Klage over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg nr. 6.022, Byudviklingsplan for Frejlev

Aalborg Kommune vedtog den 25. maj 2020 kommuneplantillæg nr. 6.022, Byudviklingsplan for Frejlev. Dette tillæg udlægger blandt andet et nyt rammeområde til boliger og rekreativt areal i landzone. Planvedtagelsen blev påklaget af en beboer og en gruppe af andre beboere i området, som rejste flere spørgsmål vedrørende planens lovlighed og hensigtsmæssighed.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet behandler udelukkende retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Forhold Planklagenævnet ikke behandlede

Nævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende planens hensigtsmæssighed, herunder:

• Alternative placeringer: Klagerne mente, det var uhensigtsmæssigt at nedlægge grønne områder til nybyggeri, når nedlagte industriområder kunne anvendes. Dette blev anset for et spørgsmål om planens hensigtsmæssighed, som nævnet ikke har kompetence til at vurdere.
• Trafiksikkerhed: Klagerne påpegede problemer med trafiksikkerhed og øget trafik. Disse forhold vedrører ligeledes planens hensigtsmæssighed og falder uden for nævnets kompetence.
• Forsvarlig økonomisk forvaltning: Klagerne anførte, at der ikke var sket offentliggørelse af salg af arealet, hvilket de mente var i strid med forvaltningsretlige regler om forsvarlig økonomisk forvaltning. Planklagenævnet kan kun behandle spørgsmål omfattet af den påklagede afgørelse, og kommuneplantillægget vedrører ikke salg af arealer. Spørgsmål om offentligt udbud af kommunale ejendomme henhører desuden ikke under Planklagenævnets kompetence, men eventuelt under Ankestyrelsen.

Klagepunkter behandlet af Planklagenævnet

Nævnet behandlede følgende klagepunkter, som vedrørte retlige spørgsmål:

• Interne uoverensstemmelser i kommuneplantillægget: Klagerne mente, at dele af kommuneplantillægget stred mod andre dele, f.eks. at bygge op ad en skrænt med dobbelthuse var i strid med redegørelsen om, at skrænten skulle træde tydeligt frem. Planklagenævnet bemærkede, at der ikke er et retligt hierarki internt i en kommuneplan eller et kommuneplantillæg. Interne uoverensstemmelser påvirker generelt ikke tillæggets gyldighed, men kan have betydning for efterfølgende lokalplanvedtagelser, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt ikke grundlag for at ophæve tillægget på grund af en mulig intern uoverensstemmelse.