Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 387, Blandet bolig og erhverv, [vejnavn1], Ikast

Planklagenævnet ophævede Ikast-Brande Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 387, Blandet bolig og erhverv, [vejnavn1], Ikast. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagerens punkter vedrørende manglende hensigtsmæssighed og trafikale forhold blev afvist, da de ikke udgjorde retlige spørgsmål under planloven.

Planlægning på støjbelastet areal

Nævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 15 a, stk. 1, som fastslår, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Dette skal ske med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, 23 og 26. Nævnet bemærkede, at det i praksis er anset for tilstrækkeligt, at lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at udnyttelsen af lokalplanområdet kun kan ske under overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, og at kravet skal være udtrykkeligt formuleret som en betingelse for ibrugtagningen.

For nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder kan der anvendes lempede støjkrav, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje, og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 26 samt Planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 2. Dette forudsætter, at alle udendørs opholdsarealer har et støjniveau lavere end 58 dB, og at boligernes facader udformes, så der er højest 46 dB indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer.

Overholdelse af § 15 a, stk. 1

Planklagenævnet fandt, at den planlagte bebyggelse havde karakter af nye boliger i et eksisterende boligområde, hvilket potentielt muliggjorde anvendelse af de lempede grænseværdier. Imidlertid fandt nævnet, at Planlovens § 15 a, stk. 1 ikke var overholdt, da:

• Lokalplanens § 6.7 alene fastslog, at boligerne skulle overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, men ikke at de vejledende grænseværdier tillige skulle være overholdt på opholdsarealer til boligerne.
• Lokalplanen ikke fastsatte bestemmelser for bestemte afskærmningsforanstaltninger.
• Lokalplanen ikke indeholdt en udtrykkelig bestemmelse om, at det var en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at den fremtidige anvendelse var sikret mod støjgener. Det er ikke tilstrækkeligt at fastsætte et krav om overholdelse af bestemte grænseværdier, idet kravet skal være udtrykkeligt formuleret som en betingelse for ibrugtagningen.
• Det var uklart, hvilke grænseværdier lokalplanen henviste til, og det var ikke Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, som var den relevante type støj i sagen.

Nævnet konkluderede, at lokalplanen ikke opfyldte kravet i Planlovens § 15 a, stk. 1, hvilket udgjorde en væsentlig retlig mangel. Det var uden betydning, om det konkrete, påtænkte projekt rent faktisk kunne overholde grænseværdierne.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet ophævede lokalplan nr. 387, Blandet bolig og erhverv, [vejnavn1], Ikast. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.

Miljøscreening

Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:

• Natura 2000 og bilag IV-arter: Kommunen vurderede, at planen ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter som flagermus og strandtudser, da der ikke var yngle- eller rasteområder inden for planområdet.
• Trafik: En forøgelse af trafikken forventedes, primært fra en dagligvarebutik, men kommunen vurderede, at trafikafviklingen fortsat ville være acceptabel.
• Støj: Planområdet var støjbelastet fra vejtrafik og havnevirksomheder. Lokalplanen indeholdt dog bestemmelser om afbødende foranstaltninger for at sikre overholdelse af støjgrænser for både indendørs og udendørs arealer.
• Skygge- og refleksionsgener: Højhusbyggeri ville medføre skyggepåvirkning, men kommunen vurderede, at dette var uundgåeligt og ikke væsentligt nok til at udløse miljøvurderingspligt.
• Forurening: Dele af området var kortlagt som forurenet. Kommunen vurderede, at byggeprocessen ville fjerne noget af forureningen, og at der ville blive stillet krav om tilladelser og foranstaltninger i henhold til Jordforureningslovens § 8.
• Kulturmiljø og visuel påvirkning: Den tidligere administrationsbygning med middel bevaringsværdi skulle bevares. Byggeriet ville være synligt i kystlandskabet, men vurderedes ikke at påvirke kysten væsentligt grundet eksisterende høje havnerelaterede bygninger.

Klagernes Anbringender

Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.