Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Odsherred Kommunes afgørelse af 19. september 2016 om ekspropriation til etablering af transportspildevandsledninger på matrikel [matrikel1] og [matrikel2] i Højby. Klagen blev indgivet af de nye ejere, [person1] og [person2], som overtog ejendommen den 1. august 2016, efter at åstedsforretningen allerede havde fundet sted.
Ekspropriationsbeslutningen blev truffet på byrådsmøde den 30. august 2016 med det formål at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af transportspildevandsledninger. Dette er en del af kommunens "Spildevandsplan 2014-2018", som blev vedtaget den 28. oktober 2014. Planen fokuserer på centralisering af renseanlæg og etablering af nye transportledninger for at forbedre kloakforsyningen og vandmiljøet.
Klagerne ejede både beboelse ([matrikel1]) og landbrugsjord ([matrikel2]), men klagen vedrørte udelukkende ekspropriationsbeslutningen for landbrugsjorden ([matrikel2]). Klagerne ønskede, at spildevandsledningen skulle føres langs skellet på [matrikel2], ligesom det var projekteret for [matrikel1], i stedet for at krydse ejendommen. De rejste desuden spørgsmål om projektets langsigtede konsekvenser og anførte, at den tilbudte erstatning var for lav.
Odsherred Kommune svarede, at ledningen var en gravitationsledning, hvis placering var bestemt af terrænforholdene, og at den derfor ikke kunne placeres i matriklens skel. Kommunen mente ikke, at der var grund til at foretage fordyrende ændringer af projektet, da landbrugsjorden fortsat ville kunne dyrkes som hidtil. Kommunen påpegede også, at det var klagernes eget ansvar at gøre sig bekendt med vilkårene ved ejendomskøbet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Odsherred Kommunes afgørelse af 19. september 2016 om ekspropriation til etablering af transportspildevandsledninger på matrikel [matrikel1] og [matrikel2], Højby. Nævnet vurderede sagen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 2.
Nævnet prøvede, om betingelserne for ekspropriationen var opfyldt, og om den var gennemført korrekt, med udgangspunkt i Grundlovens § 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed. Dette indebærer, at ekspropriationen skal være lovlig, tidsmæssigt aktuel og nødvendig.
Nævnet fandt, at lovlighedskravet var opfyldt. Ekspropriationens formål var i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan, som er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1. De fornødne tilladelser og dispensationer var indhentet. Nævnet vurderede, at spildevandsplanen var tilstrækkelig præcis til at danne grundlag for ekspropriationen, idet den i henhold til indeholdt oplysninger om, hvilke ejendomme der forventedes at blive pålagt servitut. Matrikel [matrikel2] var specifikt nævnt i bilag til planen.
Aktualitetskravet blev også fundet opfyldt, da spildevandsledningen på klagers ejendom forventedes etableret i 2016, hvilket indikerer, at realiseringen af spildevandsplanen var nært forestående.
Nødvendighedskravet blev ligeledes anset for opfyldt. Da det ikke havde været muligt at indgå en frivillig aftale om erhvervelse af de nødvendige rettigheder, var ekspropriation nødvendig for at virkeliggøre spildevandsplanen. Nævnet lagde vægt på, at ledningen var en gravitationsledning, hvis placering var afhængig af terrænforholdene. En flytning af ledningen til skellet ville bringe den ned i et lokalt terrænlavpunkt, hvilket ville umuliggøre gravitation og kræve en betydelig ændring af linjeføringen. Der var således ikke realistiske alternativer til den projekterede placering.
Nævnet vurderede, at reglerne for gennemførelse af ekspropriationen, herunder indvarsling og afholdelse af åstedsforretning, var overholdt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 60, som henviser til Lov om offentlige veje § 99 og de efterfølgende paragraffer, uanset at klager først overtog ejendommen efter åstedsforretningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at det ikke havde kompetence til at tage stilling til økonomiske spørgsmål i forbindelse med ekspropriationen. Spørgsmålet om erstatningens størrelse kunne i stedet indbringes for Taksationskommissionen.
Byrådet for Skanderborg Kommune har vedtaget at anlægge cykelsti langs Gammel Silkeborgvej mellem Skovbrynet og Kiltorn.
Mariagerfjord Kommune
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
En ambitiøs omlægningsplan i Mariagerfjord Kommune skal sikre sundere vandmiljø og mindre klimabelastning gennem frivillige aftaler med lokale lodsejere.
To servitutter med fravigelse af det såkaldte gæsteprincip var ugyldige som følge af usaglig forvaltning.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.
Sagen omhandler en klage over Ringsted Kommunes afgørelse af 17. juni 2019 om ekspropriation af en del af en ejendom til...
Læs mereMariagerfjord Kommune traf den 15. september 2020 afgørelse om ekspropriation af dele af matr. nr. F 1 og F 2. Formålet ...
Læs mere