Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Kolding Kommunes afgørelse om nedklassificering af en del af Svanemoseåen fra offentligt til privat vandløb. Baggrunden for kommunens beslutning var en konsekvens af kommunalreformen i 2007, som medførte, at Kolding Kommune overtog vedligeholdelsespligten for offentlige vandløb fra flere tidligere kommuner og amter med forskellige kriterier. Kommunen ønskede at ensrette reglerne for bredejere og kun afholde udgifter til vandløbsvedligeholdelse i vandløb af offentlig interesse.
Kolding Kommune udarbejdede en plan for omklassificering af vandløb baseret på følgende kriterier:
Kommunen traf den 1. december 2016 afgørelse om, at Svanemoseåen fra station 0 til station 403 skulle nedklassificeres med virkning fra 1. marts 2017. Dette betød, at vedligeholdelsespligten overgik til bredejerne. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Vandløbsloven § 10 og Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb § 3.
Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet) af en forening på vegne af lodsejere. Klager gjorde gældende, at der var offentlige interesser ved vandløbet, at nedklassificeringen ikke var i overensstemmelse med kommunens egne kriterier, og at den kunne være i modstrid med særlige hensyn til Svanemosen, som er et Natura 2000-område (Habitatområde H250) og omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
Klager fremhævede, at vandløbet afvander både dyrkede arealer, skov og det offentligt ejede natur- og habitatområde Svanemosen, og at vandføring og vandstand havde afgørende betydning for naturtilstanden i habitatområdet. Desuden mente klager, at afvandingen af 275 ha ikke kunne betegnes som ”få ha” i henhold til kommunens kriterier, og at bortfald af grødeskæringskrav kunne påvirke vandstanden og dermed habitatområdet.
Kolding Kommune fastholdt, at hensynet til naturinteresserne i Svanemosen fortsat kunne varetages, da Naturstyrelsen havde blokeret dræn- og grøfteanlæg, der afvandede mosen til Svanemoseåen, for at bevare vandet i højmosen. Kommunen anførte også, at kun ca. 36 ha af Svanemosen lå inden for vandløbets opland, og at vandløbet fortsat skulle vedligeholdes, så vandføringsevnen ikke ændredes, jf. . Kommunen vurderede, at også kunne varetages af private lodsejere, og at ikke blev bragt i anvendelse ved nedklassificeringen. Kommunen anså 275 ha opland og 6 ejendomme som værende i samme størrelsesorden som tidligere nedklassificerede vandløb, der var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf afgørelse i sagen med hjemmel i Vandløbsloven § 10, jf. Vandløbsloven § 80, og Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb § 3. Nævnet bemærkede, at lovgivningen ikke fastsætter specifikke regler for nedklassifikation, men at vandløb med almen interesse (rekreativ, biologisk, recipient for offentligt spildevand) typisk bør være offentlige.
MFKN vurderede, at Svanemosens status som Natura 2000-område og Naturstyrelsens naturgenopretningsprojekt, der har blokeret dræn til Svanemoseåen, betød, at mosens naturtilstand ikke længere var direkte afhængig af ringkanalens vandføring eller vandstand. Nævnet fandt derfor, at nedklassificeringen ikke var i konflikt med den offentlige interesse knyttet til Svanemosens natur.
Nævnet vurderede, om Svanemoseåen primært tjente private formål, ved at beregne andelen af vand fra henholdsvis offentlige og private arealer. MFKN fandt, at andelen af vand fra offentlige vej- og naturarealer udgjorde omkring 12 % af den årlige afstrømning på den nedklassificerede strækning. Da der var gennemført et projekt for at genoprette de hydrologiske forhold i højmosen, vurderede nævnet, at afstrømningen fra naturarealerne ville være mindre end de beregnede 12 %. Nævnet konkluderede, at over 88 % af vandet i det nedklassificerede vandløb stammede fra private arealer, og at Svanemoseåen derfor primært tjente private formål.
Vedrørende klagers indsigelse om, at vandløbet ikke opfyldte kommunens kriterium om ”korte vandløb, der kun berører få lodsejere og fører vand fra få ha”, lagde MFKN til grund, at der var seks matrikler og seks forskellige lodsejere på den nedklassificerede strækning og den opstrøms liggende private strækning, som tilsammen var ca. 1.760 meter lang med et samlet opland på 275 ha. Med henvisning til tidligere sager med tilsvarende oplandsstørrelse og længde fandt nævnet ikke grundlag for at anfægte kommunens vurdering af, at Svanemoseåen opfyldte kriteriet.
MFKN var enig med Kolding Kommune i, at vandløbet fortsat skulle vedligeholdes, så dets skikkelse eller vandføringsevne ikke ændredes, jf. Vandløbsloven § 27. Nævnet bemærkede, at eventuelle fremtidige vedligeholdelsesbestemmelser for det private vandløb, jf. Vandløbsloven § 36, ville udgøre en ny afgørelse, som parterne kunne påklage.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kolding Kommunes afgørelse af 1. december 2016 om nedklassificering af Svanemoseåen. Kommunen skal fastsætte en ny dato for nedklassificeringen, hvorefter vedligeholdelsespligten overgår til lodsejerne. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
MiljoestyrelsenRapporten kortlægger effektive afværgeteknologier og opstiller kriterier for regionernes indsats mod forurening af overfladevand.
Nævnenes Hus
Nævnenes HusMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes afgørelse om, at en rørledning under klagers matr...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om vedligeholdelsespligten for en ...
Læs mereHøring om ny energipark ved Farris: 301 hektar til sol og vind i Kolding Kommune
