Afslag på dispensation fra lokalplan til bådoverdækning på smal grund ved kysten

Sagen omhandler Fredericia Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation fra en lokalplan til at opføre en bådoverdækning på 31 m². Ejendommen er en smal grund beliggende mellem en vej og kysten, og den er omfattet af lokalplan nr. 194, Boligområde ved [vejnavn1].

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde områdets landskabelige karakter med åben og lav bebyggelse samt at sikre en offentlig stiforbindelse til kysten. En central bestemmelse i sagen er lokalplanens § 7.4, som fastsætter en byggelinje på 5 meter fra naboskel. Den opførte bådoverdækning er placeret 1,6 m og 2,3 m fra naboskel, hvilket er i strid med denne bestemmelse.

Sagens forløb og klagen

Ejeren af ejendommen klagede over kommunens afslag og anførte, at afgørelsen var baseret på forkerte forudsætninger. Klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Vejdirektoratet i 2005, som fastslog, at ejendommen ikke er en offentlig sti, men en privat grund. Klageren mente derfor, at kommunen fejlagtigt havde lagt vægt på ejendommens oprindeligt tænkte funktion som stiforbindelse.

Kommunen fastholdt sit afslag med den begrundelse, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper om at bevare områdets åbne karakter. Kommunen vurderede, at ejendommen med sin smalle bredde på ca. 8 meter ikke er egnet til bebyggelse, og at byggelinjen på 5 meter fra skel skulle overholdes for at undgå uhensigtsmæssig fortætning.

Planklagenævnet gav ikke medhold i klagen, hvilket betyder, at Fredericia Kommunes afslag på dispensation fra lokalplanen står ved magt.

Bådoverdækning er omfattet af lokalplanen

Nævnet fastslog, at bådoverdækningen skal betragtes som "bebyggelse" i planlovens forstand. Dette skyldes, at den er en fast konstruktion, og derfor er den omfattet af lokalplanens § 7.4 om byggelinjer. Da bådoverdækningen er placeret tættere på naboskel end de tilladte 5 meter, kræver den en dispensation efter Planloven § 19.

Kommunens skønsmæssige afgørelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation. Selvom kommunen fejlagtigt anførte, at en dispensation ville stride mod planens principper, viste afgørelsen, at kommunen reelt havde foretaget en konkret, skønsmæssig vurdering. Kommunen lagde vægt på, at ejendommen på grund af sin smalle form ikke var egnet til bebyggelse, hvilket er et sagligt hensyn.

Officialprincippet og sagens oplysning

Nævnet fandt ikke, at kommunens afgørelse var baseret på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag, selvom der var mindre unøjagtigheder i sagsfremstillingen. Kommunen var bevidst om Vejdirektoratets afgørelse fra 2005 og baserede ikke sit afslag på, at grunden var en stiforbindelse, men på en samlet vurdering af ejendommens egnethed til bebyggelse. Da kommunens afslag er baseret på et lovligt skøn, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, blev kommunens afgørelse stadfæstet.