Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Egedal Kommune afslog den 16. oktober 2018 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en carport på en ejendom beliggende i landzone. Ejeren klagede den 31. oktober 2018 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet der blev anført, at alternative placeringsmuligheder ikke var mulige, og at der var tale om et mindre byggeri.
Ejendommen er en beboelsesejendom på 2.758 m² med et enfamiliehus, en eksisterende carport og et udhus, der alle er samlet i ejendommens nordvestlige hjørne. Den ligger i et område med spredt bebyggelse mellem Farum, Værløse og Ølstykke, vest for en større skov. Ejendommen er udpeget som naturområde, værdifuldt landskab, geologisk bevaringsværdigt område og værdifuldt landbrugsområde i Egedal Kommunes kommuneplan 2017. Desuden er ejendommen omfattet af skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, og ligger cirka 5 meter fra Natura 2000-område N139.
Ansøgningen omhandlede opførelse af en dobbelt carport i træ på cirka 45 m², placeret ved ejendommens østlige skel ud til Skovvangs Alle og skoven. Carporten skulle være åben med fladt plasttag. Formålet var at beskytte biler mod fugleklatter og pollen/harpiks. Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at carporten, der skulle placeres cirka 24 meter fra den eksisterende bolig, ikke var i umiddelbar tilknytning til boligen og dermed ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 8. Kommunen lagde vægt på, at opførelsen ville være i strid med planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, herunder kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdigt landskab og naturområder. Kommunen foreslog, at en placering tættere på boligen ville kunne opføres uden landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen.
Klageren anførte, at alternative placeringer ikke var mulige uden radikale ændringer på ejendommen på grund af kloakføringer og gamle træer. Klageren fremhævede behovet for beskyttelse af biler og argumenterede for, at den foreslåede placering ikke ville genere naboer eller naturliv, da arealet allerede var asfalteret. Kommunen fastholdt, at der var andre placeringsmuligheder tættere på den eksisterende bygningsmasse, og at hensynet til at holde byggeriet samlet vejede tungere end ønsket om at placere bygningen ved vejen. Kommunen vurderede, at en tilladelse ville have en præcedensvirkning for mange andre ejendomme.
Planklagenævnet stadfæstede Egedal Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en carport.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, at den ansøgte carport ikke opfyldte afstandskravet i undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, da den ønskedes opført cirka 24 meter fra eksisterende bebyggelse. Dette betød, at carporten ikke blev anset for at være i tilknytning til boligen, og dermed krævede opførelsen landzonetilladelse.
Nævnet lagde afgørende vægt på landskabelige forhold. Ejendommen ligger i et område med særlige landskabelige interesser udpeget i kommuneplanen, og den ønskede placering er inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, helt ud til Skovvangs Alle, der ligger langs skoven. Selvom der er en undtagelse for landzonetilladelser inden for skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.
Nævnet fandt, at carportens placering 24 meter fra den øvrige bebyggelse, med have imellem, ville medføre en uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen på ejendommen og ikke fremstå som en samlet enhed. Dette vurderedes at være i strid med de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne og skovbyggelinjen. Nævnet lagde desuden vægt på den præcedensvirkning, en tilladelse ville have for tilsvarende ansøgninger. Nævnet fandt ikke, at klagerens argumenter om manglende alternative placeringsmuligheder kunne føre til et andet resultat.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Brøndby Kommune
AkademiraadetNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Varde Kommunes afslag på en lovliggørende landzonetilladelse til en pavillon. Klagen blev indbragt af ansøgeren, der anførte, at der var en visuel sammenhæng mellem pavillonen og de øvrige bygninger på ejendommen.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Sagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på en ubebygget ejendo...
Læs mereSagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på ansøgning om dispensation fra Lokalplan 68 og naturbeskyttelseslovens skovbygg...
Læs mereNy motorvej vest om Viborg: Lovforslag om anlæg af Hærvejsmotorvejen mellem Klode Mølle og Løvel
