Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for drivhus og udhus i Roskilde

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Roskilde Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fastholdes.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Nævnet fandt, at drivhuset og udhuset kræver dispensation. Lokalplanens § 5.4 fastsætter en bebyggelsesprocent på 25. Da ejendommen allerede overskrider denne grænse, er enhver yderligere forøgelse af etagearealet en planlægningsmæssig relevant ændring, der kræver dispensation i henhold til Planlovens § 19. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planlovens § 18.

Beslutningsgrundlaget (Officialprincippet)

Planklagenævnet vurderede, at kommunens afgørelse ikke var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag. Selvom klageren anførte en forkert beregning af bebyggelsesprocenten, fandt nævnet ikke, at en eventuel mindre forskel i beregningen (67 % vs. 69,83 %) ville have ændret kommunens skønsmæssige vurdering. Nævnet bemærkede, at Plan- og Teknikudvalgets tidligere godkendelse af en bebyggelsesprocent på ca. 67 % vedrørte en anden tilbygning og ikke den aktuelle ansøgning om drivhus og udhus. Kommunen har et vidtgående skøn i dispensationssager, og afgørelsen var begrundet i væsentlig overskridelse og hensyn til fortætning og præcedens.

Berettigede forventninger

Nævnet fandt ikke, at klageren havde en berettiget forventning eller et bindende forhåndstilsagn fra kommunen. Haveplanen fra 2015, der viste to vægdrivhuse, var blot et bilag til en ansøgning om en tilbygning og relaterede sig primært til parkeringspladser. Kommunen havde ikke taget konkret stilling til opførelsen af drivhuse på et fuldt oplyst grundlag på det tidspunkt.

Proportionalitetsprincippet

Planklagenævnet fandt, at kommunens afslag på dispensation ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Nævnet lagde vægt på, at der var tilstrækkeligt tungtvejende planmæssige interesser i at håndhæve lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent, samt hensynet til retshåndhævelsen og undgåelse af præcedensvirkning. Nævnet præciserede, at Planlovens § 51, stk. 3, som omhandler kommunens pligt til at lovliggøre ulovlige forhold af underordnet betydning, ikke fratager kommunen retten til at håndhæve lokalplanen, men kun pligten.

Forhold der ikke behandles

Nævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed, da disse vedrører kommunens skønsmæssige beslutning og ikke retlige forhold, som Planklagenævnet har kompetence til at efterprøve.

• Tilbygningen er i overensstemmelse med kommuneplantillægget, der tillader en højere bebyggelsesprocent.
• Det samlede bebyggelsesprocent er under den tilladte grænse.

Natur- og Miljøklagenævnets rolle

Natur- og Miljøklagenævnet kunne alene tage stilling til, om Roskilde Kommune havde hjemmel til at dispensere fra lokalplanens bestemmelser, jf. Planloven § 58.