Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til terrasse i Odder Kommune

Odder Kommune meddelte den 18. maj 2021 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 3030, Sommerhusområde ved Dyngby Strand, vedrørende en opført terrasse på ejendommen [A1], 8300 Odder. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet. Sagen omhandlede primært spørgsmål om kommunens hjemmel til at dispensere, overholdelse af officialprincippet og reglerne for naboorientering. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 3030, som i § 7.6 fastsætter, at terrasser uden umiddelbar tilknytning til beboelsen skal opføres i naturligt terræn. Kommunen konstaterede ved en besigtigelse den 15. april 2021, at en del af terrassen var hævet over naturligt terræn, hvilket var i strid med lokalplanens bestemmelse. Kommunen begrundede dispensationen med, at formålet med lokalplanbestemmelsen var overholdt, da den overskridende del af terrassen var orienteret mod egne udendørs opholdsarealer. Sagen havde været i naboorientering, og der var indkommet indsigelser fra en nabo mod vest. Klageren anførte, at kommunen tilsidesatte hensigten med loven vedrørende anlæggelse af en fritliggende terrasse og ikke havde tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen, herunder at arealet var udlignet med 50-75 cm, og at kommunen ikke havde imødekommet de indkomne indsigelser. Planklagenævnet behandlede klagen ud fra retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, og afviste at behandle spørgsmål om dispensationens hensigtsmæssighed.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Odder Kommunes afgørelse står ved magt.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fandt, at den opførte terrasse, der var hævet over naturligt terræn, krævede dispensation i henhold til Planlovens § 19, da den ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.6.

Kommunens hjemmel til at dispensere

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 7.6, som regulerer bebyggelsens omfang og placering, ikke udgjorde en del af planens principper. Der var ingen specifik henvisning til bestemmelsen i formålsbestemmelsen eller andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen, der indikerede en særlig betydning. På den baggrund fastslog Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 7.6 i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.

Beslutningsgrundlaget (Officialprincippet)

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Kommunen havde foretaget en besigtigelse og taget billeder af terrassen og terrænforholdene, hvilket dannede grundlag for vurderingen af, at terrassen var i strid med lokalplanen. Nævnet bemærkede, at kommunens skønsmæssige vurdering af, at terrassen ikke medførte indbliksgener, ikke ville have ændret sig, selv med mere præcise oplysninger om det naturlige terræn. Det forhold, at kommunen ikke havde præcise oplysninger om omfanget af overskridelsen, medførte ikke et andet resultat.