Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byplanvedtægt vedrørende bebyggelsesprocent

Dragør Kommune meddelte den 1. april 2022 dispensation fra partiel byplanvedtægt nr. 4, Søvang, Store-Magleby by og Sogn, til en bebyggelsesprocent på 29,33. Dette skete i forbindelse med opførelsen af en tilbygning til et eksisterende enfamiliehus på ejendommen [A1], 2791 Dragør. En nabo klagede efterfølgende over denne afgørelse.

Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt i henhold til byplanvedtægten, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra byplanvedtægtens § 5, litra a. Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter.

Ejendommen og byplanvedtægten

Ejendommen er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 4, Søvang, som blev vedtaget i marts 1972. Byplanvedtægten fastsætter i § 5, litra a, at udnyttelsesgraden for parcelhuse ikke må overstige 0,20. Det er vigtigt at bemærke, at byplanvedtægten ikke indeholder bestemmelser om bebyggelsesprocent.

Kommunens beregning og dispensation

Kommunen anvendte i sin afgørelse begrebet "udnyttelsesgrad" synonymt med "bebyggelsesprocent" og godkendte en bebyggelsesprocent på 29,33. Kommunen henviste til Planloven § 20, stk. 2 for den administrative dispensation og redegjorde for beregningen af bebyggelsesprocenten baseret på Bygningsreglement 2018 (BR18).

Fejl i beregningsgrundlag

Planklagenævnet fastslog, at begrebet "udnyttelsesgrad", som anvendes i ældre byplanvedtægter, ikke er synonymt med "bebyggelsesprocent". Beregningen af udnyttelsesgraden skal ske efter de regler i byggelovgivningen, der var gældende på tidspunktet for byplanvedtægtens vedtagelse, hvilket i dette tilfælde er Bygningsreglement for Købstæderne og Landet 1966 (BR1966). Kommunen havde fejlagtigt anvendt beregningsreglerne fra BR18.

Planklagenævnet fandt, at Dragør Kommunes afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, da kommunen ikke havde beregnet udnyttelsesgraden, men i stedet bebyggelsesprocenten, og desuden havde anvendt det forkerte bygningsreglement (BR18 i stedet for BR1966).

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Afgørelsens ugyldighed

Nævnet konkluderede, at den fejlagtige beregning udgjorde en væsentlig retlig mangel, som gjorde kommunens afgørelse ugyldig. På grund af denne mangel fandt nævnet det unødvendigt at tage stilling til klagepunktet om kommunens hjemmel til at dispensere, jf. .