Planklagenævnets afgørelse om terrænregulering i sommerhusområde – forståelse af eksisterende terræn

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 22. november 2021 dispensation til terrænregulering på ejendommen [A1] i Faaborg. Dispensationen vedrørte lokalplan nr. 4.103, Sommerhusområde i Dyreborg, specifikt lokalplanens § 9.2, som kræver byrådets tilladelse til terrænreguleringer på mere end ± 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn.

Lokalplanen blev vedtaget den 18. november 2004 og indeholder et kortbilag med angivelse af terrænkoter for ejendommen på dette tidspunkt. Kommunen begrundede dispensationen med, at den ansøgte terrænregulering, som omfattede op til 0,5 m påfyldning og 1 m afgravning, var nødvendig for at placere sommerhuset på den skrånende grund og ikke ville ændre terrænets overordnede karakter.

To naboer klagede over afgørelsen. Klagen fokuserede primært på, at kommunen havde taget udgangspunkt i terrænet på ansøgningstidspunktet (2021) i stedet for terrænet på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse (2004). Klagerne henviste til et højdekurvekort, der indikerede en større terrænregulering end kommunens vurdering. Planklagenævnet har i denne sag udelukkende behandlet spørgsmålet om fortolkningen af "eksisterende terræn" i lokalplanens § 9.2 og har ikke taget stilling til klagepunkter vedrørende hensigtsmæssighed, såsom forringet havudsigt eller ejendomsværdi, eller forhold reguleret af byggelovgivningen.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes dispensation til terrænregulering på ejendommen [A1]. Nævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Fortolkning af lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens § 9.2 fastsætter, at terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn kræver byrådets tilladelse. Planklagenævnet opfatter denne bestemmelse som en dispensationsbestemmelse, der finder anvendelse på alle terrænreguleringer, herunder dem i forbindelse med opførelse af byggeri. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18, og fravigelser kræver dispensation efter Planlovens § 19 og Planlovens § 20.

Forståelsen af "eksisterende terræn"

Planklagenævnet har vurderet, at "eksisterende terræn" i lokalplanens § 9.2 skal forstås som terrænet på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget i 2004. Denne fortolkning bygger på, at lokalplanen indeholder et kortbilag med angivelse af terrænkoter fra dette tidspunkt. Nævnet bemærker, at selvom "eksisterende terræn" ikke er defineret i lokalplanen eller planloven, skal det som udgangspunkt forstås i overensstemmelse med bygningsreglementets forståelse af "naturligt terræn", medmindre andet fremgår af lokalplanen.