Afslag på genoptagelse af klagesag vedrørende gavlvindue

Generelle betingelser for genoptagelse

Planklagenævnet har en pligt til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Genoptagelse er obligatorisk, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Der foreligger nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat, hvis oplysningerne havde været kendt tidligere.
• Nævnet har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl under den tidligere behandling.
• Der er væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt nævnets fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet anerkendte, at det begik en sagsbehandlingsfejl ved at træffe afgørelse om at afvise klagen, før fristen for klagerens bemærkninger var udløbet. Nævnet vurderede dog, at denne fejl ikke var af en sådan væsentlighed, at den berettigede genoptagelse af sagen. Nævnet lagde vægt på, at eventuelle bemærkninger til klagesagen vedrørende Københavns Kommunes dispensationer til gavlvinduet ikke ville have haft betydning for nævnets vurdering af, at klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Det blev desuden bemærket, at klageren ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse havde fremsat bemærkninger til nævnets vurdering af klagefristens udløb.

Afgørelse og retsmidler

På baggrund af ovenstående fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at genoptage sagen. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Fristen på 6 måneder for Planklagenævnets oprindelige afgørelse regnes fra den 3. september 2019. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen eller ændre den afgørelse, der er klaget over. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Planklagenævnets oprindelige afgørelse

Planklagenævnet afviste klagen den 5. januar 2021 med den begrundelse, at klagefristen var overskredet. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, da der var mindst 40 meter fra tilbygningen til klagerens hus og en 4 meter bred vej imellem. Der var ingen oplysninger om, at tilbygningen medførte væsentlige gener for klageren. Manglende partsstatus betød, at der ikke var krav om klagevejledning til klageren.

Klagefristen på 4 uger for indirekte afgørelser, der ikke offentliggøres eller meddeles, regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller hvor byggeriet er så fremskredent, at klageren i almindelighed må indse omfanget og karakteren af forholdet, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet fastsatte fristen fra den 13. maj 2020, hvor fundamentarbejdet for udhuset/carporten blev påbegyndt, hvilket betød, at klagefristen udløb senest den 10. juni 2020. Klagen, indgivet den 4. september 2020, var derfor for sen. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 18. januar 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren fastholdt, at klagen var rettidig, idet kommunen på mødet den 2. juni 2020 oplyste, at tilbygningen var ulovlig. Klageren afventede herefter svar fra kommunen. Først den 8. september 2020 modtog klageren en redegørelse med klagevejledning til Planklagenævnet, og blev dermed først da bekendt med klagemuligheden. Klageren anførte, at en almindelig borger ikke kan forventes at have kendskab til Planklagenævnet, og at kommunen som myndighed administrerer byggelovgivningen.