Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sorø Kommune afslog den 29. maj 2019 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 86, Erhvervsområde ved Fulby, vedrørende oparbejdning af bygge- og anlægsaffald, tørt erhvervsaffald samt biologisk rensning af jord på ejendommene [matrikel1] og [matrikel2]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet.
Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 86, vedtaget den 21. august 2002. Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 86 § 3.1, at området er udlagt til erhvervsformål, specifikt "lastvognsophug og renovering af transportmateriel".
Klageren ansøgte i december 2013 og maj 2014 om tilladelse til etablering af en befæstet plads med indbygning af PCB-holdig beton samt affaldssorteringsaktiviteter. Efter et møde med kommunens miljøafdeling i maj 2014 blev det aftalt at indsende to særskilte ansøgninger. Sorø Kommune gav den 28. oktober 2014 en midlertidig miljøgodkendelse til etablering af den befæstede plads.
I november 2017 oplyste klageren i en ny ansøgning om miljøgodkendelse, at der særskilt ville blive ansøgt om godkendelse til affaldsbehandling. Kommunen anbefalede klageren at indlede dialog med planafdelingen. Den 14. marts 2019 modtog kommunen en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelsen for biaktiviteter, herunder oparbejdning af bygge- og anlægsaffald og biologisk rensning af jord. Klageren argumenterede i maj 2019 for, at ansøgningen indebar en almindelig ændring af virksomheden, som ikke krævede en plansag.
Sorø Kommune afslog ansøgningen den 29. maj 2019 med henvisning til, at den ændrede anvendelse ikke var i overensstemmelse med lokalplanens Lokalplan nr. 86 § 3.1. Kommunen vurderede, at en dispensation ville stride mod lokalplanens principper, og at en tilladelse ville kræve udarbejdelse af en ny lokalplan og et kommuneplantillæg. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 19.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet flere punkter:
Kommunen fastholdt, at de ansøgte affaldsrelaterede aktiviteter faldt uden for den specifikke branche i lokalplanens Lokalplan nr. 86 § 3.1, og at anvendelsesbestemmelserne har principiel karakter. Kommunen skelnede mellem midlertidige anlægsprojekter og varig virksomhedsdrift. Vedrørende partshøring mente kommunen, at det ikke var nødvendigt, da klageren var bekendt med oplysningerne, og en høring ikke ville have ændret resultatet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Sorø Kommunes afslag på dispensation. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var korrekt.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om overensstemmelse med lokalplaner, hjemmel til afslag på dispensation, og overholdelse af sagsbehandlingsregler.
Nævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Nye forhold, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter dispensation. Planklagenævnet fandt, at etablering af genbrugscenter/affaldssorteringsaktiviteter, herunder oparbejdning af bygge- og anlægsaffald og biologisk rensning af jord, ikke er i overensstemmelse med lokalplanens Lokalplan nr. 86 § 3.1. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet vurderede, at de ansøgte aktiviteter ikke ligger tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse af området til lastvognsophug og renovering af transportmateriel. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen både havde ret og pligt til at give afslag på dispensation.
Planklagenævnet afviste klagerens argument om, at der var tale om en fortsættelse af lovlige aktiviteter. En miljøgodkendelse til etablering af en befæstet plads udgør ikke en afgørelse om, at bestemte affaldssorteringsaktiviteter er i overensstemmelse med en lokalplan. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at kommunen havde givet et bindende forhåndstilsagn, der ville afskære kommunen fra at give afslag på dispensation.
Selvom Forvaltningsloven § 19, stk. 1 fastsætter pligt til partshøring, fandt Planklagenævnet ikke, at kommunens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel, der skulle medføre en ophævelse. Dette skyldes, at de ansøgte aktiviteter var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, og en partshøring derfor ikke ville have ført til et andet resultat. Nævnet afviste desuden klagerens påstand om usaglige hensyn, da afslaget var begrundet i, at forholdet var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Sorø Kommunes afgørelse af 29. maj 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Miljø- og LigestillingsministerietEn række fynske kommuner har søgt om tilladelse til at indsamle plastaffald og mad- og drikkekartoner sammen med restaffald. Anmodningen kan dog ikke imødekommes af partierne bag Klimaplanen, fordi det vil gøre det sværere at genanvende plastaffald.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse vedrørte afslag på landzonetilladelse og lovliggørende dispensation fra lokalplan til opførelse af en parkeringsplatform, solkrog, skur og halvtag på en ejendom i Hellebæk.
Planklagenævnet fastslog i sin afgørelse af 19. august 2019, at de omhandlede bygværker ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, specifikt lokalplanens § 6, som henviser til kortbilag 2, 3 og 4. Da bygværkerne ikke var vist på disse bilag, krævede de dispensation i henhold til Planloven § 19.
Nævnet vurderede, at hverken parkeringsplatformen eller solkrogen udgjorde lovligt eksisterende forhold, da de enten ikke var i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan (nr. 4.8) eller involverede nye konstruktioner (nye stolper til solkrogen). Da bygværkerne var i strid med lokalplanen, fandt nævnet ikke anledning til at vurdere, om opførelsen krævede landzonetilladelse efter , eller om de var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i , da disse ikke tilsidesætter lokalplanens bestemmelser.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Klageren anmodede den 13. maj 2020 om genoptagelse af sagen. Anmodningen var omfattende og baserede sig primært på påstande om væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af Planklagenævnet. Klageren fremførte følgende hovedpunkter:
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over [by1] Kommunes dispensationer til etablering af en flåde med fiskema...
Læs mereSagen omhandler Næstved Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et opført skur på ejendommen A 1 i Næstved....
Læs mere