Afslag på lovliggørende dispensation til opført carport

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. Da carporten er placeret ca. 2-2,5 meter fra vejskel, er den i strid med lokalplanens § 6.1, som fastsætter en byggelinje på 5 meter. Forholdet kræver derfor dispensation i henhold til Planloven § 19. Planklagenævnet understregede, at kommunens beslutning om at meddele dispensation er en skønsmæssig afgørelse, som nævnet ikke kan prøve. Klagerens argumenter om umulighed medførte ikke, at kommunen manglede hjemmel til at give afslag efter lokalplanens § 6.1.

Manglende vurdering efter lokalplanens § 6.2

Klageren havde anført, at det ikke var fysisk muligt at anvende den eksisterende garage eller den af kommunen foreslåede alternative placering. Planklagenævnet tolkede dette som et ønske om en vurdering efter lokalplanens § 6.2, som giver mulighed for dispensation under særlige forhold. Nævnet konstaterede, at kommunen i sin afgørelse udelukkende havde forholdt sig til dispensationsadgangen efter lokalplanens § 6.1 og ikke havde foretaget en vurdering efter § 6.2, herunder om carporten virkede skæmmende, eller om placering bag byggelinjen var uhensigtsmæssig. Da kommunen ikke havde truffet afgørelse efter § 6.2, kunne Planklagenævnet ikke tage stilling til dette spørgsmål. Nævnet bemærkede, at klageren har mulighed for at indsende en ny ansøgning til kommunen om dispensation efter lokalplanens § 6.2.

Planklagenævnets endelige afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gladsaxe Kommunes afslag af 14. januar 2019 om dispensation fra lokalplan nr. 100, Del af Maglegård kvarter, efter lokalplanens § 6.1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

• Kommunen begrundede afslaget med, at byggeriet var for omfattende og havde en for stor visuel påvirkning på miljøet.
• Kommunen henviste til, at gulvet i garagen var hævet over fortovsniveau, og at døren åbnede ud over fortovet.
• Kommunen anførte desuden, at der ville skulle etableres en opkørsel på fortovet for at tilkøre garagen.

Natur- og Miljøklagenævnets vurdering

• Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation, og om sagsbehandlingen var i strid med lighedsgrundsætningen.
• Nævnet konstaterede, at byggeriet ikke var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, da det overskred byplanvedtægtens bestemmelser om afstand til vejskel.
• Nævnet fandt, at kommunen havde begrundet afslaget i planlægningsmæssigt relevante hensyn, og at der ikke var tale om usaglig forskelsbehandling.