Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg nr. 54 i Helsingør Kommune

Klageren anførte følgende hovedpunkter i klagen:

• Byggeriet fortsatte trods Planklagenævnets standsningspåbud og efter ophævelsen af lokalplan nr. 3.33.
• Byggetilladelsen af 26. april 2018 led af retlige mangler, herunder manglende høring og stillingtagen til relevante byggelovsbestemmelser.
• Afstemningen ved den endelige vedtagelse var ikke retmæssig, med påstande om pression og manipulation af stemmer.
• Et kommunalbestyrelsesmedlem var inhabilt, da vedkommende angiveligt stod på en liste over interesserede indflyttere i byggeriet.
• Kommunen varetaget usaglige økonomiske hensyn for at undgå erstatningskrav fra bygherren.
• Manglende inddragelse af offentligheden og manglende imødekommelse af indsigelser i høringsperioden.
• Tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen, da naboer mod øst ville få skygge, mens naboer mod vest fik mere sol på grund af forskellige højdebegrænsninger.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 54.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om planers hensigtsmæssighed, herunder skygge- og indbliksgener, falder uden for nævnets kompetence.

Byggetilladelsen af 26. april 2018

Klagepunkter vedrørende byggetilladelsen, herunder høring og stillingtagen til bygningsreglementet og byggelovgivningen, vedrører byggelovgivningen og ikke planloven. Planklagenævnet videresendte derfor disse klagepunkter til Nævnenes Hus, Klager efter Byggeloven, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærkede, at kommunen efterfølgende havde foretaget en retlig lovliggørelse af byggeriet i forhold til planloven.

Fortsat Byggeri

Klagepunkter om kommunens manglende standsning af byggeriet efter Planklagenævnets påbud vedrører kommunens udøvelse af tilsynspligten efter Planlovens § 51, stk. 1. Da kommunen ikke havde truffet afgørelser i forbindelse med tilsynet, havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle spørgsmålet. Klageren blev henvist til Ankestyrelsen.

Afstemningen ved Endelig Vedtagelse

Forholdene omkring afstemningen på kommunalbestyrelsens møde er reguleret af styrelsesloven og forretningsordenen, ikke planloven. Planklagenævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle disse klagepunkter og henviste klageren til Ankestyrelsen.

Inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at et kommunalbestyrelsesmedlem var inhabilt i forbindelse med behandlingen af sagen, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at både bygherren og kommunalbestyrelsesmedlemmet havde oplyst, at medlemmet ikke var skrevet op på en liste over interesserede indflyttere, og at en tidligere tilkendegivelse af interesse ikke var tilstrækkelig til at skabe inhabilitet.

Økonomiske Hensyn

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens vedtagelse af kommuneplantillægget var baseret på usaglige økonomiske hensyn. Nævnet anerkendte, at ønsket om at muliggøre opførelse af punkthuse og fastsætte bebyggelsesregulerende bestemmelser er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Det forhold, at ejendommene var solgt betinget af en lokalplan, eller at byggeriet var igangsat, ændrede ikke dette. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at kommunalbestyrelsesmedlemmer var under pres til at stemme for tillægget.

Inddragelse af Offentligheden og Håndtering af Indsigelser

Planklagenævnet fandt, at høringsfristen på 6 uger var i overensstemmelse med Planlovens § 24, stk. 4, da der alene var tale om en mindre ændring i kommuneplanens rammedel. Kommunen er ikke forpligtet til at imødekomme indsigelser, men skal inddrage dem i behandlingen, hvilket var sket. Det er ikke i strid med planloven at vedtage en lokalplan og et tilhørende kommuneplantillæg på samme møde eller at sende planforslagene samlet i høring.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt, at lighedsgrundsætningen ikke var tilsidesat. Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for, at en kommune i et kommuneplantillæg fastsætter forskellige bebyggelsesregulerende bestemmelser for forskellige områder, selvom det kan medføre forskellige skygge- eller indbliksgener.

Planklagenævnets Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over kommuneplantillæg nr. 54. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.