Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til sognehus - mangelfuld undersøgelse af flagermusforekomst

Vedrørende flagermus vurderede kommunen, baseret på en besigtigelse den 2. juni 2022 og oplysninger fra kirkens personale, at materielbygningen ikke var rasteplads for flagermus. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var tegn på flagermus under besigtigelsen, og at bygningens daglige brug medførte konstante forstyrrelser, hvilket gjorde den uegnet som rasteplads. Der var observeret efterladenskaber fra flagermus ved kirkens tårn og loft, men aldrig ved materielbygningen. Kommunen konkluderede, at den økologiske funktionalitet for flagermusbestanden i området ikke ville blive påvirket af nedrivning og opførelse, og at projektet derfor ikke var i strid med beskyttelsen af bilag IV-arter.

Planklagenævnet ophævede Hjørring Kommunes afgørelse af 9. juni 2022 om landzonetilladelse til opførelse af et sognehus og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af bilag IV-arter

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder spørgsmål om overholdelse af planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter.

Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) fastsætter regler om beskyttelse af bilag IV-arter, herunder forbud mod forsætlig forstyrrelse og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder, jf. Habitatdirektivet artikel 12, stk. 1, litra b og d. Denne beskyttelse er generel og omfatter både forsætlig og uforsætlig skade. De 17 danske flagermusarter, herunder dværgflagermus og sydflagermus, er bilag IV-arter. Habitatdirektivet er implementeret i dansk ret, blandt andet i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 1, som fastslår, at der ikke kan gives landzonetilladelse, hvis projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter. Vurderingen skal fremgå af landzonetilladelsen, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3.

Krav til undersøgelser af flagermus

Planklagenævnet bemærkede, at flagermus er særligt sårbare over for forstyrrelser, især i deres vinterkvarterer. Nævnet lagde til grund, at området omkring [kirke1] og [kloster1] udgør et levested for flere flagermusarter, der yngler og/eller raster i bygninger. Den korte afstand mellem kirken og materielbygningen indebærer, at materielbygningen også potentielt kunne være et yngle- og/eller rasteområde.

Nævnet fandt, at kommunens undersøgelse af flagermusforekomster i og ved materielbygningen var utilstrækkelig og ikke i overensstemmelse med Miljøstyrelsens forvaltningsplan for flagermus. Kommunen havde kun undersøgt området én gang, den 2. juni 2022, og ikke efter de anbefalede metoder, som inkluderer afpatruljering med flagermusdetektor i skumringen og før solopgang, samt gentagne undersøgelser i yngletiden (ca. 20. juni – 7. august) og eftersommeren (ca. 16. august – 15. september). Kommunens undersøgelse var sandsynligvis foretaget i dagtimerne og uden detektor.

Planklagenævnet kunne derfor ikke afvise, at materielbygningen kunne være et yngle- og/eller rasteområde for flagermus, og at en fjernelse af bygningen potentielt kunne påvirke den økologiske funktionalitet for flagermusbestanden. På denne baggrund fandt nævnet, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldig.

Hjemvisning og fremtidig behandling

Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Hjørring Kommune. Kommunen skal i den forbindelse foretage nye undersøgelser af flagermusenes forekomst i området, herunder særligt i forbindelse med materielbygningen og eventuelle hulrum i tagkonstruktionen, i overensstemmelse med Miljøstyrelsens forvaltningsplan for flagermus.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Kommunens vurdering og vilkår

Kommunen vurderede, at transformatorstationen ville have en vis visuel landskabelig påvirkning, men at denne ville blive begrænset af den afskærmende beplantning. De vurderede, at støjgenerne ville være begrænsede, da de vejledende støjgrænser overholdes, og nærmeste beboelse er over 500 m væk. Tilladelsen blev givet på vilkår om, at anlægget opføres i henhold til ansøgningsmaterialet, at der tinglyses en servitut om fjernelse og reetablering af arealet til landbrugsjord, når anlægget bliver overflødigt, og at beplantningsbæltet etableres senest et år efter ibrugtagning.

Klagepunkter

En gruppe beboere klagede til Planklagenævnet den 28. december 2017. Deres hovedanbringender var:

• Lokalplanpligt: Transformatorstationen burde være omfattet af lokalplanpligt som en del af vindmølleprojektet, og en samlet visuel vurdering var nødvendig.
• Påvirkning af flagermus og fugle: Transformatorstationen er varmeafgivende og tiltrækker insekter, hvilket kan påvirke flagermus og fugle, uden at dette er undersøgt nærmere.
• Påvirkning af landskabet: Projektet ligger i kystnærhedszonen uden særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, og den visuelle påvirkning er for stor.
• Støj: Der er risiko for støj og lavfrekvent støj, og der burde laves konkrete støjberegninger.
• Øvrige punkter: Klagerne anførte desuden, at der burde være lavet en VVM-redegørelse, at tilladelsen var givet til en forkert ejer, at der var mulighed for udvidelse af projektet, og at opførelsen var påbegyndt inden klagefristens udløb.