Klage over registrering af engarealer efter naturbeskyttelseslovens § 3

Sagen omhandler Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 15. juni 2015 om registrering af visse arealer i Værneengene, beliggende indenfor matrikel [matrikel1], Bjålum, Sdr. Bork, som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen genregistrerede arealer, der tidligere var registreret som § 3-beskyttet i perioden 1992-2004, og hvor amtet efterfølgende havde fjernet registreringen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at arealerne ved indgåelse af MFO-aftaler i 1990-1991 var i en tilstand, der ville have medført beskyttelse, og at undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 3 derfor ikke fandt anvendelse. Kommunen henviste til, at hvis et areal inden aftaleindgåelse var en § 3-naturtype, var det ikke muligt at genoptage den tidligere udnyttelse efter aftalens udløb. Klageadgang var fastsat i Naturbeskyttelsesloven § 78 og Naturbeskyttelsesloven § 86.

Klagen blev indgivet af Jysk Landbrugsrådgivning på vegne af ejeren [virksomhed1] til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at arealerne ikke var beskyttede, da de i perioden 1974-1992 blev omlagt hyppigere end hvert 7.-10. år, hvilket fremgik af gamle luftfotos. Klageren fremhævede den mosaikagtige markdrift og successive omlægning i flere markblokke. Det blev også nævnt, at arealerne var fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 18. maj 1977 og defineret som vedvarende græs, der måtte pløjes til rensningsafgrøder i op til 3 år ad gangen. Siden 1990-1991 havde området været underlagt en ubrudt række af frivillige aftaler med offentlige myndigheder, herunder MFO- og MVJ-aftaler.

Klageren argumenterede desuden for, at bevisbyrden for naturbeskyttelse på indgrebstidspunktet påhvilede tilsynsmyndighederne, og at der i denne sag manglede dokumentationsgrundlag. Det var klagerens opfattelse, at sagen skulle reguleres efter Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 1 og ikke Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 2, stk. 3.

Sagens oplysning og officialprincippet

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at afgørelsen i vid udstrækning ville bero på tolkning af luftfotos. Nævnet understregede betydningen af officialprincippet, som pålægger myndigheden at sikre, at en sag afgøres på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Dette indebærer en pligt til at indhente nødvendige oplysninger eller sikre, at parterne bidrager til sagens oplysning. Omfanget af undersøgelser afhænger af sagens karakter. Nævnet fandt, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, da det hverken fremgik af afgørelsen eller sagens øvrige dokumenter, hvilke kriterier (f.eks. luftfototolkning, MFO-aftaleoplysninger, besigtigelser) kommunen havde lagt til grund for sin vurdering af det store areal.