Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En virksomhedsejer klagede over Fødevarestyrelsens påbud om at forarbejde eller bortskaffe et parti fersk fjerkrækød (ænder og kyllinger). Kødet stammede fra en besætning, der efter slagtning blev mistænkt og senere bekræftet smittet med højpatogen fugleinfluenza (HPAI).
Fødevarestyrelsen udstedte påbuddet, da slagtningerne var sket inden for den 21-dages monitoreringsperiode, der gælder forud for en mistanke om HPAI, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687. Styrelsen vurderede, at kødet kunne være kontamineret og derfor skulle behandles for at være sikkert som fødevare.
Klageren anførte, at påbuddet var uberettiget og udstedt for sent, hvilket gav en urimelig kort frist til at efterkomme det. Klageren mente, at især ænderne, der var slagtet inden for inkubationsperioden, burde have været destrueret med efterfølgende erstatning, ligesom det var sket for andre virksomheder. Klageren var uforstående over for, at Fødevarestyrelsen ikke havde destrueret frostlageret sammen med de levende dyr, hvis det udgjorde en smitterisiko, og mente sig berettiget til erstatning for tab som følge af styrelsens håndtering.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at påbuddet var korrekt, da slagtningerne fandt sted inden for den lovbestemte monitoreringsperiode på 21 dage, uanset inkubationstiden. Styrelsen forklarede, at der ikke var grundlag for destruktion og erstatning, da påbuddet var givet i medfør af fødevareloven og ikke lov om hold af dyr. Der skelnes mellem regler for levende dyr i en besætning og produkter i en fødevarevirksomhed. Da der ikke var påbud om destruktion, var der ingen hjemmel til at udbetale erstatning. Styrelsen bemærkede desuden, at fristerne for påbuddet var fastsat efter dialog med klageren og i overensstemmelse med produkternes holdbarhed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet fandt, at påbuddet om forarbejdning eller bortskaffelse var en korrekt foranstaltning i henhold til fødevarelovens § 52, stk. 1 for at sikre overholdelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687.
Nævnet lagde til grund, at fjerkræet var slagtet inden for den obligatoriske monitoreringsperiode på 21 dage, som beregnes bagud fra datoen for mistanke om smitte med HPAI. I henhold til artikel 17 og artikel 19 i forordningen var Fødevarestyrelsen forpligtet til at spore og påbyde foranstaltninger for sådanne produkter. At en del af fjerkræet var slagtet uden for den teoretiske inkubationsperiode ændrede ikke på dette, da det er monitoreringsperioden, der er afgørende.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte, at påbuddet blev udstedt efter fødevareloven. Da fjerkræet var slagtet og returneret til bedriftens frostlager, var det overgået til at være fødevarer. Der var ikke grundlag for et påbud om destruktion efter lov om hold af dyr § 30, stk. 1, da styrelsen ikke havde vurderet, at der var en konkret risiko for smittespredning fra kødet. Erstatning efter lov om hold af dyr § 56, stk. 1 forudsætter et påbud om destruktion, hvilket ikke var tilfældet her. Der findes ikke hjemmel til erstatning for påbud om forarbejdning af fødevarer.
Endelig vurderede nævnet, at fristerne for at efterkomme påbuddet var rimelige, da de var fastsat efter dialog med klageren og afstemt med produkternes holdbarhed.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.



Sagen omhandler en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens påbud om tilbagekaldelse og destruktion af 15 kosttilskudsprodukter. Produkterne indeholdt mellem 4 mg og 20 mg piperin fra ekstrakt af sort peber pr. daglig dosis, hvilket Fødevarestyrelsen vurderede som sundhedsskadeligt.
Fødevarestyrelsens afgørelse var baseret på DTU Fødevareinstituttets risikovurderinger fra oktober 2019 og november 2020. Disse vurderinger indikerede en sundhedsmæssig risiko ved indtagelse af mere end 1,75 mg piperin pr. daglig dosis, da højere mængder kan føre til en signifikant stigning i kolesterol i plasma, ændring af absorption eller omsætning af forskellige stoffer, og potentielt skadelige effekter på immunsystemet og hankønsorganer. Grænseværdien på 1,75 mg var udregnet ud fra en NOAEL-værdi på 5 mg pr. dag pr. kilo legemsvægt fra rotteforsøg, omregnet med sikkerhedsfaktorer.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrapport for 2023 viser et fald i sanktioner hos både kvæg- og grisebesætninger, men niveauet er fortsat udfordret.
En blandet besætning med over 400 fugle aflives efter konstateret smitte, og der indføres restriktionszoner i Nordfyns Kommune.
Klageren anførte, at der ikke var juridisk eller fagligt belæg for Fødevarestyrelsens afgørelse. Klageren fremhævede, at sort peber, som indeholder piperin, indtages i langt højere mængder i almindelig kost uden at blive anset for sundhedsskadeligt, og at påbuddet derfor var i strid med ligebehandlingsprincippet. Det blev også anført, at fristen for at efterkomme påbuddet var urimelig kort, at der kun var partshørt over den ene del af påbuddet (tilbagekaldelse, men ikke destruktion), og at afgørelsen var i strid med proportionalitetsprincippet. Klageren mente desuden, at afgørelsen havde negativ indvirkning på varernes frie bevægelighed i EU, og at grundlaget for Fødevarestyrelsens afgørelse var bortfaldet efter en ny redegørelse fra EFSA, der præciserede, at deres tidligere sikkerhedsvurdering af piperin kun angik det kemiske stof piperin som aroma, ikke piperin fra sort peber.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at kosttilskud med piperinekstrakt ikke kan sammenlignes med almindelig sort peber i kosten, da kosttilskud er koncentrerede kilder og indtages dagligt i en specifik dosis. Styrelsen henviste til, at DTU Fødevareinstituttet er deres rådgivningsorgan, og at deres risikovurderinger lægges til grund for risikohåndtering. Fødevarestyrelsen afviste, at EFSA's nye svar ændrede deres vurdering, og oplyste, at syv andre virksomheder havde modtaget lignende påbud. Styrelsen anførte, at tilbagekaldelse er standard ved farlige fødevarer i henhold til Fødevareforordningen artikel 14 og Fødevareforordningen artikel 19, stk. 1. De bemærkede også, at tilsætning af piperinekstrakt ikke er harmoniseret på EU-plan, hvilket giver medlemsstaterne ret til at foretage nationale vurderinger. Vedrørende partshøringen erkendte styrelsen, at destruktion ikke var nævnt i den første partshøring, men at klageren fik aktindsigt i udkastet til afgørelse, hvor det fremgik.

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2020, som afviste at tillægge en klage af 14. ...
Læs mereDette høringsdokument omhandler to bekendtgørelsesudkast fra Fødevarestyrelsen. Det ene udkast vedrører brugen af vaccin...
Læs mereBekendtgørelse om forholdsregler mod salmonella og campylobacter i fjerkræ
Ophævelse og hjemvisning af påbud om logbog og forhåndsanmeldelse