Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Mariagerfjord Kommune traf den 28. oktober 2021 afgørelse om afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra den 2. september 2021. Den oprindelige afgørelse vedrørte et afslag på forlængelse af en dispensation, der var givet den 31. maj 2021, til midlertidig oplagring af jord på matr.nr. [F1]. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 16/2008, Boligområde ved Søftofte og Søkærvej i Sønder Onsild.
Klageren havde den 12. januar 2021 ansøgt om dispensation til terrænregulering og oplagring af jord. Kommunen gav den 31. maj 2021 dispensation til et midlertidigt oplag frem til den 31. december 2021. I sommeren 2021 søgte klageren om forlængelse af denne frist, hvilket blev afslået af kommunen den 2. september 2021.
Klageren indsendte den 25. oktober 2021 en ny ansøgning om forlængelse, hvor det blev anført, at 2/3 af jorden var flyttet, men at den resterende del ikke kunne fjernes grundet en entreprenørs brug af matriklen og ugunstige vejrforhold. Mariagerfjord Kommune behandlede denne ansøgning som en anmodning om genoptagelse af sagen. Kommunen afslog genoptagelse med den begrundelse, at der ikke var fremlagt nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som kunne begrunde en genoptagelse.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Mariagerfjord Kommunes afslag på genoptagelse af sagen. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det bemærkes, at nævnet alene har prøvet kommunens afgørelse af 28. oktober 2021 om afslag på genoptagelse, og ikke den oprindelige afgørelse af 2. september 2021, da denne ikke blev påklaget rettidigt.
En kommune har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Kommunen vurderede, at der ikke var nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning.
Klageren anførte i sin ansøgning af 25. oktober 2021, at 2/3 af jorden var flyttet, men at den resterende del ikke kunne fjernes på grund af en entreprenørs brug af matriklen og vejrforhold. I klagen til Planklagenævnet fremhævede klageren yderligere, at råderetten over ejendommen først startede den 1. oktober 2021, at det ikke var fysisk muligt at flytte jorden på grund af vejrforhold, at der ikke var indsigelser fra naboer, at oplagringen ikke medførte gener på vejareal, og at Teknik og Miljø-afdelingen ikke så en hindring for forlængelse.
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat. De anførte udfordringer var relateret til opfyldelsen af et eksisterende vilkår i dispensationen, snarere end nye fakta, der skulle have været kendt ved den oprindelige afgørelse.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 28. oktober 2021. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en sag fra 2009 om afslag på dispensation til en tagterrasse på ejendommen A 1, Hvide Sande, i henhold til lokalplan nr. 55, Skodbjerge-sommerhusområdet.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 22. januar 2009 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 55 til en tagterrasse på sidebygningen af ejendommen A 1. Den 21. august 2019 anmodede klageren kommunen om genoptagelse af byggesagen, idet klageren mente, at der forelå nye faktiske oplysninger. Kommunen afviste den 10. september 2019 at genoptage sagen.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.
Klageren indbragte kommunens afgørelse for Planklagenævnet den 29. september 2019. Planklagenævnet traf afgørelse den 3. november 2020 og fandt ikke grundlag for at give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at en sammenlignelig sag vedrørende ejendommen A 2 ikke kunne føre til en genoptagelsespligt for kommunen, da de faktiske forhold ikke var sammenlignelige. Specifikt blev det fremhævet, at terrassen på A 2 var etableret i terrænniveau, da den underliggende bygning blev betegnet som kælder på grund af det høje terræn.
Klageren anmodede den 4. november 2020 om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Klageren anførte, at nævnet havde lagt vægt på to udtalelser fra kommunen, som der ikke var retligt belæg for. Klageren argumenterede specifikt, at den del af ejendommen A 2, som kommunen opfattede som kælder (benævnt "sauna og depot"), ifølge BBR-registret og bygningstegninger skulle regnes som beboelse og ikke kælder. Klageren påpegede, at denne del af boligen stod i åben, niveaufri forbindelse med husets stue og havde niveaufri udgang til det fri, hvilket ifølge retningslinjer for kælderrum indikerer et beboelsesrum. Klageren fremhævede desuden, at bygningstegningerne for A 2 viste en tagterrasse med adgang fra 1. sal og et lovpligtigt rækværk, hvilket modsagde kommunens opfattelse af en terrænterrasse. Klageren gjorde også gældende, at kommunen anvendte urigtig argumentation vedrørende dispensation til et trappetårn og en kvist på A 2. Endelig bemærkede klageren, at en enkeltstående fravigelse af lovlig praksis som udgangspunkt vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, og at de fremsatte bemærkninger alle havde været fremlagt i den oprindelige klage.
Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 2009, hvor kommunen afvi...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer (CAP2023-2027)
