Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist at realitetsbehandle en klage fra en råstofindvinder over et miljøtilsyn udført af Region Syddanmark i en råstofgrav beliggende i Årslev. Sagen centrerer sig om, hvorvidt et opfølgende brev og et tilsynsnotat fra en myndighed kan betragtes som en klageberettiget afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Region Syddanmark gennemførte den 14. januar 2025 et tilsynsbesøg i en råstofgrav på en matrikel i Årslev. Efterfølgende fremsendte regionen den 6. februar 2025 et brev og et tilsynsnotat til virksomheden. I dette materiale vurderede regionen, at flere forhold i graven ikke var i overensstemmelse med den meddelte indvindingstilladelse fra juni 2020, og at disse forhold derfor krævede lovliggørelse.
Under tilsynet og i den efterfølgende korrespondance opstod der en markant uenighed mellem råstofindvinderen og regionen om definitionen af det areal, der skal lægges til grund for beregningen af sikkerhedsstillelse i medfør af Råstofloven § 10, stk. 4. Klageren ønskede, at nævnet skulle tage stilling til denne definition samt afklare, om en ansøgning om lovliggørelse af et indvindingsareal på 24,9 ha ville udløse krav om en miljøvurdering.
Klageren anførte i sin klage af 2. april 2025, at der var behov for en juridisk afklaring af indvindingsarealets afgrænsning og de miljømæssige konsekvenser af den ansøgte lovliggørelse. Region Syddanmark svarede hertil, at der efter deres opfattelse slet ikke var truffet en afgørelse i forbindelse med tilsynet, som kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Regionen betragtede således brevet af 6. februar 2025 som en ren opfølgning på et tilsyn uden karakter af en bindende retsakt.
Nævnet tog indledningsvist stilling til sin egen kompetence i medfør af Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3. Det centrale spørgsmål var, om regionens brev udgjorde en "afgørelse". Nævnet præciserede i den forbindelse afgørelsesbegrebet:
"Ved administrative afgørelser forstås afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Det afgørende i forhold til afgørelsesbegrebet er, om forvaltningsmyndigheden med tilkendegivelsen har fastsat, hvad der er eller skal være gældende ret i det foreliggende tilfælde. Uenighed eller uforbindende udtalelser falder udenfor."
Nævnet fandt, at Region Syddanmarks brev og tilsynsnotat alene var en beskrivelse af faktiske observationer og en foreløbig vurdering af lovlighed, men ikke en bindende fastsættelse af gældende ret. Da der således ikke forelå en forvaltningsretlig afgørelse, var der ikke hjemmel i til at behandle klagen.
| Dokumenttype | Dato | Indhold | Nævnets vurdering |
|---|---|---|---|
| Tilsynsbesøg | 14. januar 2025 | Observation af drift i råstofgrav | Faktisk forvaltningsvirksomhed |
| Opfølgningsbrev | 6. februar 2025 | Vurdering af manglende overensstemmelse | Ikke en afgørelse |
| Klage | 2. april 2025 | Ønske om fortolkning af arealkrav | Afvist pga. kompetencemangel |
Afslutningsvist bemærkede nævnet, at hvis klageren ønskede at klage over selve udførelsen af regionens tilsyn, skulle dette ske til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med regionerne i henhold til regionsloven. Vedrørende spørgsmålet om miljøvurdering påpegede nævnet, at da regionen endnu ikke havde truffet en formel afgørelse om miljøvurderingspligt, kunne nævnet heller ikke tage stilling til dette spørgsmål på det foreliggende grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Region Syddanmarks miljøtilsyn. Afgørelsen er truffet med henvisning til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1, jf. stk. 3, idet regionens tilsynsmateriale ikke udgjorde en påklagelig afgørelse i forvaltningsretlig forstand. Nævnet lagde vægt på, at regionen ikke havde fastsat, hvad der endeligt skulle være gældende ret, men blot foretaget en tilsynsmæssig vurdering. Afgørelsen er truffet af formanden i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig i administrativt regi.
Regeringen præsenterer en række justeringer af kommunalreformen for at styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre højere kvalitet i de specialiserede velfærdsydelser.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom i Sorø Kommune ikke var miljøvurderingspligtig. Sagen omhandlede en ansøgning fra 2016 om indvinding af 60.000 m³ råstoffer, hvoraf en del skulle graves fire meter under grundvandsspejlet.
Sorø Kommune meddelte den 2. maj 2019 tilladelse til sænkning af grundvandsspejlet og indvinding af overfladevand fra en eksisterende sø i medfør af Vandforsyningsloven § 26, stk. 1. Tilladelsen omfattede en årlig indvinding af 20.000 m³ råstoffer under grundvandsspejlet i perioden 2019-2028, med vilkår om overvågning af vandspejlet i gravesøen og et forbud mod gravning under grundvandsspejl, hvis gravesøens kote var lavere end Tude Ås vandspejl (kote 30,27 m DVR90). Denne kommunale tilladelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 30. maj 2019.
Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Region Sjælland meddelte den 7. maj 2019 tilladelse til råstofindvinding efter Råstofloven § 7, stk. 1 og Råstofloven § 8. Samtidig traf regionen en screeningsafgørelse i henhold til Miljøvurderingsloven § 21, hvoraf det fremgik, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektområdet udgjorde ca. 6,5 ha med en forventet gravedybde på 14 meter, heraf ca. 4 meter under grundvandsspejlet. Regionen vurderede, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt, forudsat at det overholdt de fastsatte vilkår for støj, støv og graveafstande.
Indvindingsområdet ligger ned til Tude Å, og langs åen findes naturarealer med eng, mose og overdrev samt en sø, som alle er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Området ligger desuden inden for skovbyggelinjen og åbeskyttelseslinjen til Tude Å. Regionen vurderede, at de beskyttede naturtyper og Tude Å ikke ville blive væsentligt påvirket, og at en dispensation fra naturbeskyttelsesloven ville blive behandlet af Sorø Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 3. juni 2019 med hovedargumenter om, at:
Region Sjælland fastholdt, at råstofindvindingen ikke ville påvirke Tude Ås vandføring væsentligt, idet sænkningsberegninger fra Sorø Kommune viste en maksimal sænkning på 12 cm inden for en radius af 50 meter i et worst-case scenarie. Regionen henviste til Sorø Kommunes tilladelse til grundvandssænkning med vilkår for at undgå påvirkning af Tude Å. Regionen oplyste desuden, at Sorø Kommune havde meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 for dele af området, men afslag for andre dele tættere på Tude Å. Regionen vurderede, at råstofloven og råstofplaner var placeret højere i planhierarkiet end kommuneplanens udpegninger af naturområder og økologiske forbindelser.
Den 18. september 2020 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Sorø Kommunes tilladelse af 2. maj 2019 til grundvandssænkning. Nævnet fandt, at vilkåret om den tilladelige sænkning af grundvandsspejlet ikke var fastsat med inddragelse af den seneste viden om påvirkning af de biologiske kvalitetselementer (DVFI, DVPI og DVFFa) i Tude Å. Vandstanden i Tude Å var ikke et egnet kriterium for vurderingen af påvirkningen fra sænkningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Syddanmarks lovliggørende dispensation af 6. juli 2016 til...
Læs mere
En varmeforbruger klagede den 4. juli 2012 til Energiklagenævnet over Energitilsynets håndtering af henvendelser vedrøre...
Læs mereNyt landsplandirektiv skal muliggøre udvidelse af høreapparatgiganten WS Audiology i Allerød Kommune