Stadfæstelse af afgørelse om støjreduktion fra aktivitetspark

Målingen af fodboldgolfstøj blev udført over ca. to minutter i tre målepunkter med 14 børn spillende.

Støjredegørelsen anvendte disse kildestyrker til at beregne støjbelastningen ved tre referencepunkter hos naboer. Støjgrænserne blev fastsat til 45/40 dB(A) for områdetype 3 i Miljøstyrelsens støjvejledning. De beregnede støjbelastninger var:

Usikkerheden i beregningerne var 2,5 – 3,7 dB(A). Rapporten konkluderede, at der ikke var en signifikant overskridelse af de vejledende støjgrænser. Fodboldgolf og hoppepude blev korrigeret til 60 % af den målte kildestyrke, baseret på antagelsen om tid til bane- og pointskift. Der blev ikke tildelt genetillæg, da der ikke blev observeret tydelige toner eller impulser.

[virksomhed2] bemærkede, at det er problematisk at bestemme støj fra menneskelig aktivitet, da kildestyrken varierer meget afhængigt af deltagernes alder, køn og stemning.

Kommunens afgørelse og klagers indvendinger

Aalborg Kommune traf den 7. september 2016 afgørelse om ikke at meddele påbud om yderligere støjreduktion i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 42. Kommunen fastsatte følgende støjgrænseværdier:

Kommunen vurderede, at støjdokumentationen, som inkluderede forudsætninger for normal drift af forskellige støjkilder, viste, at den nuværende støjbelastning ikke overskred de fastsatte grænseværdier. Kommunen meddelte desuden påbud om egenkontrol for fodboldgolf.

Klager fastholdt, at målingerne var ukorrekte, mens virksomheden anførte, at målingerne var udført korrekt af en uvildig akkrediteret konsulent i overensstemmelse med kommunens anvisninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aalborg Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud om yderligere støjreduktion fra virksomheden. Nævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Nævnets vurdering af støjgener

Nævnet vurderede sagen efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, som giver tilsynsmyndigheden mulighed for at meddele påbud om nedbringelse af væsentlig forurening, herunder støjgener. Nævnets rolle var at vurdere, om kommunens afgørelse var truffet på et tilstrækkeligt oplyst, teknisk og juridisk korrekt grundlag.

Udgangspunktet for vurderingen af væsentlige støjgener er Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Nævnet bemærkede, at vejledningens grænseværdier for virksomhedsstøj ikke umiddelbart finder anvendelse på støj fra idrætsudøvelse som fodboldgolf og hoppepude, hvor Kløvermarksrapporten indikerer acceptable støjgener på 50-55 dB(A) også om aftenen og i weekenden. Nævnet konstaterede, at Aalborg Kommune korrekt havde anvendt grænseværdierne for blandet bolig og erhverv (55/45/40 dB(A)) i overensstemmelse med støjvejledningen.

Gennemgang af støjdokumentation

Nævnet gennemgik de udarbejdede rapporter om kildestyrkemålinger og støjredegørelse og fandt, at de levede op til kravene i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, bilag 4.

For kildestyrkemålingerne vurderede nævnet, at de beskrevne målemetoder, antal målepunkter og måleperioder var i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Selvom vejledningen ikke angiver anbefalede måleperioder for fluktuerende støjkilder, og målingen kun omfattede én demografisk gruppe (14 børn), fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en måleperiode på 2 minutter i 3 målepunkter var tilstrækkelig, eller at de 14 børn repræsenterede en "worst case" situation.

Vedrørende støjredegørelsen fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at korrektionen af fodboldgolf og hoppepude til 60 % af den målte kildestyrke var retvisende.

Samlet set fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet ingen fejl eller mangler i rapporterne, der kunne føre til en ændret vurdering af virksomhedens støjbidrag.