På den baggrund konkluderede kommunen, at der "generelt sker en forbedring for naturtypen rigkær", og at den tilladte indvinding ikke ville have en negativ påvirkning på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Kommunen vurderede endvidere, at en nærliggende § 3-beskyttet mose ikke var i hydraulisk kontakt med indvindingsmagasinet – en vurdering, der efterfølgende blev understøttet af en besigtigelse den 11. september 2023, der viste, at mosen var præget af overfladevand og ikke grundvandspåvirkning.

Danmarks Naturfredningsforenings klage

Danmarks Naturfredningsforening påklagede den 5. september 2023 afgørelsen og anførte navnlig tre punkter:

• Forkert udgangspunkt for vurderingen: Vurderingen skal tage udgangspunkt i en tilstand uden indvinding (0-scenarie), ikke i en allerede eksisterende og potentielt skadelig indvindings­situation. Tilladelsen kan ikke begrundes med, at der allerede sker for stor påvirkning.
• Usikkerhed om faktisk udnyttelse: Kommunen har ikke oplyst, i hvilken grad den eksisterende tilladelse til boring fra 2021 faktisk har været udnyttet, hvilket gør det usikkert, hvad den reelle nuværende påvirkning af naturområderne er.
• Manglende begrundelse for mosen: Der mangler en faglig begrundelse for, hvorfor en beregnet vandstandssænkning på 1 cm i den nærliggende § 3-beskyttede mose ikke medfører en væsentlig påvirkning.

Klager fremhævede desuden, at markvandingsindvindingen sker koncentreret i forårs- og sommermånederne – netop når naturområderne i forvejen er mest tørstress-udsatte – og at dette gør den reelle påvirkning større end forudsat af kommunen.

Nævnets selvstændige prøvelse: Fejl i BEST-beregningsgrundlaget

Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte i medfør af § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet at fokusere sin prøvelse på spørgsmålet om, hvorvidt grundlaget for kommunens BEST-beregninger var korrekt, frem for at tage stilling til samtlige klagepunkter.

Nævnet identificerede tre selvstændige fejlkilder i kommunens vurdering:

Fejl 1: Forkert udgangspunkt – forbedring i forhold til eksisterende tilladelse

Kommunen lagde afgørende vægt på, at den nye tilladelse ville medføre en forbedring i forhold til den nuværende situation. Nævnet slog imidlertid fast, at dette ikke er et lovligt grundlag for vurderingen:

"Vesthimmerlands Kommune ved vurderingen af indvindingens påvirkning på omgivelserne [...] ikke kan lægge vægt på, at der sker en forbedring af forholdene for rigkær inden for Natura 2000-området i forhold til den tidligere tilladte indvinding, herunder da det ikke fremgår, i hvilket omfang den tidligere tilladelse til indvinding fra boring [DGUnummer1] har været udnyttet."

Kommunen skulle i stedet – i overensstemmelse med Vandforsyningsloven § 20, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1 – vurdere, om det ansøgte projekt i sig selv medfører en (væsentlig) påvirkning på habitatnatur.

Fejl 2: Ukorrekt pumpetid giver underestimeret sænkningstragt

I BEST-rapporten var pumpetiden fastsat til 25% af året, svarende til 3 måneder. Afgørelsen indeholdt imidlertid ingen vilkår om maksimal daglig indvindingsmængde – alene et timemaksimum på 50 m³/time pr. boring. Nævnet beregnede, at den tilladte indvinding på 75.000 m³/år fra den nye boring matematisk kan indvindes på ca. 2 måneder (75.000 m³ ÷ 50 m³/time × 24 timer/dag ≈ 62,5 dage), svarende til en reel pumpetid på ca. 18% af året. Den fastsatte pumpetid på 25% er dermed ikke retvisende og medfører, at sænkningstragt og naturpåvirkning er underestimeret.

Fejl 3: Manglende samlet og kumulativ vurdering

Nævnet konstaterede, at BEST-rapporten alene vurderede påvirkningen fra indvinding af 75.000 m³ fra den nye boring – ikke den samlede tilladte indvindingsmængde på 100.000 m³ fra begge boringer. Desuden fremgik det ikke, om kommunen i BEST havde inddraget påvirkning fra andre indvindingsanlæg i nærområdet i en kumulativ vurdering. Dette er i strid med kravet om at vurdere projektet "i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter" efter Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivets) artikel 6, stk. 3.

Fejl 4: Forkerte filterdata i BEST

Endeligt konstaterede nævnet, at Vesthimmerlands Kommune i BEST havde angivet filtertop og filterbund for den nye boring som 0, selvom boringen ifølge sagens akter er filtersat 48 m under terræn. Denne fejlindtastning påvirker beregningsresultaterne.

Retsgrundlaget for ophævelsen

Nævnets afgørelse hviler på en samlet vurdering af, at kommunens BEST-beregninger – som dannede det faglige fundament for samtlige konkrete vurderinger i afgørelsen – er behæftet med fejl, der tilsammen sandsynliggør en systematisk underestimering af indvindingens reelle påvirkning på omgivelserne. Da det som følge heraf ikke er muligt at efterprøve, om indvindingen overholder kravene i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6 om en korrekt vurdering af indvindingens påvirkning og konsekvenser, ophæves afgørelsen og hjemvises til fornyet behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 11. august 2023 om tilladelse til indvinding af 100.000 m³ grundvand fra de to boringer og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Begrundelsen er, at kommunens vurdering af indvindingens påvirkning på omgivelserne er foretaget på baggrund af fire væsentlige fejl: (1) kommunen vurderede ulovligt med udgangspunkt i en forbedring i forhold til eksisterende indvinding frem for projektets selvstændige påvirkning, (2) den fastsatte pumpetid i BEST på 25% (3 måneder) afspejler ikke den reelt mulige pumpetid på ca. 18% (2 måneder) grundet manglende vilkår om dagsmaksimum, (3) BEST-vurderingen omfattede kun 75.000 m³ fra den nye boring og ikke den samlede tilladte mængde på 100.000 m³ inkl. 25.000 m³ fra den eksisterende boring, ligesom kumulativ påvirkning fra andre boringer ikke fremgår, og (4) filterdata for den nye boring var fejlagtigt angivet som 0 i BEST. Samlet medfører disse fejl, at indvindingens reelle påvirkning på nærliggende natur – herunder habitatnaturtypen rigkær på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 15 – sandsynligvis er underestimeret, og afgørelsen kan dermed ikke efterprøves. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

• På tidspunktet for kommunens afgørelse var Vandplan 2009-2015 (VP1) gældende, som fastsatte miljømål for Simmelbæk.
• Senere blev VP1 afløst af Vandområdeplan 2015-2021 (VP2), som også fastsatte miljømål for vandløbet.

Kommunens vurdering

• Billund Kommune vurderede, at indvindingen ikke ville påvirke det § 3-beskyttede område eller Natura 2000-området væsentligt.
• Kommunen beregnede, at den samlede tilladte indvinding reducerede sommervandføringen i Simmelbæk med 49,5 %, mens indvindingen fra den konkrete boring reducerede vandføringen med 0,46 %.
• Kommunen mente, at miljømålet for vandløbet var overholdt, og at tilladelsen var i overensstemmelse med vandplanerne.

Klagerens argumenter

• Klager anførte, at tilladelsen var et brud på vandrammedirektivets intentioner, da den tillod en markant overudnyttelse af vandføringen i Simmelbæk.
• Klager mente, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til forsigtighedsprincippet og de kumulative effekter af indvindingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til grundvandsindvinding ved Simmelbæk