Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Gribskov Kommune meddelte den 29. april 2019 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 15.49, Gilleleje Bymidte, til opførelse af to tilbygninger (mod nord og syd) og en kvist på ejendommen [adresse1]. En nabo klagede den 24. maj 2019 til Planklagenævnet over afgørelsen, primært med henvisning til manglende begrundelse for dispensationen vedrørende facadehøjden og manglende overholdelse af planlovens regler om naboorientering.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 15.49, Gilleleje Bymidte, og ligger i delområde B. Lokalplanens formål er at sikre en hensigtsmæssig udbygning af Gilleleje centrum, fastholde centerdannelsen, sikre udbygningsmuligheder, styrke det bymæssige præg med sluttet facadebebyggelse og bevare større træbeplantning. Lokalplanens afsnit 6.1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten i område B ikke må overstige 25, og at bygninger skal opføres i 1 etage med udnyttelig tagetage, hvor facadehøjden ikke må overstige 3,5 m.
Det ansøgte projekt omfattede en tilbygning mod nord med en underetage og en overetage (kvisten). Kvisten havde en trempelhøjde på ca. 2,40 m og udgjorde mere end halvdelen af tagfladens bredde. Både tilbygningen og kvisten havde store glaspartier fra gulv til loft samt vinduer på siderne. Mod syd var der opført en tilbygning uden kvist.
Ejeren ansøgte oprindeligt om byggetilladelse den 12. januar 2018, som blev meddelt den 9. februar 2018 og revideret den 25. september 2018. Kommunen genoptog sagen den 26. september 2018 efter en henvendelse, da byggeriet var i strid med lokalplanens regler om bebyggelsesprocent, og facaden mod nord fremstod i to etager. Udvalget for Udvikling, By og Land godkendte dispensation den 29. oktober 2018, hvorefter projektet blev sendt i partshøring og naboorientering til to naboejendomme, herunder klageren, med frist den 10. december 2018. Den 19. marts 2019 besluttede udvalget at meddele dispensationen.
Kommunen traf den 29. april 2019 afgørelse om lovliggørende dispensation fra lokalplanens afsnit 6.1 vedrørende etageantal og bebyggelsesprocent, jf. Planloven § 19. Begrundelsen var, at byggeriet ikke stred mod lokalplanens anvendelses- eller formålsbestemmelser. Kommunen vurderede, at facaden mod nord fremstod i to etager på grund af kvistens trempelhøjde (ca. 2,40 m), dens bredde (mere end 50 % af tagfladen) og dens placering oven på tilbygningen. Kommunen henviste desuden til lignende kviste i området. Vedrørende facadehøjden vurderede kommunen, at kvisten ikke skulle medregnes i den samlede facadehøjde, da den var trukket tilbage fra tilbygningens facade.
Kommunen vurderede, at byggeriet ikke var af et omfang, der krævede naboorientering af hele lokalplanområdet, jf. . Kun de to naboejendomme, der potentielt kunne opleve skygge- eller indbliksgener, blev orienteret, da kvisten vendte ud mod vandet og var skjult for de øvrige ejendomme på vejen. Kommunen vurderede, at byggeriet ikke medførte væsentlige indbliks- og skyggegener for klagerens ejendom.
Klageren anførte, at bebyggelsesprocent, facadehøjde og etageantal ikke var i overensstemmelse med lokalplanen, og at dispensationen var principiel og præcedensdannende. Klageren mente, at hele lokalplanområdet, herunder alle beboere på [vejnavn1], samt museet og Danmarks Naturfredningsforening, burde have været naboorienteret, da byggeriet ændrede et oprindeligt sommerhus fra starten af 1900-tallet og lå ud til en fredet strandeng. Klageren hævdede også, at kommunen alene havde naboorienteret klageren og ikke partshørt denne, på trods af væsentlige og individuelle gener. Klageren påpegede, at kommunen ikke begrundede dispensationen til facadehøjden tilstrækkeligt og misforstod begrebet 'taskekvist'.
Kommunen fastholdt, at den havde naboorienteret og partshørt ejerne af de to berørte naboejendomme. Kommunen fandt ikke grundlag for at høre museet eller Danmarks Naturfredningsforening, da ejendommen ikke var fredet eller udpeget som bevaringsværdig, og lokalplanen ikke var en bevarende lokalplan.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, og ikke til kommunens skønsmæssige afgørelse om at meddele dispensation, herunder spørgsmål om rimelighed eller hensigtsmæssighed, samt skygge- og indbliksgener.
Planklagenævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende, jf. Planloven § 18, og at afvigelser kræver dispensation. Nævnet fandt, at ejendommen fremstod som en bygning med to etager, primært på grund af kvistens fremtræden, dens trempelhøjde på ca. 2,40 m, dens længde (større end halvdelen af tagfladens længde) og de store glaspartier i både under- og overetagen. Dette var i strid med lokalplanens afsnit 6.1 om etageantal og krævede derfor dispensation, jf. Planloven § 19.
Ligeledes fandt nævnet, at den ansøgte bebyggelsesprocent på over 25 % var i strid med lokalplanens afsnit 6.1 og krævede dispensation, jf. Planloven § 19.
Vedrørende facadehøjden vurderede Planklagenævnet, at kvisten ikke skulle medregnes i facadehøjden, da den var trukket tydeligt tilbage fra tilbygningens facade og ikke visuelt oplevedes som en del af en samlet facade. Bygningen var derfor i overensstemmelse med lokalplanens afsnit 6.1 om facadehøjder.
Kommunen kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Principperne omfatter planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Planklagenævnet fandt, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i lokalplanens afsnit 6.1 ikke var en del af lokalplanens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at dispensere fra bestemmelserne.
Planklagenævnet vurderede kommunens skøn over naboorientering efter Planloven § 20. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af det lokale museum, Danmarks Naturfredningsforening eller de øvrige beboere i lokalplanområdet var af underordnet betydning, da vurderingen ikke var åbenbart urimelig. Lokalplanen var ikke en bevarende lokalplan, og ejendommen var ikke fredet eller bevaringsværdig.
Vedrørende partshøring bemærkede nævnet, at de almindelige regler i Forvaltningsloven § 19 gælder sideløbende med planlovens bestemmelser. Det fremgik af sagens oplysninger, at kommunen den 23. november 2018 havde foretaget en partshøring samt naboorientering af klageren. Da kommunen således havde foretaget partshøring, kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet om manglende partshøring.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 29. april 2019. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Akademiraadet
Gribskov KommuneNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Den indledende dialog og høring har givet Gribskov Kommune et solidt grundlag for det videre arbejde med den bevarende lokalplan.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give dispensation til opførelse af...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes dispensation til en ejendom på [adresse1] 58 for at ...
Læs mereNye krav til energieffektivitet for elnet og kraftværker i Danmark
