Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for boligområde ved Sæby

Kystnærhedszonen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde godtgjort den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at planområdet ligger ca. 800-1.200 meter fra kysten, at byudviklingen sker i direkte tilknytning til og bag Sæby by, og at den visuelle påvirkning på kystlandskabet vurderes at være begrænset. Det forhold, at en del af området er et særligt værdifuldt landskab og geologisk område, og at kommunen ikke har undersøgt alternative beliggenheder, kunne ikke føre til en ændret vurdering.

Forholdet mellem kommuneplan og planerne

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte lokalplanen og kommuneplantillægget som værende i strid med kommuneplanens retningslinjer for særligt værdifulde landskaber og geologiske beskyttelsesområder, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at planerne indeholder en redegørelse for forholdet til kommuneplanens retningslinjer, og at retningslinjerne ikke opstiller et klart forbud mod bebyggelse i de udpegede områder. Nævnet bemærkede, at det ikke kan efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af hensigtsmæssigheden.

Beslutningsgrundlaget for planerne (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at der forelå en faktuel forkert eller mangelfuld beskrivelse af planområdet. Kommunen var ikke forpligtet til at tilvejebringe en mere uddybende beskrivelse, da kommunen har et vidtgående skøn i forhold til omfanget af oplysninger ved planvedtagelser.

Beskyttelsen af fugle

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at planen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af fugle på udpegningsgrundlaget i de nærmeste fuglebeskyttelsesområder. Dette skyldtes afstanden til Natura 2000-områderne og den eksisterende bymæssige bebyggelse. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at planen ville medføre forsætlig drab eller forstyrrelse af fugle i strid med Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5, som implementeret i Artsfredningsbekendtgørelsen § 4, stk. 1 og Jagt- og vildtforvaltningsloven § 7, stk. 2.

Påvirkning af bilag IV-arter

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at planerne ikke vil påvirke yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde besigtiget området og indhentet oplysninger fra relevante databaser, og på den baggrund vurderet, at området ikke er egnet som yngle- og rasteområde for disse arter.

Udlæg af arealer til byzone

Nævnet fandt, at kommuneplantillæg nr. 15.84 ikke medfører et udlæg af nyt areal til boliger, da planområdet allerede var en del af et rammeområde udlagt til boligformål i kommuneplan 2015. Derfor var planerne ikke omfattet af planlovens regler om krav om behovsopgørelse, jf. Planloven § 11 a, stk. 7.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende planernes hensigtsmæssighed, da dette er et skønsmæssigt spørgsmål, som nævnet ikke har kompetence til at efterprøve. Ligeledes blev klagepunkter vedrørende Kommuneplan 2009, Miljøstyrelsens afgørelse om skovbyggelinje, kommunens screeningsafgørelse og nationale interesser ikke behandlet, da disse ikke var omfattet af den konkrete klagesag eller ikke er retligt bindende for kommunerne.

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillægget ændrede rammeområderne FL-R3 (kystlinjen) og FL-R7 (lystbådehavn), så de fremover også omfattede vandområder i Faxe Bugt. Rammeområde FL-R3 forblev landzone, mens FL-R7 blev byzone. Begge områder blev fastsat til rekreativt område. Tillægget redegjorde for, at projektet var en del af Faxe Kommunes erhvervsstrategi for at fremme turisme og skabe en attraktiv strand med rekreative faciliteter. Det fremgik ikke af tillægget, hvilke præcise arealer på søterritoriet, der ønskedes opfyldt eller etableret anlæg på.

Lokalplan nr. 300-46

Lokalplanen muliggjorde udvidelse af lystbådehavnen med nye moler og op til 80 nye bådpladser samt 60 gæstebådspladser. Den gav også mulighed for etablering af en strandpromenade med aktivitetsplatforme og de to store betonkonstruktioner, "De Hvide Dronninger", samt tre ponton-øer på søterritoriet. Lokalplanen indeholdt specifikke bestemmelser om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, herunder byggefelter for De Hvide Dronninger (G og I) og ponton-øerne (H, J og K).

Klagens Hovedpunkter

Klageren anførte flere punkter mod kommunens afgørelser:

• Planlægning på søterritoriet: Klageren gjorde gældende, at planloven som udgangspunkt kun gælder for landarealer, og at kommunen ikke havde hjemmel til at planlægge for den fysiske anvendelse af søterritoriet, herunder udlægning af byggefelter på havet, da der ikke var tale om et byomdannelsesområde. Dette vedrørte især De Hvide Dronninger og ponton-øerne.
• Kystnærhedszonen: Klageren anførte, at planerne ikke opfyldte kravet i Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1 om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering af anlæg og inddragelse af nye arealer i byzone. Klageren mente, at De Hvide Dronninger primært tjente rekreative formål og ikke var kystnærhedsafhængige. Desuden savnedes begrundelse for placering af promenaden på stranden og inddragelse af fredede områder til parkering.
• Udlæg af ny byzone: Klageren anførte, at kommuneplantillægget ikke overholdt kravene i Planloven § 11 a, stk. 6 og Planloven § 11 a, stk. 7 vedrørende udlæg af nye byzonearealer, da der ikke var redegjort for behovet eller sket omfordeling af arealer.
• Overensstemmelse med kommuneplan: Klageren mente, at betonkonstruktionerne stred mod kommuneplanens retningslinje 4.3.4.8 om at hindre udsyn fra udpegede oplevelsesområder.