Planklagenævnets afvisning af klage over Københavns Kommunes afslag på ansøgning om opførelse af dobbelthus grundet overskredet klagefrist

Nævnet fastslog, at klagefristen i den konkrete sag skulle beregnes fra den 29. juni 2018, da afgørelsen var tilgængelig i "Byg og Miljø", og klageren modtog en SMS-advisering samme dag. Klagefristen udløb derfor den 27. juli 2018. Da klagen blev indgivet den 29. juli 2018, var den indgivet for sent.

Afvisning af Klagen

Planklagenævnet bemærkede, at kommunen havde vejledt korrekt om klagefristen og indgivelsesmetoden. Der forelå ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde fristoverskridelsen. Nævnets praksis for klagefrister er restriktiv, og en for sen klage afvises normalt, selv ved kort overskridelse.

På baggrund heraf afviste Planklagenævnet at behandle klagen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Klageren henvendte sig den 2. december 2019 til kommunen med anmodning om genoptagelse af disse sager, idet ansøgeren angiveligt havde givet forkerte oplysninger og foretaget billedmanipulation, hvilket resulterede i forhold i strid med lokalplanen.

Kommunens besvarelser af 26. marts og 14. juli 2020

Kommunen besvarede klagerens henvendelser og gav følgende oplysninger:

• Manglende høring/naboorientering: Kommunen havde ikke foretaget partshøring, da der ikke var parter i sagen. Manglende naboorientering af naboer eller vejlaugets bestyrelse, jf. Planloven § 20, stk. 2, skyldtes formentlig, at ingen ville blive berørt. For havedøren i 2019 blev der ikke foretaget naboorientering, da forholdet var umiddelbart tilladt.
• Kvisten: Kommunen havde tidligere givet dispensation til den renoverede kvist og vurderede, at det udførte svarede til det godkendte.
• Skorstenen: Ansøgningsmaterialet viste skorstenen uden den opførte 4-benede afdækning. Kommunen vurderede dog, at den ikke ville få medhold i en klagesag om ændring, da mange skorstene i området havde tilsvarende afdækning, og lokalplanen også viste eksempler heraf.
• Havelågen: Klageren anførte, at en ny havelåge var i strid med lokalplanen. Kommunen henviste til lokalplanens § 7, stk. 2, litra b, og § 6, stk. 2, litra f, og havde anmodet ansøgeren om en redegørelse.
• Køkkendøren/havedøren: Klageren anførte, at døren og trappen ikke var udført i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunen havde modtaget en redegørelse og ville anmode ansøgeren om at redegøre for dørens udseende med henblik på eventuel lovliggørelse, hvis den ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 6, stk. 2, litra e.

Klagerens bemærkninger til kommunens svar

Klageren fastholdt, at flere forhold var i strid med lokalplanen og krævede genoptagelse af sagsbehandlingen. Klageren bestred kommunens vurdering af skorstenen og anførte, at kommunen bevidst havde undladt at oplyse vejlaugets bestyrelse. Vedrørende kvisten mente klageren, at forhøjelsen var større end godkendt, og at kommunen ikke havde taget stilling til alle ændringer. Klageren påpegede også billedmanipulation og mente, at kommunen undlod at følge op på ulovlige forhold og fremkom med modstridende informationer.