Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klagers anmodning om genoptagelse af en sag vedrørende Aarhus Kommunes meddelelse om, at et byggeri på en ejendom i Egå allerede var godkendt. Klageren havde oprindeligt i maj 2017 gjort kommunen opmærksom på, at boligen fremover skulle anvendes til to familier, hvilket stred mod byplanvedtægt nr. 15, § 2, stk. 2, der kun tillader én bolig for én familie per ejendom. Klageren påpegede også uoverensstemmelser mellem den godkendte udnyttelsesgrad fra en byggetilladelse fra 1987 og oplysningerne i BBR.
I oktober 2017 meddelte Aarhus Kommune via e-mail, at byggeriet var "allerede godkendt" i 1994, og at der ikke var behov for en lovliggørelse. Kommunen henviste til en nabohøring i 1994 og lukkede sagen.
Planklagenævnet afgjorde den 13. november 2018, at kommunens e-mail fra oktober 2017 ikke udgjorde en afgørelse efter planloven. Nævnet begrundede dette med, at e-mailen alene henviste til en tidligere godkendelse fra 1994 og ikke indeholdt en ny stillingtagen eller behandling af nye forhold, herunder anvendelsen af boligen til mere end én familie. Nævnet vejledte klageren om muligheden for at henvende sig til Ankestyrelsen vedrørende kommunens tilsynspligt.
Klageren anmodede om genoptagelse af sagen med henvisning til nye oplysninger opnået via aktindsigt. Disse oplysninger indikerede, at kommunen havde opgivet ukorrekte informationer til nævnet, idet der angiveligt ikke blev foretaget nabohøring i 1994, som kommunen ellers havde oplyst. Klageren gjorde gældende, at kommunen havde meddelt dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten uden forudgående parts-/nabohøring. Desuden var det klagerens opfattelse, at dispensationen i 1994 kun omfattede en del af tagetagen til beboelse, ikke hele, og at dette krævede en ny stillingtagen og høring vedrørende inddragelse af resten af tagetagen til beboelse og anvendelse af boligen af to familier.
Planklagenævnet har vurderet klagerens anmodning om genoptagelse af sagen og har besluttet at afslå anmodningen. Nævnets afgørelse af 13. november 2018 står således fortsat ved magt.
Planklagenævnet har en pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat. Genoptagelse kan også ske ved væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye retlige forhold, der har betydning for nævnets fortolkning eller praksis.
Nævnet anerkendte, at klagerens oplysninger om manglende parts-/nabohøring i 1994 var nye faktiske oplysninger. Imidlertid vurderede nævnet, at disse oplysninger ikke havde væsentlig betydning for den konkrete sag, da Planklagenævnets afgørelse af 13. november 2018 udelukkende vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt kommunens e-mail af 26. oktober 2017 udgjorde en afgørelse efter planloven. Spørgsmålet om eventuel manglende partshøring i 1994 havde ingen indflydelse på vurderingen af, om e-mailen fra 2017 var en ny afgørelse.
Nævnet fastholdt, at kommunens e-mail fra 2017 ikke indeholdt en ny stillingtagen til sagen fra 1994 og heller ikke tog stilling til nye forhold, herunder anvendelsen af boligen til mere end én familie. Derfor udgjorde e-mailen fortsat ikke en afgørelse efter planloven.
Planklagenævnets afslag på genoptagelse er endeligt og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har besluttet at genoptage sagen eller ændre den oprindelige afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.


Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en sag fra 2009 om afslag på dispensation til en tagterrasse på ejendommen A 1, Hvide Sande, i henhold til lokalplan nr. 55, Skodbjerge-sommerhusområdet.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 22. januar 2009 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 55 til en tagterrasse på sidebygningen af ejendommen A 1. Den 21. august 2019 anmodede klageren kommunen om genoptagelse af byggesagen, idet klageren mente, at der forelå nye faktiske oplysninger. Kommunen afviste den 10. september 2019 at genoptage sagen.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Energiklagenævnet traf den 4. februar 2022 afgørelse i sag om klage over Lolland Kommunes afgørelse om afslag på anmodning om genoptagelse af Maribo Varmeværks projekt-godkendelse af træpillekedel og træfliskedel mv
Klageren indbragte kommunens afgørelse for Planklagenævnet den 29. september 2019. Planklagenævnet traf afgørelse den 3. november 2020 og fandt ikke grundlag for at give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at en sammenlignelig sag vedrørende ejendommen A 2 ikke kunne føre til en genoptagelsespligt for kommunen, da de faktiske forhold ikke var sammenlignelige. Specifikt blev det fremhævet, at terrassen på A 2 var etableret i terrænniveau, da den underliggende bygning blev betegnet som kælder på grund af det høje terræn.
Klageren anmodede den 4. november 2020 om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Klageren anførte, at nævnet havde lagt vægt på to udtalelser fra kommunen, som der ikke var retligt belæg for. Klageren argumenterede specifikt, at den del af ejendommen A 2, som kommunen opfattede som kælder (benævnt "sauna og depot"), ifølge BBR-registret og bygningstegninger skulle regnes som beboelse og ikke kælder. Klageren påpegede, at denne del af boligen stod i åben, niveaufri forbindelse med husets stue og havde niveaufri udgang til det fri, hvilket ifølge retningslinjer for kælderrum indikerer et beboelsesrum. Klageren fremhævede desuden, at bygningstegningerne for A 2 viste en tagterrasse med adgang fra 1. sal og et lovpligtigt rækværk, hvilket modsagde kommunens opfattelse af en terrænterrasse. Klageren gjorde også gældende, at kommunen anvendte urigtig argumentation vedrørende dispensation til et trappetårn og en kvist på A 2. Endelig bemærkede klageren, at en enkeltstående fravigelse af lovlig praksis som udgangspunkt vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, og at de fremsatte bemærkninger alle havde været fremlagt i den oprindelige klage.

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 2009, hvor kommunen afvi...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereEffektivisering af klagesagsbehandling for vedvarende energiprojekter og andre nævn