Afvisning af klage over Assens Kommunes udtalelse om regnvandsbassin og vandløb

Klager, der er bredejer til det offentlige vandløb Dybmoseafløbet, henvendte sig i marts og april 2017 til Assens Kommune, da vandløbet fremstod brunt, hvilket gav mistanke om forurening. Kommunen besigtigede vandløbet og et tilhørende regnvandsbassin (bassin 1) og tog vandprøver. I maj 2017 konstaterede kommunen, at der ikke var tegn på akut eller længerevarende organisk forurening, og algevæksten blev vurderet til at skyldes tilkobling af dræn- og regnvand fra Dybmoseafløbets sydlige opland samt et industriområde til bassin 1 i forbindelse med dets etablering i 2006/2007.

Klagerens indvendinger

Klager anfægtede kommunens konklusioner og anmodede i februar 2018 om yderligere svar vedrørende bassin 1 og Dybmoseafløbet. Klager mente, at vandløbet var forurenet, fyldt med sediment og uden liv, og at bassin 1 ikke fungerede korrekt, da det ikke sikrede tilstrækkelig bundfældning og rensning af overfladevand. Klager påpegede også, at vandløbet var fejlagtigt indtegnet på offentlige kort i MiljøGIS, og at bassinet fungerede som en spærring.

Kommunens svar og forsyningsselskabets vurdering

Assens Kommune og forsyningsselskabet svarede klager den 12. marts 2018. De oplyste, at bassin 1 fungerede efter hensigten, da afløbet fra bassinet var væsentligt renere end tilløbet. Forsyningsselskabet forklarede, at dræn- og regnvand ofte afvandes via regnvandsledninger og bassiner for at undgå parallelle ledninger, og at bassinet var designet til kontinuerlig gennemstrømning. Det blev også oplyst, at bassinet var blevet oprenset for sediment, og at et udløbsbygværk var etableret i 2016 for at opfange grene. Sandfanget i Dybmoseafløbet var for nyligt oprenset. Kommunen oplyste, at Dybmoseafløbet havde et opland på ca. 3,27 km², og at der ikke var fejl i de officielle kort i MiljøGIS, da rørføringer og forløb var blevet sporet og kortlagt. Selvom kontinuerlig gennemstrømning af dræn- og regnvand ikke var optimalt, ville en adskillelse være meget omkostningskrævende. Kommunen havde ikke planlagt indsatser for at fjerne spærringer i vandløbet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager indbragte sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet den 20. marts 2018. Klagen var rettet mod kommunens svar og ikke direkte mod forurening. Klager fastholdt, at bassin 1 ikke fungerede, hvilket førte til tilførsel af sedimentfyldt vand og døde fisk. Klager mente, at de forringede forhold var overtrædelser af Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven, og at kommunens forsøg på at nedlægge eller flytte Dybmoseafløbet var en overtrædelse af Vandløbsloven.

Kommunen bemærkede over for nævnet, at der ikke var truffet en afgørelse i sagen, og at vandprøverne ikke viste alarmerende organisk forurening. En biologisk vandløbsundersøgelse havde desuden konkluderet, at forsinkelsesbassinet ikke var årsag til den forringede biologiske tilstand. Kommunen eftersøgte fortsat andre mulige forureningskilder.