Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet traf den 15. maj 2019 afgørelse i en sag vedrørende Vejle Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1225, Centerområde ved Sønderbrogade og Gammelhavn, samt kommuneplantillæg nr. 46, Gammelhavn, Vejle Midtby, med tilhørende miljørapport. Nævnet modtog efterfølgende en anmodning om genoptagelse af sagen.
Vejle Kommune vedtog den 5. oktober 2016 endeligt kommuneplantillæg nr. 46 og lokalplan nr. 1225. Kommuneplantillæg nr. 46 fastlagde området til centerformål med mulighed for opførelse af bebyggelse i op til 8 etager og en bebyggelsesprocent på 350. Det specificerede også maksimale bruttoetagearealer for dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og stormagasiner. Miljørapporten, der blev udarbejdet i forbindelse med planerne, beskrev detailhandel forskellige steder. Det fremgik, at redegørelsen til kommuneplantillægget ikke indeholdt en redegørelse efter Planloven § 11 e, stk. 3. På Plandata.dk havde kommuneplantillæg nr. 46 fortsat status som "vedtaget".
I sin afgørelse af 15. maj 2019 fandt Planklagenævnet, at kommuneplantillæg nr. 46 led af en væsentlig retlig mangel, da det ikke opfyldte kravene i Planloven § 11 e, stk. 3, om en samlet redegørelse for detailhandelsstrukturen. Som konsekvens heraf ophævede nævnet kommuneplantillæg nr. 46 og dermed også lokalplan nr. 1225, da lokalplanen var i strid med de dagældende kommuneplanrammer i henhold til Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt dog ikke fejl ved miljørapporten.
En køber af grunde i området anmodede om genoptagelse af sagen med tre hovedargumenter:
Efter genoptagelsesanmodningen fremsendte Vejle Kommune dokumentation for, at kommuneplan 2017-2029 var indberettet til Plandata.dk som vedtaget, og at kommuneplan 2013-2025 var aflyst. Kommunen havde også korrespondance med Erhvervsstyrelsen om, at kommuneplantillæg nr. 46 skulle have været aflyst.
Planklagenævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er ikke tilstrækkeligt grundlag for genoptagelse.
Nævnet bemærkede, at offentliggørelse af endeligt vedtagne planer, herunder kommuneplaner og kommuneplantillæg, skal ske på Plandata.dk i henhold til Planloven § 30, stk. 1 og Bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk § 2, stk. 1. Registeret indeholder dels planer, der har retsvirkning, og dels registrerede oplysninger af vejledende karakter, jf. Bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk § 2, stk. 2. Disse planer er først gældende, når de er offentliggjort i pdf-format på Plandata.dk. Kommunen skal desuden sikre en sammenskrivning af gældende bestemmelser efter større ændringer, jf. Planloven § 23 f.
Selvom der ikke er udtrykkelige regler for offentliggørelse af ophævelse af planer, opfatter nævnet vejledninger om Plandata.dk således, at kommuneplantillæg til en tidligere kommuneplan forudsættes aflyst, når en ny kommuneplan vedtages. Nævnet er af den opfattelse, at der er en formodning for, at en tidligere kommuneplan med tilhørende tillæg ophæves ved vedtagelsen af en ny kommuneplan, medmindre andet er konkret bestemt. Dette skyldes, at en kommuneplan og dens tillæg som udgangspunkt skal anses som et samlet hele.
I den konkrete sag fremgik det ikke af kommuneplan 2017-2029, om de tidligere kommuneplantillæg blev opretholdt. Kommunen havde desuden oplyst, at det ikke var hensigten at opretholde kommuneplantillægget, og at de havde forsøgt at få det registreret som aflyst på Plandata.dk.
På baggrund af den fornyede vurdering fandt Planklagenævnet, at kommuneplantillæg nr. 46 var ophævet ved offentliggørelsen af kommuneplan 2017-2029 den 17. januar 2018.
Planklagenævnet ændrer sin afgørelse af 15. maj 2019, og resultatet er herefter:
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 13. juni 2017 lokalplan nr. 405 for opstilling af seks vindmøller ved A 1 og kommuneplantillæg nr. 68 til kommuneplan 2013-2025. To klager blev indgivet til Planklagenævnet over disse afgørelser.
Klagerne, en forening mod vindmøller og en virksomhed med en privat landingsbane, anførte primært følgende:
Byrådet har vedtaget Kommuneplan 2025, der fastlægger retningslinjerne for boliger, erhverv og natur de næste 12 år.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.
Kommunen igangsatte planlægningen for vindmølleprojektet i september 2015 og gennemførte en foroffentlighedsfase fra maj til juni 2016. I januar 2017 blev der sendt en partshøring til klager 2 vedrørende VVM-redegørelsen, som konkluderede en øget risiko for landingsbanen.
Planforslagene blev vedtaget den 21. februar 2017 og var i offentlig høring fra den 24. februar til den 21. april 2017. I høringsperioden modtog kommunen 43 høringssvar, herunder fra klagerne, der blandt andet fremhævede problemer med landingsbanen. Det offentliggjorte lokalplanforslag indeholdt en fejl med en manglende figur 9 og en fejlagtig billedtekst til figur 10. Disse fejl blev rettet i den endeligt vedtagne lokalplan.
Den 13. juni 2017 vedtog Ringkøbing-Skjern Kommune endeligt lokalplan nr. 405 og kommuneplantillæg nr. 68. Ved byrådets behandling var et notat med resumé af indsigelser og forvaltningens forslag til besvarelse vedlagt, ligesom de fulde høringssvar var tilgængelige.
Kommuneplantillæg nr. 68 blev senere aflyst i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 den 15. august 2017.
Klagerne uddybede deres klager flere gange, og kommunen kom med bemærkninger i juli 2020. Klagerne henviste til Århus-konventionens artikel 6, 7 og 8 vedrørende offentlig deltagelse og anførte, at kommunen ikke havde besvaret deres indsigelser tilstrækkeligt eller givet mulighed for at replicere. De fremhævede også, at høringsmaterialet var utilstrækkeligt på grund af de nævnte fejl. Klager 1 anførte desuden, at det var i strid med Århus-konventionen at planlægge vindmølleprojekter tæt på borgere, der påvirkes af støj og skyggekast, og nævnte konkrete eksempler på familier, der ville blive påvirket. Klager 2 anførte, at politikerne ikke havde haft et referat fra et møde om flyvepladsen, hvilket påvirkede beslutningsgrundlaget.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 19.04 for et detailhande...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2020, som vedrørte Gentofte Kommu...
Læs mereHøring af forslag til Landsplandirektiv 2025 om sommerhusområder i kystnærhedszonen