Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver i denne sag Vesthimmerlands Kommunes tilladelse til indvinding af 100.000 m³ grundvand til markvanding og hjemviser sagen til fornyet behandling, fordi kommunens vurdering af indvindingens påvirkning på omgivelserne – herunder på habitatnatur i Natura 2000-område nr. 15 – er foretaget på grundlag af en række fejlagtige forudsætninger, der sandsynligvis medfører en underestimering af den faktiske påvirkning.
Sagen udspringer af en ansøgning modtaget den 11. maj 2023 om tilladelse til at indvinde 110.000 m³ grundvand pr. år fra en nyetableret boring. Vesthimmerlands Kommune vurderede imidlertid, at det ansøgte ikke kunne tillades i den fulde udstrækning, og aftalte med ansøger, at den eksisterende indvindingstilladelse fra en nærliggende boring på 50.000 m³ pr. år blev reduceret til 25.000 m³ pr. år. Herved vurderede kommunen, at der kunne gives tilladelse til 75.000 m³ pr. år fra den nye boring, svarende til en samlet tilladelse på 100.000 m³ pr. år fra de to boringer.
Den nye boring er beliggende ca. 270 m fra Natura 2000-område nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal), mens den eksisterende boring ligger ca. 1,5 km fra samme område. Natura 2000-området indeholder bl.a. naturtypen rigkær på udpegningsgrundlaget. Inden for den beregnede sænkningstragt befinder sig desuden en lang række Naturbeskyttelsesloven § 3-beskyttede naturtyper (enge, moser, overdrev og søer) samt målsatte vandløb.
Vesthimmerlands Kommune foretog sin påvirkningsberegning via screeningsværktøjet BEST og supplerede med en hydrogeologisk vurdering baseret på udtræk fra FOHM-modellen. Kommunen lagde afgørende vægt på, at flytningen af indvindingen væk fra ådalen – kombineret med reduktionen fra den eksisterende boring – samlet set ville forbedre forholdene for rigkær i Natura 2000-området.
Kommunen beregnede de konkrete påvirkninger på de to rigkær nord for den nye boring:
| Rigkær | Afstand fra ny boring | Nuværende samlet sænkning |
|---|
| Sænkning efter ny tilladelse |
|---|
| Ændring |
|---|
| Nordligste (høj/moderat naturtilstand) | ca. 1,9 km | 11 cm | 8,4 cm | −2,6 cm |
| Sydligste (god naturtilstand) | ca. 1,77 km | 14 cm | 11 cm | −3,0 cm |
På den baggrund konkluderede kommunen, at der "generelt sker en forbedring for naturtypen rigkær", og at den tilladte indvinding ikke ville have en negativ påvirkning på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Kommunen vurderede endvidere, at en nærliggende § 3-beskyttet mose ikke var i hydraulisk kontakt med indvindingsmagasinet – en vurdering, der efterfølgende blev understøttet af en besigtigelse den 11. september 2023, der viste, at mosen var præget af overfladevand og ikke grundvandspåvirkning.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede den 5. september 2023 afgørelsen og anførte navnlig tre punkter:
Klager fremhævede desuden, at markvandingsindvindingen sker koncentreret i forårs- og sommermånederne – netop når naturområderne i forvejen er mest tørstress-udsatte – og at dette gør den reelle påvirkning større end forudsat af kommunen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet valgte i medfør af § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet at fokusere sin prøvelse på spørgsmålet om, hvorvidt grundlaget for kommunens BEST-beregninger var korrekt, frem for at tage stilling til samtlige klagepunkter.
Nævnet identificerede tre selvstændige fejlkilder i kommunens vurdering:
Kommunen lagde afgørende vægt på, at den nye tilladelse ville medføre en forbedring i forhold til den nuværende situation. Nævnet slog imidlertid fast, at dette ikke er et lovligt grundlag for vurderingen:
"Vesthimmerlands Kommune ved vurderingen af indvindingens påvirkning på omgivelserne [...] ikke kan lægge vægt på, at der sker en forbedring af forholdene for rigkær inden for Natura 2000-området i forhold til den tidligere tilladte indvinding, herunder da det ikke fremgår, i hvilket omfang den tidligere tilladelse til indvinding fra boring [DGUnummer1] har været udnyttet."
Kommunen skulle i stedet – i overensstemmelse med Vandforsyningsloven § 20, stk. 1 og Habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 1 – vurdere, om det ansøgte projekt i sig selv medfører en (væsentlig) påvirkning på habitatnatur.
I BEST-rapporten var pumpetiden fastsat til 25% af året, svarende til 3 måneder. Afgørelsen indeholdt imidlertid ingen vilkår om maksimal daglig indvindingsmængde – alene et timemaksimum på 50 m³/time pr. boring. Nævnet beregnede, at den tilladte indvinding på 75.000 m³/år fra den nye boring matematisk kan indvindes på ca. 2 måneder (75.000 m³ ÷ 50 m³/time × 24 timer/dag ≈ 62,5 dage), svarende til en reel pumpetid på ca. 18% af året. Den fastsatte pumpetid på 25% er dermed ikke retvisende og medfører, at sænkningstragt og naturpåvirkning er underestimeret.
Nævnet konstaterede, at BEST-rapporten alene vurderede påvirkningen fra indvinding af 75.000 m³ fra den nye boring – ikke den samlede tilladte indvindingsmængde på 100.000 m³ fra begge boringer. Desuden fremgik det ikke, om kommunen i BEST havde inddraget påvirkning fra andre indvindingsanlæg i nærområdet i en kumulativ vurdering. Dette er i strid med kravet om at vurdere projektet "i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter" efter Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivets) artikel 6, stk. 3.
Endeligt konstaterede nævnet, at Vesthimmerlands Kommune i BEST havde angivet filtertop og filterbund for den nye boring som 0, selvom boringen ifølge sagens akter er filtersat 48 m under terræn. Denne fejlindtastning påvirker beregningsresultaterne.
Nævnets afgørelse hviler på en samlet vurdering af, at kommunens BEST-beregninger – som dannede det faglige fundament for samtlige konkrete vurderinger i afgørelsen – er behæftet med fejl, der tilsammen sandsynliggør en systematisk underestimering af indvindingens reelle påvirkning på omgivelserne. Da det som følge heraf ikke er muligt at efterprøve, om indvindingen overholder kravene i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 16, stk. 1, nr. 6 om en korrekt vurdering af indvindingens påvirkning og konsekvenser, ophæves afgørelsen og hjemvises til fornyet behandling.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 11. august 2023 om tilladelse til indvinding af 100.000 m³ grundvand fra de to boringer og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Begrundelsen er, at kommunens vurdering af indvindingens påvirkning på omgivelserne er foretaget på baggrund af fire væsentlige fejl: (1) kommunen vurderede ulovligt med udgangspunkt i en forbedring i forhold til eksisterende indvinding frem for projektets selvstændige påvirkning, (2) den fastsatte pumpetid i BEST på 25% (3 måneder) afspejler ikke den reelt mulige pumpetid på ca. 18% (2 måneder) grundet manglende vilkår om dagsmaksimum, (3) BEST-vurderingen omfattede kun 75.000 m³ fra den nye boring og ikke den samlede tilladte mængde på 100.000 m³ inkl. 25.000 m³ fra den eksisterende boring, ligesom kumulativ påvirkning fra andre boringer ikke fremgår, og (4) filterdata for den nye boring var fejlagtigt angivet som 0 i BEST. Samlet medfører disse fejl, at indvindingens reelle påvirkning på nærliggende natur – herunder habitatnaturtypen rigkær på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 15 – sandsynligvis er underestimeret, og afgørelsen kan dermed ikke efterprøves. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fastholder, at indvinding af vand fra Gudenåen til elproduktion kræver en habitatvurdering, trods kommunens anmodning om genoptagelse.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding af 12.000 m3 grundvand pr. år til markvanding fra en boring ved Simmelbæk. Danmarks Naturfredningsforening klagede over tilladelsen, da de mente, at den tillod en for stor udnyttelse af vandressourcerne i området.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har fastlagt, hvordan afstandskrav til vandforsyningsanlæg skal forstås i jordvarmebekendtgørelsen.

Sagen omhandler Billund Kommunes afgørelse af 14. august 2015, hvor der blev meddelt fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om fornyet tilladelse til indvinding a...
Læs mereBekendtgørelse om statslig energipark ved Idomlund til fremme af grøn energi og PtX-anlæg
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tilladelse til grundvandsindvinding ved Simmelbæk