Klage over landzonetilladelse til savværk og tilhørende faciliteter på ejendom i Nørre Asmindrup

Kommunens afgørelse

Odsherred Kommune afgjorde, at indretning af savværket i en overflødiggjort driftsbygning ikke krævede landzonetilladelse, jf. Planloven § 37, stk. 1. Kommunen gav landzonetilladelse til den nye 55 m² overdækning med vilkår om lydmæssig hensyntagen. Ligeledes blev der givet lovliggørende landzonetilladelse til den 74 m² overdækning, det 15 m² skur, vendepladsen og et oplag på ca. 1.100 m² med vilkår om lydisolering af den 74 m² overdækning og begrænsning af oplagshøjden til 2 meter. Kommunen lagde vægt på, at bygningerne ikke ville være dominerende i landskabet, og at støjgener ville blive minimeret.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse vedrørende indretning af virksomheden i overflødiggjorte bygninger. Nævnet ændrede dog den del af kommunens afgørelse, som vedrørte overdækningerne, skuret og oplaget, til et afslag. Den del af afgørelsen, der vedrørte vendepladsen, blev stadfæstet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

Vurdering af undtagelse fra landzonetilladelse

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land. I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes dog en række undtagelser i Planloven § 5 u og Planloven §§ 36-38.

Indretning af virksomhed i overflødiggjorte bygninger

Planklagenævnet fandt, at indretningen af savværket i de eksisterende bygninger 2 og 6 (kontor og lager), som antages at være overflødiggjorte landbrugsbygninger, er omfattet af Planloven § 37, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en mindre erhvervs-/håndværksvirksomhed, og at der ikke var sket væsentlig om- eller tilbygning af bygningerne. Kommunens afgørelse om, at indretningen ikke krævede landzonetilladelse, blev derfor opretholdt.

Oplagets omfang og placering

Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte oplag på ca. 1.100 m² ikke kunne karakteriseres som et mindre, ikke-skæmmende oplag i tilknytning til virksomhedens bygninger, og dermed ikke var omfattet af Planloven § 37, stk. 3. Dette skyldtes, at en stor del af oplaget var placeret mere end 20 meter nord/nordøst for virksomhedens hovedbygninger (bygning 2 og 6) og var spredt ud over tre områder. Oplaget krævede derfor landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Overdækninger og skur

Nævnet fandt, at overdækningerne på 74 m² (bygning 7) og 55 m², samt skuret på 15 m² (uregistreret bygning vest for bygning 7), ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, stk. 1, nr. 15 eller Planloven § 36, stk. 1, nr. 20, da de ikke kunne karakteriseres som tilbygninger til de overflødiggjorte bygninger, men som fritliggende bygninger. De var heller ikke omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, da de skulle anvendes til virksomhedsdrift og var over 50 m² (74 m² og 55 m²). Bygningerne krævede dermed landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Afgørelse om landzonetilladelse

Planklagenævnet afslog landzonetilladelse til overdækningen på 74 m², skuret på 15 m², den nye overdækning på 55 m² og oplaget, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet begrundede dette med, at loven er restriktiv i forhold til udvidelse af ikke-primære erhverv i landzone, og at de ansøgte bygninger var fritliggende og ikke tilbygninger. Oplagets størrelse, omfang og placering væk fra virksomhedens hovedbygninger ville desuden medføre en væsentlig påvirkning af landskabet.

Vendeplads

I forhold til den etablerede vendeplads stadfæstede nævnet kommunens afgørelse om at give landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at selvom vendepladsen udgjorde en ændret anvendelse af arealet, medførte den ikke en væsentlig påvirkning af landskabet eller naturen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Ansøgning og kommunal sagsbehandling

Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.

Klagen til Planklagenævnet

Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.