Stadfæstelse af afgørelse om ikke-påbud vedrørende støjgener fra møbelpolstrervirksomhed

Sagen drejer sig om en klage over støjgener fra en møbelpolstrervirksomhed. En nabo klagede over støj, lavfrekvent støj og vibrationer fra virksomhedens kompressor, især om natten. Kalundborg Kommune afviste at udstede yderligere påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42, da en støjrapport viste, at virksomheden overholdt de vejledende støjgrænser.

• Klager anførte, at støjen var væsentlig generende, især om natten, og at støjrapporten var utilstrækkelig.
• Kommunen foretog støjmålinger og modtog en støjrapport, der viste overholdelse af støjgrænserne.
• Kommunen fastholdt sin afgørelse om ikke at udstede yderligere påbud, men indskærpede senere støjgrænserne over for virksomheden efter yderligere klager.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kalundborg Kommunes afgørelse om ikke at meddele yderligere påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 42. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Begrundelse for afgørelsen:

• Støjrapporten var tilstrækkelig og i overensstemmelse med Miljøstyrelsens støjvejledning.
• Virksomheden overholdt de fastsatte støjgrænser ved normal drift.
• Der var ikke grundlag for at meddele påbud om overholdelse af grænser for lavfrekvent støj eller vibrationer, da de målte værdier var under de vejledende grænser.
• Vibrationerne, der blev beskrevet, blev ikke anset for væsentligt generende i vejledningens forstand.