Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Furesø Kommune afslog den 19. december 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 116, Hareskovby, til etablering af en ny tagkonstruktion på en ejendom beliggende på [adresse1]. Afslaget blev begrundet med, at den planlagte tagkonstruktion ville overskride lokalplanens højdebestemmelser, når bygningshøjden blev målt fra det fremtidige, terrænregulerede niveau.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 116, Hareskovby, vedtaget den 2. marts 2016, og ligger i delområde A. Lokalplanens § 7.1.2 fastsætter, at bygningshøjden for beboelsesbygninger ikke må overstige 8,5 m målt fra naturligt terræn. Facadehøjden må ikke overstige 4,5 m målt fra naturligt terræn til skæring mellem facadeflugt og overside af tagflade.
Ansøgningen om byggetilladelse til ændring af tagkonstruktion og udvidelse af boligarealet ved udnyttelse af tagetagen blev indsendt den 20. november 2019. Kommunen vurderede, at projektet krævede dispensation fra lokalplanens § 7.1.2. Kommunen lagde det fremtidige terrænniveau, kote 17,91 (efter en udgravning på 26,9 cm fra det nuværende terræn på kote 18,18), til grund for beregningen af bygningshøjden. Dette resulterede i en beregnet bygningshøjde på 8,77 m, hvilket oversteg den tilladte højde på 8,5 m. Kommunen anførte, at terræn, der reguleres ved nyt byggeri, ikke med det samme får status af naturligt terræn, og at formålet med bestemmelsen var at sikre, at byggeri på skrånende grunde følger terrænets fald og stigninger for at undgå meget høje byggerier og bevare den arkitektoniske fremtræden.
Ejeren klagede den 13. januar 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte, at bygningshøjden på 8,5 m overholdes, når den måles fra det laveste tilstødende naturlige terræn, som er kote 18,18. Klageren argumenterede for, at en mindre jordfjernelse foran kælderen ikke ville påvirke tagryggens højde målt fra naturligt terræn, og at byggeriet derfor ikke krævede dispensation fra lokalplanens § 7.1.2. Klageren mente desuden, at skitsen i lokalplanen vedrørende byggeri på skrånende grunde var imødekommet ved forskellige højder på husets tagrygge.
Kommunen fastholdt sin vurdering og henviste til "Håndbog for bygningsmyndigheder SB143 – Højdemåling" vedrørende forståelsen af begrebet naturligt terræn. Kommunen argumenterede for, at ved udgravning skal der måles til det punkt, hvor en bygning er højest, for at sikre overholdelse af bygningshøjden, når det udgravede terræn over tid bliver naturligt terræn. Kommunen oplyste, at målingen var sket fra kote 17,91, hvilket medførte overskridelsen og afslaget, selvom bygningshøjden var 8,5 m målt fra kote 18,18.
Planklagenævnet behandlede klagen over Furesø Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 116. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter .
Nævnet fastslog, at bestemmelser i en lokalplan er bindende, jf. planlovens § 18, og at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation, jf. planlovens § 19. Lokalplanens § 7.1.2 fastsætter en maksimal bygningshøjde på 8,5 m målt fra naturligt terræn. Da "naturligt terræn" ikke er defineret i lokalplanen eller planloven, lagde Planklagenævnet bygningsreglementets forståelse til grund, som definerer naturligt terræn som det oprindelige terræn, der er fastsat eller forudsat af kommunen ved ansøgningen om byggetilladelse. Nævnet henviste også til "Håndbog for Bygningsmyndigheder, SB 143", som understreger, at terrænets udseende ikke for nylig må have været genstand for opfyldning eller afgravning.
Planklagenævnet vurderede, at bygningshøjden skal måles fra det oprindelige terræn, som i denne sag er kote 18,18. Nævnet lagde vægt på, at reguleret terræn først over tid bliver naturligt terræn, og at målingen derfor skal ske fra det naturlige terræn, som det forelå, inden byggeriet og en eventuel terrænregulering blev iværksat. Da byggeriet ville have en bygningshøjde på 8,5 m målt fra det naturlige terræn i kote 18,18, fandt nævnet, at byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.1.2.
Planklagenævnet ophæver Furesø Kommunes afgørelse af 19. december 2019 om afslag på dispensation fra § 7.1.2 i lokalplan nr. 116, Hareskovby, til etablering af ny tagkonstruktion på ejendommen [adresse1], idet dispensationen er ufornøden. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Albertslund Kommune
Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en ejendom i Gistrup til Statsforvaltningen Nordjylland, som videresendte den til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrører Aalborg Kommunes byggetilladelse til en genboejendom, hvor der er opført en overetage med ændret tagkonstruktion. Klager gjorde gældende, at byggeriet overskred den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter, som fastsat i Lokalplan nr. 03-017 fra 1989, og at det reelt udgjorde tre etager i strid med lokalplanens to-etagers begrænsning. Desuden påpegede klager, at kommunen ikke havde foretaget naboorientering eller indlagt et niveauplan i byggetilladelsen, og at der ikke var givet dispensation, selvom bygherren angiveligt havde søgt herom.
Lokalplan nr. 03-017 har til formål at fastlægge retningslinjer for tæt-lave boligbebyggelser. For det pågældende område (A1) fastsætter planen, at bebyggelse ikke må opføres med mere end to etager og ikke med en større højde end 8,5 meter. Aalborg Kommune havde den 24. juli 2012 udstedt byggetilladelse til opførelse af en overetage på 91 m² på ejendommen. Kommunen vurderede, at byggeriets gennemsnitshøjde ville være 8,55 meter og anså denne overskridelse på 0,05 meter som mindre væsentlig. Kommunen mente, at byggeriet overholdt lokalplanen og byggeretten, og at dispensation derfor var ufornøden, hvorfor projektet ikke havde været i partshøring.
Kommunalbestyrelsen har sendt forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt botilbud på Skallerne 1 i høring frem til april 2026.
Viborg Kommune har vedtaget Lokalplan nr. 659 for et område til tekniske anlæg ved Kølsenvej med klagefrist i marts 2026.
Kommunen oplyste, at bygningshøjden i projektet var angivet fra tagryg til terræn, med 8,883 meter mod vejen og 8,362 meter mod haven. Terrænet på grunden falder ca. 1,00 meter fra baghaven til forhaven, og ejendommen har en høj, delvist frilagt kælder mod vejen. Kommunen havde ikke indlagt et niveauplan, men baserede sin sagsbehandling og helhedsvurdering på ansøgers oplysninger.
Ejeren af den omhandlede ejendom oplyste, at det tidligt stod klart, at byggeriet med en almindelig 45-graders taghældning ville overstige den maksimale bygningshøjde i den ene ende på grund af det skrånende terræn. Ejeren ønskede ikke dispensation og sendte en forespørgsel til kommunen. Selvom byggefirmaet havde formuleret ansøgningen som en ansøgning om dispensation, opfattede ejeren kommunens byggetilladelse som en bekræftelse på, at byggeriet kunne holdes inden for lokalplanens bestemmelser uden dispensation.
Norddjurs Kommune traf den 20. marts 2020 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 020-707, Sommerhusområde ved A 1 i...
Læs mereSagen omhandler Lyngby-Taarbæk Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en tagterrasse på en...
Læs mere