Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til carport i Hillerød

Klageren anførte, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, da der i området var sædvane for flere bygninger tættere på skel end 5 m. Klageren henviste til 11 specifikke ejendomme.

Planklagenævnet vurderede de nævnte ejendomme individuelt:

• Ejendommene [A2] til [A10]: Kommunen havde ikke givet dispensation eller tilladelse til forholdene på disse ejendomme. Nævnet fastslog, at kommunens manglende forfølgelse af ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis.
• Ejendommen [A11]: Kommunen havde i 2017 meddelt lovliggørende dispensation til bygninger, der havde stået på grunden i 34 år. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at behandle denne sag anderledes, primært på grund af indrettelseshensyn.
• Ejendommen [A12]: Kommunen havde i 2022 meddelt dispensation til et drivhus nærmere naboskel end 5 m. Nævnet bemærkede, at et drivhus ikke i det væsentlige svarer til en garage, og fandt derfor ikke, at kommunens afslag i den aktuelle sag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagerens argument om, at dispensation burde gives ud fra en helhedsvurdering af rimeligheden, herunder forbedring af boligens brugsværdi og højdeforskelle på grunden. Disse forhold vedrører kommunens skønsmæssige beslutning og falder uden for Planklagenævnets retlige kompetence.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

• Kommunen begrundede afslaget med, at byggeriet var for omfattende og havde en for stor visuel påvirkning på miljøet.
• Kommunen henviste til, at gulvet i garagen var hævet over fortovsniveau, og at døren åbnede ud over fortovet.
• Kommunen anførte desuden, at der ville skulle etableres en opkørsel på fortovet for at tilkøre garagen.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

• Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation, og om sagsbehandlingen var i strid med lighedsgrundsætningen.
• Nævnet konstaterede, at byggeriet ikke var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, da det overskred byplanvedtægtens bestemmelser om afstand til vejskel.
• Nævnet fandt, at kommunen havde begrundet afslaget i planlægningsmæssigt relevante hensyn, og at der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling.