Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Gladsaxe Kommune afslog den 24. november 2022 en ansøgning om dispensation fra byplanvedtægt nr. 9, område i Søborg omkring Søborg Hovedgade, til opførelse af en overdækning på ejendommen [A1], 2860 Søborg. Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært to spørgsmål: hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten eller krævede dispensation, samt om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 9, område i Søborg omkring Søborg Hovedgade. Byplanvedtægtens § 6.2 fastsætter, at bebyggelse skal opføres fritliggende med mindst 2,5 meters afstand til naboskel. Dog tillades enkelte garager og udhuse med højst 20 m² grundflade opført nærmere skel end 2,5 meter, forudsat at højden i naboskellet ikke overstiger 2,5 meter.
Kommunen begrundede afslaget med, at en overskridelse af højden i forhold til skel ville være i strid med byplanvedtægtens intention. Desuden anførte kommunen, at bygninger højere end 2,5 meter i skel mod nabo ikke er sædvanligt for området, og at en dispensation ville danne uønsket præcedens. Den ansøgte overdækning var planlagt til at være placeret nærmere naboskel end 2,5 meter og med en højde over 2,5 meter.
Planklagenævnet behandlede sagen med udgangspunkt i sin kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Nævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18. Dette indebærer, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen (eller byplanvedtægter, jf. Planlovens § 68, stk. 2 modsætningsvis), forudsætter dispensation. Da den ansøgte overdækning havde en højde på over 2,5 meter og var placeret tættere på naboskel end 2,5 meter, fandt Planklagenævnet, at forholdet var i strid med byplanvedtægtens § 6.2 og derfor krævede dispensation, jf. Planlovens § 19. Selve afslaget på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men kommunens afgørelse skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætningen.
Klageren gjorde gældende, at kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre bygninger i området angiveligt havde fået dispensation til overskridelse af højdegrænsen mod naboskel. Planklagenævnet understregede, at lighedsgrundsætningen indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat, og at usaglig forskelsbehandling ikke er tilladt.
Nævnet gennemgik de af klageren nævnte sammenlignelige ejendomme:
Planklagenævnet konkluderede, at kommunens afslag på dispensation ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren, og at lighedsgrundsætningen således ikke var tilsidesat. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse af 24. november 2022. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Sagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en ejendom i Klampenborg. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 233, Taarbæk, som i § 6.4.4 fastsætter, at tagterrasser højst må være 35 m² og ikke må etableres nærmere end 5 meter fra skel mod nabo, sti og vej. Luftfotos fra 2017 viste et tag med lav hældning, mens fotos fra 2018 viste en etableret tagterrasse med rækværk.
Lyngby-Taarbæk Kommune afslog dispensationen den 6. marts 2020 med henvisning til, at tagterrassen ikke overholdt lokalplanens bestemmelser om placering og størrelse, og at den stred mod hensynet til at begrænse nabogener, især indblik. Kommunen fremhævede områdets tætte bebyggelse og smalle veje, og at lokalplanen administreres restriktivt for at undgå uønsket præcedens. Kommunen anførte desuden, at der ikke var særlige forhold, der talte for dispensation, og at bygningen ikke var bevaringsværdig. Selvom der tidligere havde været en tagterrasse på ejendommen (ifølge luftfotos fra 1932 og 1958), var denne fjernet længe før den nye lokalplan fra 2013 blev vedtaget, og den nuværende tagterrasse blev betragtet som en nyopførelse.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2025, der fastlægger retningslinjerne for boliger, erhverv og natur de næste 12 år.
Klageren, ejeren af ejendommen, klagede til Planklagenævnet den 2. april 2020. Klageren anførte primært:
Kommunen fastholdt, at tagterrassen var en nyopførelse, da luftfotos fra 2001 og frem til 2018 viste et almindeligt tag uden tagterrasse. Kommunen understregede, at lokalplanens redegørelse klart angiver, at tagterrasser ikke må opføres nærmere end 5 meter fra skel for at undgå nabogener. Kommunen vurderede, at der ikke var særlige forhold, der berettigede en dispensation, og at en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Vedrørende nabohøring bekræftede kommunen, at dette ikke var sket, da der ikke var grundlag for at meddele dispensation.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt 4 til at op...
Læs mereSagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejen...
Læs mere