Afvisning af klage over Horsens Kommunes vurdering af lokalplanpligt for etagebyggeri på grund af overskredet klagefrist

Vurdering af tidspunktet for afgørelsen om lokalplanpligt

Planklagenævnet fastslog, at kommunens afgørelse om, at byggeriet ikke var lokalplanpligtigt, blev truffet i forbindelse med den oprindelige byggetilladelse den 15. maj 2019. Selv om byggesagen blev hjemvist af Byggeklageenheden i 2022, vedrørte denne hjemvisning alene forhold efter byggelovgivningen. Da kommunen ikke foretog en ny vurdering af lokalplanpligten i 2022, men fastholdt vurderingen fra 2019, anså nævnet afgørelsen fra 15. maj 2019 som den gældende afgørelse, der skulle tages stilling til i forhold til klagefristen.

Spørgsmålet om partsstatus og klagevejledning

Klageren gjorde gældende, at klagefristen burde suspenderes, da kommunen ikke havde foretaget partshøring eller givet klagevejledning. Planklagenævnet vurderede dog, at klageren ikke havde status som part i sagen om lokalplanpligt. Nævnet begrundede dette med, at en beslutning om ikke at udarbejde en lokalplan har karakter af en processuel beslutning:

"Planklagenævnet finder på den baggrund, at klagerens interesse i den konkrete sag om en afgørelse om lokalplanpligt er så indirekte og usikker, at klageren efter nævnets opfattelse allerede af den grund ikke kan anses for part i kommunens afgørelse om, at der ikke er lokalplanpligt."

Da klageren ikke var part, var kommunen ikke forpligtet til at sende en individuel klagevejledning til vedkommende, og klagefristen skulle derfor beregnes efter de almindelige regler for indirekte afgørelser.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet i væsentligt omfang. Nævnet lagde vægt på, at klagefristen for indirekte afgørelser i henhold til Planklagebekendtgørelse § 2 begynder at løbe, når klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller når det påtænkte arbejde er så fremskredent, at man må indse byggeriets karakter.

Nævnet konstaterede, at byggeriet på nær altaner stod færdigt den 16. april 2021, hvorfor klagefristen senest udløb den 14. maj 2021. Da klagen først blev indgivet i klageportalen den 14. november 2022, jf. Planklagebekendtgørelse § 3, var der tale om en fristoverskridelse på over et år.

Planklagenævnet fandt ikke, at der forelå ekstraordinære eller undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra fristen. Nævnet lagde her særligt vægt på hensynet til bygherren, der havde indrettet sig i tillid til kommunens afgørelse og færdiggjort byggeriet i 2020/2021. Afgørelsen blev truffet af formanden i overensstemmelse med Lov om Planklagenævnet § 4.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Efter henvendelse fra klageren besigtigede kommunen byggeriet. I et brev til klageren den 8. september 2020 anerkendte kommunen, at byggeriet afveg fra lokalplanens § 7, stk. 6, vedrørende bygningens bredde og udformning. Kommunen oplyste, at de ville igangsætte en sag for at vurdere, om der skulle meddeles dispensation, eller om der skulle ske fysisk eller retslig lovliggørelse.