Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for område i Risskov

Planklagenævnet har ikke behandlet øvrige klagepunkter vedrørende en samlet helhedsplan, baggrunden for kommunens grundkøb, fortætningsgrad eller højhuspolitik, da disse enten ikke var retlige spørgsmål, ikke vedrørte den påklagede plan, eller den anførte retningslinje ikke gjaldt i planområdet. Spørgsmål om vandafledning blev heller ikke behandlet, da det ikke vedrørte retlige spørgsmål efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne, hvilket betyder, at kommuneplantillægget og lokalplanen fortsat er gældende.

Planklagenævnets vurdering af klagepunkterne

• Forudgående offentlighed: Nævnet fandt, at indkaldelsen til idéer og forslag var sket i overensstemmelse med Planloven § 23 c, da den var offentliggjort digitalt på kommunens hjemmeside og www.plandata.dk i den fastsatte periode. Kommunens betingede købsaftale udelukkede ikke offentligheden fra indflydelse på planlægningsprocessen.

• Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser: Planklagenævnet konstaterede, at planforslagene havde været fremlagt offentligt i 8 uger, hvilket overholdt reglerne i Planloven § 27, stk. 1, 1. pkt. og Planloven § 24, stk. 5. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, og det var acceptabelt at publicere kommuneplantillægget i forlængelse af lokalplanforslaget.

• Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn: Nævnet vurderede, at den planlægningsmæssige begrundelse for lokalplanen, som fremgår af Planloven § 15, stk. 1, var saglig og relevant. Kommunens køb af en grund betinget af ændret planlægning førte ikke i sig selv til et andet resultat, da det afgørende er den planlægningsmæssige begrundelse.

• Beslutningsgrundlaget for planerne: Planklagenævnet fandt, at afgørelserne ikke led af en væsentlig retlig mangel som følge af mangelfuldt materiale til byrådet. Det fremgik af referatet, at begge planforslag blev vedtaget, og relevant bilagsmateriale, herunder høringssvar og opdaterede skyggediagrammer, indgik i dagsordenen. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere overholdelse af Kommunale styrelseslov § 8, stk. 4 og Kommunale styrelseslov § 20, stk. 3.

• Uklarhed i planer: Nævnet fandt, at lokalplanen ikke led af en væsentlig retlig mangel vedrørende angivelse af kantzonen på kortbilag 6. En lokalplans geografiske afgrænsning reguleres af dens bestemmelser, ikke af en streg på en korttegning.

• Endelig vedtagelse af planer: Planklagenævnet konstaterede, at kommuneplantillægget var vedtaget af kommunen ved afstemning i byrådsmødet den 15. september 2021, hvilket fremgik af referatet.

• Mangelfuld klagevejledning: Nævnet fandt, at klagevejledningen led af en retlig mangel, da den kun henviste til lokalplanen og ikke kommuneplantillægget. Manglen blev dog ikke anset for så væsentlig, at den medførte ugyldighed, da klageren trods vejledningen rettidigt havde klaget over begge planer.

• Bebyggelsesprocent: Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens planlægningsmæssige begrundelse for at fastsætte bebyggelsesprocenter under ét for hvert rammeområde. Nævnet lagde vægt på, at kommunen ønskede større differentieringsmulighed, at områderne fremstod homogene, og at kommuneplantillægget angav, at vejareal ikke måtte medregnes i bebyggelsesprocenten.

• Mangelfulde skyggediagrammer: Nævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Der er ikke krav i planloven om udarbejdelse af skyggediagrammer, og kommunen har et vidtgående skøn. En opdatering af diagrammerne var foretaget forud for vedtagelsen, og eventuelle fejl var ikke væsentlige nok til at medføre ugyldighed.

• Redegørelse for den visuelle påvirkning af udsynet fra kystlinjen: Planklagenævnet bemærkede, at planområdet ikke ligger i landzone, sommerhusområde eller den kystnære del af byzonen (da det ligger ca. 1,1 km fra kystlinjen). Derfor var planområdet ikke omfattet af reglerne for planlægning i kystnærhedszonen eller den kystnære del af byzonen, herunder Planloven § 5 a, Planloven § 11 f, stk. 4 og Planloven § 16, stk. 5.

Sagens forløb

Kommunen igangsatte planlægningen for vindmølleprojektet i september 2015 og gennemførte en foroffentlighedsfase fra maj til juni 2016. I januar 2017 blev der sendt en partshøring til klager 2 vedrørende VVM-redegørelsen, som konkluderede en øget risiko for landingsbanen.

Planforslagene blev vedtaget den 21. februar 2017 og var i offentlig høring fra den 24. februar til den 21. april 2017. I høringsperioden modtog kommunen 43 høringssvar, herunder fra klagerne, der blandt andet fremhævede problemer med landingsbanen. Det offentliggjorte lokalplanforslag indeholdt en fejl med en manglende figur 9 og en fejlagtig billedtekst til figur 10. Disse fejl blev rettet i den endeligt vedtagne lokalplan.

Den 13. juni 2017 vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt lokalplan nr. 405 og kommuneplantillæg nr. 68. Ved byrådets behandling var et notat med resumé af indsigelser og forvaltningens forslag til besvarelse vedlagt, ligesom de fulde høringssvar var tilgængelige.

Kommuneplantillæg nr. 68 blev senere aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 den 15. august 2017.

Klagerne uddybede deres klager flere gange, og kommunen kom med bemærkninger i juli 2020. Klagerne henviste til Århus-konventionens artikel 6, 7 og 8 vedrørende offentlig deltagelse og anførte, at kommunen ikke havde besvaret deres indsigelser tilstrækkeligt eller givet mulighed for at replicere. De fremhævede også, at høringsmaterialet var utilstrækkeligt på grund af de nævnte fejl. Klager 1 anførte desuden, at det var i strid med Århus-konventionen at planlægge vindmølleprojekter tæt på borgere, der påvirkes af støj og skyggekast, og nævnte konkrete eksempler på familier, der ville blive påvirket. Klager 2 anførte, at politikerne ikke havde haft et referat fra et møde om flyvepladsen, hvilket påvirkede beslutningsgrundlaget.