Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet traf den 11. juni 2021 afgørelse i en sag om Gentofte Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 399, Kollegievej 6, hvor der ikke blev givet medhold i klagen. Klageren havde oprindeligt indgivet klage den 25. oktober 2018 med to klagepunkter vedrørende lokalplanens overensstemmelse med Byplan 8 og indholdet af dens bestemmelser. Klageren havde desuden anført, at han ville fremsætte supplerende bemærkninger. På trods af flere opfordringer fra nævnet modtog de ikke yderligere bemærkninger, hvorefter den oprindelige afgørelse blev truffet.
Klageren anmodede den 23. juni 2021 om genoptagelse af sagen. Anmodningen blev fremsat som et partsindlæg i forbindelse med Planklagenævnets behandling af en separat klage over Gentofte Kommunes påbud af 1. december 2018 om ophør med ulovlig erhvervsanvendelse af ejendommen (Planklagenævnets sagsnr. 21/06254). Klageren argumenterede for, at en genoptagelse af lokalplansagen var nødvendig for, at Planklagenævnet kunne foretage en samlet og fuld prøvelse af både påbuddet og dets hjemmelsgrundlag i lokalplanen. Klageren mente, at denne prøvelse burde føre til, at lokalplanen blev erklæret ugyldig på grund af overskridelse af grænsen for erstatningsfri regulering via lokalplanen.
De oprindelige klagepunkter, som klageren havde gjort gældende i sagen om lokalplanvedtagelsen, var:
Planklagenævnet bemærkede, at klagen over påbuddet forelå, før nævnet traf endelig afgørelse i sagen vedrørende planvedtagelsen. Nævnet havde senest i et høringsbrev af 28. maj 2021 anmodet klager om at uploade yderligere klagepunkter inden for en uge, hvilket ikke skete. Der var heller ikke tale om nye faktiske oplysninger, som ikke forelå på tidspunktet for nævnets oprindelige afgørelse.
Planklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage klagesagen. Afslaget blev begrundet med, at der alene var tale om et nyt klagepunkt, som ikke var gjort gældende tidligere i afgørelsen om planvedtagelsen. Nævnet fandt desuden, at der ikke forelå nye faktiske oplysninger, som ikke var kendt på tidspunktet for nævnets oprindelige afgørelse af 11. juni 2021.
Afgørelsen om afslag på genoptagelse er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen eller ændre den oprindelige afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en sag fra 2009 om afslag på dispensation til en tagterrasse på ejendommen A 1, Hvide Sande, i henhold til lokalplan nr. 55, Skodbjerge-sommerhusområdet.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 22. januar 2009 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 55 til en tagterrasse på sidebygningen af ejendommen A 1. Den 21. august 2019 anmodede klageren kommunen om genoptagelse af byggesagen, idet klageren mente, at der forelå nye faktiske oplysninger. Kommunen afviste den 10. september 2019 at genoptage sagen.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.
Klageren indbragte kommunens afgørelse for Planklagenævnet den 29. september 2019. Planklagenævnet traf afgørelse den 3. november 2020 og fandt ikke grundlag for at give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at en sammenlignelig sag vedrørende ejendommen A 2 ikke kunne føre til en genoptagelsespligt for kommunen, da de faktiske forhold ikke var sammenlignelige. Specifikt blev det fremhævet, at terrassen på A 2 var etableret i terrænniveau, da den underliggende bygning blev betegnet som kælder på grund af det høje terræn.
Klageren anmodede den 4. november 2020 om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Klageren anførte, at nævnet havde lagt vægt på to udtalelser fra kommunen, som der ikke var retligt belæg for. Klageren argumenterede specifikt, at den del af ejendommen A 2, som kommunen opfattede som kælder (benævnt "sauna og depot"), ifølge BBR-registret og bygningstegninger skulle regnes som beboelse og ikke kælder. Klageren påpegede, at denne del af boligen stod i åben, niveaufri forbindelse med husets stue og havde niveaufri udgang til det fri, hvilket ifølge retningslinjer for kælderrum indikerer et beboelsesrum. Klageren fremhævede desuden, at bygningstegningerne for A 2 viste en tagterrasse med adgang fra 1. sal og et lovpligtigt rækværk, hvilket modsagde kommunens opfattelse af en terrænterrasse. Klageren gjorde også gældende, at kommunen anvendte urigtig argumentation vedrørende dispensation til et trappetårn og en kvist på A 2. Endelig bemærkede klageren, at en enkeltstående fravigelse af lovlig praksis som udgangspunkt vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, og at de fremsatte bemærkninger alle havde været fremlagt i den oprindelige klage.

Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommu...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereHøring af forslag til Landsplandirektiv 2025 om sommerhusområder i kystnærhedszonen