Planklagenævnets stadfæstelse af lokalplan for transportvirksomhed i Ikast: Vurdering af støj, underretning og partsstatus

Offentlighedsperiode og inddragelse af indsigelser

Planforslaget var fremlagt i overensstemmelse med Planloven § 24, stk. 5 i perioden 31. maj til 28. juni 2023. Planklagenævnet konstaterede, at klagernes indsigelser var blevet fremlagt for byrådet i deres fulde ordlyd forud for den endelige vedtagelse. Da kommunen har et vidt skøn og ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser, udgjorde den manglende imødekommelse ikke en retlig mangel.

Partsstatus og ændringer i planens indhold

Nævnet afviste, at klagerne havde status som parter efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1, da de ikke var væsentligt og individuelt berørt i tilstrækkelig grad. Endelig vurderede nævnet ændringerne foretaget ved den endelige vedtagelse – herunder indsættelsen af delområde 4 og 5 med lavere miljøklasser – som værende en begrænsning af planen, der ikke krævede fornyet offentliggørelse efter Planloven § 27, stk. 2.

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen over Ikast-Brande Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 431. Nævnet fandt, at lokalplanen ikke var i strid med planlovens § 15 a, da der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse. Kommunens skøn over underretningspligten efter § 26 blev opretholdt som værende ikke åbenbart urimeligt. Der var ikke grundlag for at fastslå partsstatus for klagerne, og ændringerne ved den endelige vedtagelse blev ikke anset for så omfattende, at de krævede supplerende høring. Lokalplanen er således fortsat gældende.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.