gældende grænseværdier for NO2, Benzen og CO i boligområder. Dog var der bekymring for partikelkoncentrationer nær tunnelmundingerne. Der blev ikke foretaget beregninger for PM2,5, da det ikke var et krav på daværende tidspunkt.
• Grundvand og overfladevand: Midlertidig grundvandssænkning er nødvendig under anlægsfasen, men det færdige anlæg vil være vandtæt. Afværgeforanstaltninger og overvågning er beskrevet for at minimere påvirkninger.
• Støj: Støjberegninger er udført med Nord2000-modellen. Projektet inkluderer støjafskærmning langs vejstrækninger og rampeanlæg for at reducere støjbelastningen, især i områder der allerede er stærkt støjbelastede.

Klager og kommunens svar

To klagere indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte en række punkter:

• Misvisende lokalplan og ulovlig ekspropriation: Klager 1 hævdede, at lokalplanen var forældet og misvisende, da den ikke afspejlede den endeligt valgte A0-løsning, og at varslede ekspropriationer var ulovlige, da alternative løsninger uden ekspropriationer ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Kommunen svarede, at A0-løsningen lå inden for lokalplanens rammer, og at illustrationer var vejledende. Ekspropriationer er en særskilt proces.
• VVM-redegørelsens mangler: Klagerne kritiserede VVM-redegørelsen for manglende detaljer om geografisk beskrivelse, utilstrækkelige beregninger for støv, overfladevand og støj, samt manglende overholdelse af EU's direktiv om tunnelsikkerhed, EU-direktivet om luftkvalitet (2000) og EU-direktivet om drikkevandskvalitet (2007). Kommunen fastholdt, at VVM-redegørelsen var tilstrækkelig, at den anvendte anbefalede beregningsmetoder, og at EU-direktiverne var overholdt eller ikke relevante for Nordhavnsvej.
• Overlap mellem lokalplaner: Klager 1 mente, at Lokalplan nr. 445 overlappede Lokalplan nr. 411. Kommunen afviste dette med henvisning til lokalplanernes tekstlige afgrænsninger.
• Fremtidssikring og kapacitet: Klagerne anførte, at den valgte firesporede løsning ikke var fremtidssikret til den forventede trafikmængde, især med en potentiel havnetunnel, og at dette ville medføre uacceptable miljøpåvirkninger.
• Tidsplan og bygningsbevaring: Klagerne påpegede ændringer i tidsplanen og bekymringer vedrørende nedrivning og genopbygning af bevaringsværdige bygninger på Svanemøllens Kaserne.

Kommunen afviste de fleste klagepunkter og fastholdt, at det vedtagne plangrundlag var lovligt og tilstrækkeligt.