Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Frederikssund Kommune traf den 25. maj 2022 afgørelse om, at en dispensation til efterisolering af facaden på en ejendom var bortfaldet. Ejeren af ejendommen klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen drejede sig primært om, hvorvidt dispensationen fra 2015 var bortfaldet i henhold til Planlovens § 56, stk. 1.
Den pågældende ejendom er omfattet af lokalplan nr. 30 for bykernen. Ifølge lokalplanens kortbilag 3 er ejendommens hovedbygning markeret som en bevaringsværdig bygning. Lokalplanens § 6, stk. 5 fastsætter, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden byrådets tilladelse.
Klageren ansøgte den 8. april 2015 om tilladelse til udvendig isolering af hele hovedbygningen. Frederikssund Kommune godkendte et forslag til facadeændring via e-mail den 17. december 2015. I november 2018 blev kommunen opmærksom på, at arbejdet med forstærkning og isolering af soklen var påbegyndt, og udstedte en standsningsmeddelelse den 23. november 2018, da kommunen ikke mente, der var givet tilladelse/dispensation.
Klageren påklagede standsningsmeddelelsen til Planklagenævnet, som i sin afgørelse af 19. december 2019 fastslog, at kommunens e-mail fra 2015 skulle betragtes som en afgørelse om tilladelse/dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 5 vedrørende den ansøgte efterisolering. På baggrund heraf ophævede nævnet standsningsmeddelelsen.
Frederikssund Kommune traf den 25. maj 2022 afgørelse om, at dispensationen til efterisolering af facaden var bortfaldet. Kommunen havde besigtiget ejendommen den 22. maj 2022 og konstateret, at ydermurene, bortset fra soklen, fremstod uændrede siden 2018. Kommunen vurderede, at dispensationen bortfaldt den 17. december 2018, da den ikke var udnyttet inden for 3 år efter meddelelsen, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Kommunen mente, at kun sokkelarbejdet var færdiggjort, og at en pause i byggearbejdet på 2 år og 5 måneder ikke kunne karakteriseres som arbejde i sædvanligt tempo.
Planklagenævnet behandlede klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse om bortfald af dispensation til facadeisolering. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.
Klageren anførte, at dispensationen ikke kunne udnyttes, da kommunen ikke havde truffet en ny afgørelse efter Planklagenævnets tidligere afgørelse fra 2019. Klageren mente desuden, at den oprindelige godkendelse fra 2015 måtte gælde tidsubegrænset, da der ikke var angivet en frist for udløb.
Generelt bortfalder en tilladelse eller dispensation efter planloven, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter meddelelsen, jf. Planlovens § 56, stk. 1. Praksis kræver en vis fysisk udnyttelse inden fristens udløb, og byggeriet skal efter igangsætning fortsætte i sædvanligt tempo. Projektets karakter kan påvirke vurderingen af, hvad der udgør tilstrækkelig fysisk udnyttelse.
Planklagenævnet fastslog, at 3-årsfristen for udnyttelse af dispensationen skulle beregnes fra den 19. december 2019. Dette var datoen for Planklagenævnets afgørelse, der fastslog, at kommunens e-mail af 17. december 2015 var en dispensation efter Planlovens § 19, stk. 1. Dette betyder, at udnyttelsesfristen for dispensationen til facadeisolering først udløber den 19. december 2022.
På baggrund af denne vurdering ophævede Planklagenævnet Frederikssund Kommunes afgørelse af 25. maj 2022 om bortfald af dispensationen. Da afgørelsen blev ophævet, tog nævnet ikke stilling til de øvrige klagepunkter, herunder spørgsmålet om byggearbejdets tempo og manglende partshøring.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Sagen omhandler Odense Kommunes indirekte afgørelse af 19. juni 2018 om, at opførelse af museumsbebyggelse på ejendommen A1, 5000 Odense, er i overensstemmelse med lokalplan nr. 0-790, Det nye H.C. Andersen Hus. En række naboer klagede den 17. september 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet de navnlig anførte, at bebyggelsen var i strid med lokalplanen.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 0-790, Det nye H.C. Andersen Hus, vedtaget den 7. juni 2017. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for ny bebyggelse:
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kortbilag 2a til lokalplanen viser byggefelter og omtrentlig placering af ny bebyggelse, herunder tre pavilloner mod øst ved klagernes ejendomme.
Odense Kommune modtog ansøgning om byggetilladelse den 17. december 2017. Projektet omfatter et nyt H.C. Andersen museum, hvor størstedelen af udstillingen er under jorden. Over terræn etableres museumshave og fem pavilloner. Ved klagernes ejendomme mod øst opføres to pavilloner (op til 9,2 meter høje) i beton, som efterfølgende beklædes med lodrette træbjælker. Mellem pavillonerne etableres en værkstedsbygning og en 32 meter lang mur, der danner facade mod gaden A2.
Klagerne anførte, at de to pavilloner, værkstedsbygningen og muren var i strid med lokalplanen. De henviste til, at lokalplanens pkt. 6.2 og 7.4 kun tillader runde pavillonbygninger eller sammenføjede bygninger omkring Fødehjemmet og Mindehallen, ikke de yderligere sammenføjede strukturer mellem pavillonerne. De gjorde også gældende, at byggeriet skabte væsentlige skyggegener i strid med pkt. 6.8, og at pavillonernes facademateriale (beton beklædt med træ) var i strid med pkt. 7.4, som kræver træ og glas.
Kommunen fastholdt, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanen. De anførte, at ordet ”primært” i pkt. 6.2 tillader anden bebyggelse inden for byggefelterne. Vedrørende materialer bemærkede kommunen, at pavillonerne ville blive beklædt med træ efter færdiggørelse. Kommunen mente desuden, at pavillonernes højde var inden for den maksimale bygningshøjde på 11 meter, og at skyggegenerne ikke var væsentlige i strid med pkt. 6.8. Endelig anførte kommunen, at klagefristen var overskredet.
Planklagenævnet kan kun behandle retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om byggeriets hensigtsmæssighed, såsom forringet udsigt, indbliksgener og reduceret lysindfald, ligger uden for nævnets kompetence. Vedrørende klagefristen, som er fire uger fra kendskab til afgørelsen for indirekte afgørelser, fandt nævnet, at klagen indgivet den 17. september 2019 var rettidig, da byggeriet af pavillonerne tidligst blev påbegyndt ultimo august 2019, og muren primo marts 2020, hvilket betød, at klagerne tidligst fik kendskab til det fulde omfang ultimo august 2019 i henhold til Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende Fredericia Kommunes afslag på dispensation til en tagterrasse, d...
Læs mereSagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mereImplementering af energieffektivitetsdirektivet: Ændringer i bekendtgørelser om fjernkøling og kollektiv varmeforsyning
