Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation fra lokalplan 07-006, Boligområde, [vejnavn1]

Bebyggelsesprocent

Nævnet konstaterede, at der ikke er bestemmelser i lokalplanen, der regulerer bebyggelsesprocenten. Selvom lokalplanens redegørelse nævner et ønske om at øge bebyggelsesprocenten, har redegørelsesteksten ikke bindende retsvirkning. Den af kommunen meddelte lovliggørende dispensation i forhold til bebyggelsesprocenten blev derfor fundet ufornøden, da bebyggelsesprocenten er umiddelbart tilladt efter lokalplanen.

Byggefelter

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens §§ 6.4 og 6.5, sammenholdt med kortbilag 2, 3, 4 og 5, kun regulerer garager opført til fælles formål. Nævnet fandt, at den ansøgte carport ikke er omfattet af § 6.1 eller § 6.2, der vedrører byggefelter for tilbygninger på de enkelte parceller, da en carport ikke kan sidestilles med en tilbygning. Nævnet bemærkede, at selvom der er indtegnet byggefelter til carporte på lokalplanens kortbilag 3, 4 og 5, er carporte ikke nævnt i lokalplanens bestemmelser. På denne baggrund fandt nævnet, at lokalplanens § 6 ikke omfatter carporte, der opføres i tilknytning til de enkelte huse, og at den opførte carport derfor er umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse.

Bebyggelsens ydre fremtræden

Nævnet fandt, at den ansøgte carport ikke er omfattet af lokalplanens § 7.5, som regulerer ”garagebyggeri”. Nævnet fortolkede ”garagebyggeri” som de fællesgarager, der er indtegnet på kortbilag 2, jf. §§ 6.4 og 6.5. Nævnet konkluderede, at den ydre fremtræden af carporte ikke er reguleret i lokalplanen, da § 7 alene regulerer den ydre fremtræden på tilbygninger og garagebyggeri.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over den indirekte afgørelse om, at den kombinerede carport og overdækning er i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse af 16. januar 2018 om dispensation fra lokalplan 07-006, Boligområde, [vejnavn1], til lovliggørelse af kombineret carport og overdækning på [adresse1], idet dispensationen blev fundet ufornøden. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Kommunens svar og tidligere dispensation

Kommunen afviste at have vejledt klagerne om undtagelse fra lokalplanen. De oplyste, at der i 2010 var meddelt en dispensation fra lokalplanens § 6.1 i forbindelse med en byggetilladelse, hvor bebyggelsesprocenten blev overskredet med én procent. Kommunen fastholdt, at lokalplanens bestemmelser var gældende.

Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede, at det alene kan tage stilling til retlige spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet kan ikke efterprøve afgørelsens hensigtsmæssighed. Det blev præciseret, at lokalplanbestemmelser om bebyggelsesprocent fortrænger de generelle bestemmelser i byggelovgivningen, og at det er kommunens beslutning at ændre lokalplaner. Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne jf. Planloven § 18, og fravigelser kræver dispensation efter Planloven § 19. Nævnet kunne ikke foretage en bevisbedømmelse af klagernes påstand om fejlagtig vejledning.