Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1181 for boliger på Aarhus Ø: Forholdet til kommuneplan og udviklingsplan

Udviklingsplanens retsvirkning og planhierarkiet

Et centralt klagepunkt var, at lokalplanen angiveligt stred mod "Udviklingsplan for Indre Aarhus Ø" fra 2020. Klagerne betragtede denne som en planstrategi omfattet af Planloven § 23 a. Nævnet præciserede dog, at en udviklingsplan ikke er direkte bindende for lokalplanlægningen. Planlovens udtømmende liste over dokumenter, en lokalplan ikke må stride imod, omfatter ikke kommunale udviklingsplaner eller planstrategier. Derfor kunne en eventuel uoverensstemmelse ikke føre til lokalplanens ugyldighed.

Afvisning af klage over kommuneplantillæg grundet fristoverskridelse

Under sagen forsøgte klagerne også at anfægte selve kommuneplantillæg nr. 135. Nævnet vurderede imidlertid, at klagen over dette tillæg var indgivet længe efter udløbet af den lovbestemte frist på 4 uger, jf. Planloven § 60, stk. 1.

I vurderingen af, om klagerne kunne betragtes som parter i sagen (hvilket kunne have suspenderet fristen ved manglende underretning), fandt nævnet, at beboerne ikke havde en væsentlig og individuel interesse i kommuneplantillægget. Nævnet lagde vægt på afstanden:

Nævnet lægger herved vægt på, at der ifølge nævnets opmåling er ca. 11-13 m mellem klagernes ejendomme og planområdet, og at klagernes ejendomme er adskilt fra det reelle byggefelt inden for planområdet af en vej, et letbanespor og en kanal.

Da klagerne ikke blev anset for parter, og klagefristen beregnet fra den offentlige bekendtgørelse var overskredet med flere måneder, blev dette klagepunkt afvist.

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen over lokalplan nr. 1181. Nævnet fandt, at lokalplanen holder sig inden for de rammer for anvendelse, højde og bebyggelsesprocent, der er fastsat i Planloven § 11, stk. 2 og de dertilhørende kommuneplanbestemmelser. Klagepunktet vedrørende udviklingsplanen blev afvist, da sådanne planer ikke har bindende retsvirkning for lokalplaner. Klagen over kommuneplantillæg nr. 135 blev afvist fra behandling på grund af fristoverskridelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen er endelig og kan kun indbringes for domstolene, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Forløb før vedtagelsen af planerne

Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 10. december 2018 første forslag til lokalplan nr. 411.2 og kommuneplantillæg nr. 6. Under høringsperioden modtog kommunen 10 høringssvar, hvoraf de fleste udtrykte utilfredshed med en bestemmelse, der tillod fortætning af området med en mindste grundstørrelse på ned til 400 m². På baggrund heraf blev bestemmelsen om fortætning ned til 400 m² fjernet og erstattet af en bestemmelse om, at grunde ikke måtte udstykkes med en størrelse mindre end 700 m², med en særlig regel for delområde II. Et revideret forslag blev herefter sendt i høring.

De vedtagne planforslag

Forslag til lokalplan nr. 411.2 og kommuneplantillæg nr. 6 blev endeligt vedtaget den 7. oktober 2019.

• Kommuneplantillæg nr. 6: Formålet var at fjerne fortætningsmuligheden til dobbelthuse, række- og kædehuse i rammeområde 410. Rammeområde 410 forbliver udlagt til boligformål (åben-lav) og offentlige formål samt nærmere angivne erhvervstyper.
• Lokalplan nr. 411.2: Formålet var at sammenlægge to tidligere lokalplaner og opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Lokalplanen fastholder området som boligområde og tillader yderligere anvendelsesmuligheder. Bestemmelserne om fortætning fra det reviderede forslag blev medtaget i den endelige lokalplan.

Kommunen vurderede, at kommuneplanen og planstrategien gav en mulighed for fortætning, men ikke en forpligtelse. Kommunen anførte, at kommuneplantillægget var tilpasset, så fortætningsmuligheden var fjernet, og at lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplantillægget.