Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Egedal Kommune traf den 6. november 2017 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 51, Boligområde Kildesø II, vedrørende udstykning af ejendommen på [adresse1]. De daværende ejere klagede den 4. december 2017 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på påståede væsentlige sagsbehandlingsfejl og kommunens vurdering af, at det ansøgte var i strid med lokalplanens principper.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klageren ikke længere ejede ejendommen, og der ikke var oplysninger om, at klageren fortsat havde en retlig interesse i sagen. Nævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afslag på dispensation, jf. Planloven § 58, stk. 1. Reglerne for klageberettigelse fremgår af Planloven § 59.
Planklagenævnet lagde afgørende vægt på, at klageren ikke længere var ejer af ejendommen. Udtrykket ”retlig interesse” tillægges forskellig betydning afhængigt af sagstypen. I enkeltsager med en konkret adressat, som denne byggesag, er kredsen af klageberettigede mere begrænset. Afgørelsens adressat og eventuelle andre parter i sagen er altid klageberettigede. For andre klagere lægges der vægt på afstanden til klagers ejendom og projektets karakter og omfang.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.



Sagen omhandler Egedal Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 54, Ølstykke by, Detailhandel og erhverv ved A 1. Ansøgningen vedrørte en ændret opdeling af to butikker på ejendommen A 2, 3650 Ølstykke, gennem intern flytning af en væg.
Ejendommen er indrettet med to butikker på henholdsvis 820 m² og 390 m². Lokalplanens § 5.2 fastsætter, at den enkelte butiksstørrelse skal være minimum 1.000 m² og maksimum 2.500 m².
Klageren ansøgte om at flytte en væg mellem de to butikker, hvilket ville ændre lejemålene til henholdsvis 700 m² og 510 m². Egedal Kommune meddelte afslag den 21. februar 2020, idet de fremtidige butiksarealer ville være under den i lokalplanen fastsatte minimumsgrænse på 1.000 m². Kommunen begrundede afslaget med, at de ændrede butiksstørrelser ville skabe konkurrence med eksisterende butikker i Egedal Centret, hvilket lokalplanens bestemmelser er udformet til at forhindre.
Højesteret fastslår, at domstolene kan tillægge et søgsmål opsættende virkning, selvom en myndighed har anket en dom om ugyldighed.
Vestre Landsret stadfæster afslag på tinglysning af skøde, da salg af fælles ejendom kræver kvalificeret flertal i ejerforeningen.
Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 20. marts 2020 med følgende hovedanbringender:
Kommunen fastholdt, at ændringer af eksisterende forhold skal følge gældende lovgivning, og at ændringen af butiksstørrelsen til under 1.000 m² var i strid med lokalplanen og dens formål.

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en tidligere afgørelse fra 2009, hvor kommunen afvi...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereImplementering af energieffektivitetsdirektivet: Ændringer i bekendtgørelser om fjernkøling og kollektiv varmeforsyning