Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Aalborg Kommune traf den 20. december 2022 afgørelse om, at et projekt omfattende nedrivning af eksisterende erhvervsbebyggelse og opførelse af 12 nye boliger på en ejendom i Tylstrup ikke var lokalplanpligtigt. Projektet vedrørte ejendommen [A1], som har et areal på 5.006 m2. Den planlagte bebyggelse bestod af fire rækkehuslænger på hver 297 m2 (i alt 1.188 m2) i én etage med en højde på 4,7 meter. Udover boligerne omfattede projektet fællesarealer, skure, 18 parkeringspladser og et cykelskur. Grunden var tidligere anvendt til erhverv med bygninger på ca. 1.058 m2.
En nabovirksomhed klagede over afgørelsen og argumenterede for, at projektet udgjorde en væsentlig forandring af området, som er præget af blandet bolig og erhverv. Klageren fremhævede, at Tylstrup er et mindre bysamfund med under 1.300 indbyggere, og at et byggeri af denne størrelse derfor må betragtes som et større bygge- og anlægsarbejde i lokalplanmæssig forstand. Desuden påpegede klageren, at den ændrede anvendelse ville medføre, at deres erhvervsvirksomhed blev omringet af boliger, hvilket kunne give støjproblemer og begrænse virksomhedens drift.
Aalborg Kommune fastholdt i deres bemærkninger til klagen, at projektet ikke krævede lokalplan. Kommunen lagde vægt på, at det nye byggeri volumenmæssigt kun afveg med 132 m2 fra den eksisterende bebyggelse, og at rækkehusenes arkitektur og skala var tilpasset det omgivende miljø, som allerede består af en blanding af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. Kommunen mente ikke, at områdets karakter som blandet bolig og erhverv ville gå tabt, da kommuneplanrammen for blandede byfunktioner dækker et større område mod syd.
Sagen drejer sig om fortolkningen af Planloven § 13, stk. 2, hvorefter der skal tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder. Planklagenævnet præciserede, at vurderingen af, om noget er et "større byggearbejde", afhænger af, om projektet medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Nævnet bemærkede i den forbindelse:
"Opførelse af tæt-lav boligbebyggelse vil i almindelighed forudsætte, at en lokalplan er tilvejebragt. Opførelse af ny bebyggelse i et blandet område vil derimod normalt udløse lokalplanpligt, medmindre byggeriet i sig selv er af beskedent omfang."
Planklagenævnet har kompetence til at efterprøve de retlige spørgsmål i sagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet valgte med et flertal på 9 mod 2 medlemmer at ophæve Aalborg Kommunes afgørelse. Dette betyder, at projektet er lokalplanpligtigt, og at kommunen ikke lovligt kan give tilladelse til byggeriet, før der er udarbejdet en lokalplan.
Flertallet i nævnet lagde afgørende vægt på følgende faktorer:
Mindretallet på 2 medlemmer mente derimod, at byggeriet var beskedent nok til at kunne opføres uden lokalplan, da det i højde og volumen lignede den eksisterende bebyggelse i området. Da flertallets stemme er afgørende, blev kommunens afgørelse ophævet.

Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2025, der fastlægger retningslinjerne for boliger, erhverv og natur de næste 12 år.



En andelsboligforening klagede over Københavns Kommunes byggetilladelse af 2. oktober 2019 til opførelse af en ny 5-etagers beboelsesejendom på A1 i Brønshøj. Ved at give tilladelsen traf kommunen en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af kravet om en lokalplan.
Klageren anførte, at projektet var lokalplanpligtigt, da det medførte væsentlige ændringer i området. Det blev fremhævet, at byggeriet markant overskred kommuneplanens rammer for bebyggelsestæthed og friarealer.
| Parameter |
|---|
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
| Kommuneplanramme |
|---|
| Realiseret projekt |
|---|
| Bebyggelsesprocent | 110 % | ca. 234 % |
| Friarealprocent | 50 % | ca. 12 % |
Derudover påpegede klageren forventede gener i form af skyggevirkninger på deres friarealer samt støj og forurening fra en ny multibane og en bilelevator.
Københavns Kommune afviste, at der var lokalplanpligt. Kommunen vurderede, at byggeriet skulle betragtes som en "huludfyldning" i en eksisterende karrébebyggelse. Projektets højde og volumen adskilte sig ifølge kommunen ikke væsentligt fra den øvrige bebyggelse i området, som ikke blev anset for at være naturmæssigt sårbart eller have særlige kulturhistoriske værdier.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hjørring Kommunes afgørelse om, at et planlagt etagebyggeri ikke kræ...
Læs mere
Sagen omhandler Hedensted Kommunes landzonetilladelse til opførelse af 12 ferieboliger med dertilhørende fællesbygninger...
Læs mereNyt landsplandirektiv skal muliggøre udvidelse af høreapparatgiganten WS Audiology i Allerød Kommune