Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Odsherred Kommune traf den 19. juli 2023 afgørelse vedrørende en virksomhed på ejendommen [A1] i Nørre Asmindrup. Afgørelsen omhandlede, at indretning af virksomheden ikke krævede landzonetilladelse, samt landzonetilladelse til opførelse af en ny overdækning og lovliggørende landzonetilladelse til en eksisterende overdækning, et skur, en vendeplads og et oplag. En nabo klagede over kommunens afgørelse.
Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:
Ejendommen [A1] er en landbrugsejendom på ca. 38,3 ha beliggende i landzone. Den er udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab i kommuneplanen og ligger inden for kystnærhedszonen. På ejendommen findes flere bygninger registreret i BBR, herunder et stuehus, kontorbygning, landbrugsbygninger og et lager. Derudover er der en uregistreret bygning vest for bygning 7. To moser, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, ligger henholdsvis vest og øst for ejendommens bygninger.
Ansøgningen fra august 2021 omhandlede:
Bygningerne og maskinerne skulle anvendes til bearbejdning af træstammer og planker som del af et savværk. Værkstedet var oplyst at have åbent to dage om ugen i fire timer, med transport af træstammer otte gange årligt.
Odsherred Kommune afgjorde, at indretning af savværket i en overflødiggjort driftsbygning ikke krævede landzonetilladelse, jf. Planloven § 37, stk. 1. Kommunen gav landzonetilladelse til den nye 55 m² overdækning med vilkår om lydmæssig hensyntagen. Ligeledes blev der givet lovliggørende landzonetilladelse til den 74 m² overdækning, det 15 m² skur, vendepladsen og et oplag på ca. 1.100 m² med vilkår om lydisolering af den 74 m² overdækning og begrænsning af oplagshøjden til 2 meter. Kommunen lagde vægt på, at bygningerne ikke ville være dominerende i landskabet, og at støjgener ville blive minimeret.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse vedrørende indretning af virksomheden i overflødiggjorte bygninger. Nævnet ændrede dog den del af kommunens afgørelse, som vedrørte overdækningerne, skuret og oplaget, til et afslag. Den del af afgørelsen, der vedrørte vendepladsen, blev stadfæstet.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om et forhold er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land. I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Der findes dog en række undtagelser i Planloven § 5 u og Planloven §§ 36-38.
Planklagenævnet fandt, at indretningen af savværket i de eksisterende bygninger 2 og 6 (kontor og lager), som antages at være overflødiggjorte landbrugsbygninger, er omfattet af Planloven § 37, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en mindre erhvervs-/håndværksvirksomhed, og at der ikke var sket væsentlig om- eller tilbygning af bygningerne. Kommunens afgørelse om, at indretningen ikke krævede landzonetilladelse, blev derfor opretholdt.
Planklagenævnet vurderede, at det ansøgte oplag på ca. 1.100 m² ikke kunne karakteriseres som et mindre, ikke-skæmmende oplag i tilknytning til virksomhedens bygninger, og dermed ikke var omfattet af Planloven § 37, stk. 3. Dette skyldtes, at en stor del af oplaget var placeret mere end 20 meter nord/nordøst for virksomhedens hovedbygninger (bygning 2 og 6) og var spredt ud over tre områder. Oplaget krævede derfor landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet fandt, at overdækningerne på 74 m² (bygning 7) og 55 m², samt skuret på 15 m² (uregistreret bygning vest for bygning 7), ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planloven § 36, stk. 1, nr. 15 eller Planloven § 36, stk. 1, nr. 20, da de ikke kunne karakteriseres som tilbygninger til de overflødiggjorte bygninger, men som fritliggende bygninger. De var heller ikke omfattet af Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, da de skulle anvendes til virksomhedsdrift og var over 50 m² (74 m² og 55 m²). Bygningerne krævede dermed landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
Planklagenævnet afslog landzonetilladelse til overdækningen på 74 m², skuret på 15 m², den nye overdækning på 55 m² og oplaget, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet begrundede dette med, at loven er restriktiv i forhold til udvidelse af ikke-primære erhverv i landzone, og at de ansøgte bygninger var fritliggende og ikke tilbygninger. Oplagets størrelse, omfang og placering væk fra virksomhedens hovedbygninger ville desuden medføre en væsentlig påvirkning af landskabet.
I forhold til den etablerede vendeplads stadfæstede nævnet kommunens afgørelse om at give landzonetilladelse, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at selvom vendepladsen udgjorde en ændret anvendelse af arealet, medførte den ikke en væsentlig påvirkning af landskabet eller naturen.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Hillerød Kommune meddelte den 19. december 2019 afslag på en ansøgning om ændret anvendelse af et eksisterende maskinhus til entreprenørvirksomhed samt etablering af en oplagsplads på ca. 300 m² på en landbrugsejendom i Hillerød. Afslaget blev givet med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke kunne godkendes efter Planloven § 37, stk. 1 for overflødiggjorte landbrugsbygninger, og at oplagspladsen ikke kunne etableres efter Planloven § 37, stk. 3. Kommunen gav ligeledes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til begge forhold i henhold til Planloven § 35, stk. 1.
Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 8,3 ha beliggende i landzone. Den omfatter et stuehus og flere maskinhuse, hvoraf bygning 2 (maskinhus) oprindeligt blev opført som nødvendig for landbrugsdriften. Området omkring ejendommen er primært åbent marklandskab, levende hegn og enkelte gårde. Ejendommen ligger for enden af en ca. 1,1 km lang grusbelagt privat fællesvej, der også betjener 5-6 andre ejendomme. Området er udpeget som potentielle økologiske forbindelser, bevaringsværdigt landskab og område med specifik geologisk bevaringsværdi i kommuneplan 2017 for Hillerød Kommune. Kommuneplanen fastsætter retningslinjer om, at landområdet skal friholdes for byfunktioner, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug, skovbrug eller fiskeri.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Klageren, der driver en entreprenørvirksomhed med branchekode "Forberedende byggepladsarbejder", ansøgte om lovliggørelse af indretning af en del af virksomheden i bygning 2 og etablering af en oplagsplads. Klageren oplyste, at bygning 2 var blevet overflødig for landbrugsdriften, da landbrugsarealerne var bortforpagtet. Kommunen foretog besigtigelser og afholdt møder med klageren, hvor der blev registreret materiel og oplag tilhørende virksomheden. Kommunen anmodede om yderligere dokumentation, herunder bortforpagtningsaftale, liste over materiel og indretningsplan, men modtog ikke det efterspurgte materiale inden den fastsatte frist.
Kommunen begrundede afslaget med, at klageren ikke havde fremsendt den efterspurgte dokumentation for bortforpagtning og bygningens anvendelse i minimum fem år, som er betingelser for anvendelse af Planloven § 37, stk. 1. Kommunen anførte desuden, at entreprenørvirksomhed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 1, og at landområdet skal friholdes for yderligere byfunktioner, medmindre de er umiddelbart tilladte efter planlovens §§ 36 og 37.
Ejendommens ejer klagede til Planklagenævnet og anførte navnlig, at kommunens afgørelse ikke opfyldte de almindelige forvaltningsretlige krav om en konkret og individuel begrundelse. Klageren mente, at der var afgivet tilstrækkelig detaljeret forklaring om ejendommens landbrugsmæssige anvendelse, bortforpagtning, brug af bygning 2 og materiel under kommunens besigtigelser og møder.

Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse af 22. maj 2019, der fastslog, at en ændret anvendelse af en overflødiggj...
Læs mere
Sagen omhandler Skive Kommunes afgørelse af 12. november 2019 vedrørende en ejendom i landzone på A1, 7800 Skive. Kommun...
Læs mereHøring af ændringer i spildevandsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning som følge af lovforslag om håndtering af terrænnært grundvand