Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Herning Kommune afviste den 11. oktober 2018 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 14.E6.3, Erhvervsområde ved MCH Messecenter Herning, til udvidelse af et hotel på ejendommen [adresse1]. Afslaget blev påklaget til Planklagenævnet.
Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 14.E6.3, vedtaget den 17. november 2015. Ejendommen ligger i lokalplanens delområde IV. Lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.12 fastsætter, at området må anvendes til ankomst-, event- og parkeringsplads, og at der kun kan opføres anlæg og mindre bygninger, der understøtter dette formål.
Klageren havde tidligere, den 17. november 2015, påklaget vedtagelsen af lokalplan nr. 14.E6.3 med påstand om ophævelse, idet klageren mente, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn. Planklagenævnet traf den 15. marts 2017 afgørelse om ikke at give medhold i denne klage. Klageren har efterfølgende stævnet Planklagenævnet, og retssagen er endnu ikke afsluttet.
Herning Kommune meddelte afslag på dispensation til udvidelse af hotellet med 160 værelser fordelt på 4 etager. Kommunen vurderede, at udvidelsen ikke falder ind under den tilladte anvendelse i lokalplanens § 3.12, og at det derfor ville være i strid med lokalplanens principper at etablere nye hotelværelser.
Klageren anførte, at han købte hotellet i 2002 med en vision om udvidelse, og at den daværende lokalplan ikke fastlagde en bebyggelsesprocent for området. I 2004 tilkøbte ejeren mere jord med henblik på udvidelse. Klageren gjorde gældende, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af ansøgningen, og at en dispensation ikke ville være i strid med lokalplanens principper, da udvidelsen ikke ville ændre områdets karakter. Klageren mente desuden, at offentligheden var bekendt med hotellets eksistens i overensstemmelse med den tidligere gældende lokalplan. Klageren anmodede om, at afslaget blev omgøres til en tilladelse, eller at sagen blev hjemvist til kommunen for en konkret vurdering.
Kommunen oplyste, at afslaget på dispensation blev meddelt uden partshøring, da klageren, henset til den verserende retssag, måtte antages at være bekendt med lokalplanens indhold.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Herning Kommunes afslag på dispensation til udvidelse af hotellet.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter . Nævnet vurderede, at det er et retligt spørgsmål, om kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation.
Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation, jf. Planloven § 19. Planklagenævnet fandt, at den ansøgte udvidelse af hotellet med 160 værelser ikke er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.2, og at forholdet derfor kræver dispensation.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter planens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser, den planlagte struktur samt fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer.
Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte hoteludvidelse er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i § 3.2. Derfor kunne kommunen ikke lovligt dispensere fra denne bestemmelse. Det blev anset for uden betydning, at der allerede eksisterer et hotel, eller om udvidelsen ville ændre områdets karakter.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Herning Kommunes afgørelse af 11. oktober 2018. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Sagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, som er omfattet af lokalplan nr. 1005. Afgørelsen blev truffet den 15. april 2020, og ejeren klagede til Planklagenævnet den 12. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 2, 8300 Odder, og er omfattet af lokalplan nr. 1005, vedtaget den 26. juni 1978. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde bebyggelsens karakter, styre ændringer mod husenes oprindelige udseende, og sikre arealerne nærmest F 1 mod bebyggelse. Lokalplanens § 6.13 fastsætter, at der ikke må opføres bygninger inden for et specifikt område markeret på kortbilag 2, som er forbeholdt haveformål. Udhuset/havepavillonen er placeret inden for dette område, ca. 11 meter fra åen.
Byrådet har endeligt vedtaget den reviderede kommuneplan, der sætter rammerne for fremtidens byudvikling, natur og erhverv i Struer.
Viborg Kommune har vedtaget Lokalplan nr. 659 for et område til tekniske anlæg ved Kølsenvej med klagefrist i marts 2026.
Odder Kommune afslog dispensationen med henvisning til, at bevaring af bygningen på den nuværende placering ville stride mod lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 og § 6.13. Kommunen vurderede, at forholdet var i strid med principperne i lokalplanen, og at en dispensation kun lovligt kunne meddeles med en tidsbegrænsning på maksimalt 3 år i henhold til Planloven § 19. Kommunen var dog ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation og udstedte samme dag påbud om fysisk lovliggørelse af udhuset/havepavillonen.
Klageren anførte, at kommunens afgørelse manglede en begrundelse, og at tolkningen af formålsbestemmelsen til at omfatte et 20-meters bælte langs åen var urimelig og uden sammenlignelige forhold. Klageren mente desuden, at afvisningen stred mod områdets oprindelige karakter med redskabskure og havepavilloner nær åen, og dermed mod lokalplanens bevarende formål. Klageren fremhævede, at udhuset er lille (knap 4 m²), opført i naturmaterialer med et organisk udtryk, og med sin funktion som lysthus bidrager til at bevare områdets karakter fra før lokalplanens tid. Klageren foreslog, at vandløbsdirektivlinjen (8 meter) kunne anvendes som grænse.
Kommunen fastholdt, at der var tale om en overskridelse af lokalplanens formålsbestemmelser og dermed et princip for planen, hvilket kun lovligt kunne dispenseres fra i en periode på maksimalt 3 år. Kommunen var ikke indstillet på at meddele en tidsbegrænset dispensation eller at udarbejde en ny lokalplan for området.
Sagen omhandler Næstved Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et opført skur på ejendommen A 1 i Næstved....
Læs mereSagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mere