Afslag på opsættende virkning for klage over VVM-redegørelse vedrørende vindmøller

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Ikast-Brande Kommunes VVM-redegørelse opsættende virkning. Nævnet baserede sin vurdering på, at en klage efter Planlovens § 58 c, stk. 1, nr. 2 som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, men at nævnet kan bestemme andet i henhold til Planlovens § 60, stk. 7.

Vurdering af opsættende virkning

Nævnet fandt, at der skulle foreligge særlige forhold for at fravige lovens hovedregel. Vurderingen af opsættende virkning beror primært på, om det er overvejende sandsynligt, at der foreligger en væsentlig overtrædelse af loven, og om udnyttelse af tilladelsen vil influere uheldigt på muligheden for fysisk lovliggørelse, hvis klager senere får medhold.

Nævnets konklusion

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der i den aktuelle sag var forhold, herunder de anførte mangler ved VVM-redegørelsen, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen. Nævnet lagde vægt på, at det ikke på et foreløbigt grundlag kunne konkluderes, at det var overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af lovgivningen, eller at der ville ske uoprettelig skade, hvis klagen ikke blev tillagt opsættende virkning.

Forholdet til EU-ret

Vedrørende klagernes anbringender om EU-domme, herunder EU-domstolens afgørelse i sag C-290/15, Patrice D’Oultremont m.fl. mod Région Walonne, bemærkede nævnet, at vurderingerne i denne dom ikke uden videre kunne overføres til den danske sag. Nævnet forstod EU-dommen således, at den omhandlede en situation, hvor potentielle vindmøllelokationer og deres miljøpåvirkning ikke på noget tidspunkt havde været genstand for en strategisk miljøvurdering i overensstemmelse med SMV-direktivet (Direktiv 2001/42/EF), og at der var sket en omgåelse af direktivets forpligtelser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at der efter dansk lovgivning gælder et krav om SMV-screening og eventuelt udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering forud for vedtagelse af en kommunal vindmølleplan eller kommuneplantillæg. Da vindmølleprojektets placering i Ikast-Brande Kommune havde været underkastet en strategisk miljøvurdering i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillægget, var det nævnets foreløbige vurdering, at der ikke forelå en væsentlig overtrædelse af EU-retten.

Nævnet bemærkede, at hvis ansøger valgte at udnytte den meddelte tilladelse, mens klagesagen verserede, bar ansøger selv risikoen herfor. Afgørelsen om opsættende virkning begrænsede ikke nævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede afgørelse, og nævnet ville senere tage stilling til de spørgsmål, der var rejst i klagen i forhold til VVM-reglerne.