Planklagenævnets afvisning af klage over Herning Kommunes lokalplan nr. 95.B9.1 vedrørende boligområde i Sdr. Felding

Herning Kommune vedtog den 29. august 2017 endeligt lokalplan nr. 95.B9.1, Boligområde mellem [vejnavn1] og [vejnavn2] i Sdr. Felding. En ejer af en ejendom inden for lokalplanområdet, der driver virksomhed fra ejendommen, klagede den 18. september 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 9. oktober 2017. Planklagenævnet har afvist at behandle klagen.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at lokalplanen ville medføre nedlæggelse af en privat fællesvej, som fungerer som adgangsvej og parkeringsområde for eksisterende virksomheder. Klageren henviste til, at en lokalplan normalt ikke har virkning for lovlig eksisterende bebyggelse eller anvendelse, som derfor kan fortsætte uændret. Det blev fremført, at en bestemmelse i en lokalplan om nedlæggelse af en vej eller sti ikke i sig selv indebærer, at vejen eller stien er nedlagt. Klageren gjorde gældende, at en sådan nedlæggelse skulle gennemføres enten via vejlovgivningens regler eller ved ekspropriation i henhold til Planloven § 47.

Derudover klagede ejeren over, at lokalplanen gav naboer mod vest og øst ret til at spærre adgangsvejen. Klageren undrede sig over, hvorfor naboernes haveanlæg ikke kunne afsluttes ved kantstenen for parkeringsgaden og anførte, at kommunens udsagn om muligheden for at opretholde adgangen burde fremgå direkte af lokalplanens tekst.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da nævnet fandt, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes vedtagelse af en lokalplan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan behandle klager over, at vedtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan efterprøves af nævnet.

Vurdering af klagepunkter

Nævnet vurderede, at klagen over lokalplanens bestemmelser om muligheden for at spærre adgangsvejen var en klage over lokalplanens indhold og hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser, hvilket ikke er et retligt spørgsmål.

Ekspropriation og lokalplaners karakter

Vedrørende klagepunktet om ekspropriation bemærkede Planklagenævnet, at en kommune kan ekspropriere fast ejendom eller private rettigheder, når det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan og for varetagelsen af almene samfundsinteresser, jf. Planloven § 47, stk. 1. I den konkrete sag havde kommunen dog ikke truffet afgørelse om ekspropriation, men alene vedtaget lokalplanen. Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Hvis en lokalplanbestemmelse i særlige tilfælde medfører en så intens og konkret indskrænkning i rådigheden, at den afskærer grundejeren fra en økonomisk rimelig udnyttelse af sin ejendom, kan den have ekspropriativ karakter. Spørgsmålet om, hvorvidt den endeligt vedtagne lokalplans bestemmelser er udtryk for et ekspropriativt indgreb i henhold til , henhører under domstolene, som også skal tage stilling til et eventuelt erstatningskrav.