Planklagenævnets afvisning af klage over Rebild Kommunes afgørelse vedrørende brovægt

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Området, hvor broen er opført, er desuden inden for kystnærhedszonen og udpeget som:

• Bevaringsværdigt landskab
• Særligt værdifuldt geologisk beskyttelsesområde
• Økologisk forbindelse/Grønt Danmarkskort
• Lavbundsareal

Kommuneplanens retningslinjer for disse områder foreskriver generelt, at de skal friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier, eller forhindre genskabelse af naturligt vandstandsniveau. Broen ligger også inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17. Søen, som broen krydser, er registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og der er beskyttet vandløb og eng nær broen.

Ansøgningen

Ejeren ansøgte den 31. januar 2019 om lovliggørende landzonetilladelse til den 9 m lange og 2,5 m brede betonbro, som blev opført mellem foråret 2018 og foråret 2019. Broen er konstrueret til at bære tunge traktorer og maskiner og skal bruges som intern adgangsvej til et skovstykke på ejendommen, der ligger på den anden side af søen. Ansøgeren fremhævede, at broen ligger i forlængelse af en anden bro, der allerede havde fået tilladelse efter vandløbsloven, og at anvendeligheden af den eksisterende bro ville være begrænset uden den nye bro.

Kommunens afgørelse

Haderslev Kommune gav den 30. september 2019 lovliggørende landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at broen krævede landzonetilladelse, da den ikke var omfattet af undtagelserne i Planloven § 36, stk. 1, nr. 3 eller Planloven § 36, stk. 1, nr. 4. Kommunen fandt ikke broen erhvervsmæssigt nødvendig, da den lå 120 m fra maskinhuset, skovarealet var kun 0,3 ha, og en omvej på under 400 m var mulig. Kommunen foretog en afvejning af ejerens ønske om anvendelse af arealer over for præcedensvirkningerne af en tilladelse. Selvom forvaltningen havde indstillet til afslag med henvisning til kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, valgte kommunalbestyrelsen at give tilladelse. Begrundelsen var, at omkostningerne ved en fjernelse af broen, set i forhold til præcedensvirkningen, kunne bære en tilladelse. Kommunen vurderede, at broen til dels var i strid med planlovens generelle sigte om at modvirke spredt bebyggelse, men at den visuelt ikke ville påvirke landskabet væsentligt, da der allerede var en tilladt bro ved siden af. Der blev ikke foretaget nabohøring efter Planloven § 35, stk. 4 og Planloven § 35, stk. 5, da kommunen vurderede, at forholdet var af underordnet betydning for naboerne.

Klagen og bemærkningerne hertil

Danmarks Naturfredningsforening anførte i sin klage, at afgørelsen var i strid med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdig natur og geologisk natur. De mente, at hensynet til at undgå en 400 m omvej til et lille skovstykke ikke var tilstrækkelig tungtvejende til at lovliggøre broen, og at tilladelsen kunne skabe en uønsket præcedenseffekt. Ansøgeren bestred præcedensvirkningen med henvisning til, at tilsvarende sager skal behandles konkret og individuelt. Klageren kritiserede også den manglende naboorientering, mens ansøgeren henviste til Planloven § 35, stk. 5, der tillader at undlade nabohøring, hvis forholdet er af underordnet betydning.