Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en landmands klage over Fødevarestyrelsens afslag på genoptagelse af en sag vedrørende tidsforbrug under et kontrolbesøg. Fødevarestyrelsen udførte den 14. januar 2020 et opfølgende kontrolbesøg hos landmanden, som ifølge kontrolrapporten varede fem timer og involverede to tilsynsførende. Dette resulterede i en faktura for 40 kvarter.
Landmanden klagede den 3. november 2020 over tidsforbruget, men Fødevarestyrelsen fastholdt gebyret i sin afgørelse af 13. september 2021. Den 11. marts 2024 anmodede landmanden om genoptagelse af sagen.
Landmanden anførte i sin klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Fødevarestyrelsen ikke havde dokumenteret det anvendte tidsforbrug. Klageren fremlagde fotodokumentation, der angiveligt viste, at styrelsen kun havde været på bedriften i kortere perioder (fra kl. 9.26 til 12.58 og igen fra 18.50 til 19.05), hvilket afveg fra det fakturerede tidsrum.
Yderligere argumenterede landmanden for, at Fødevarestyrelsen ikke havde hjemmel til at udskrive en faktura eller opkræve for to tilsynsførende ved et kontrolbesøg. Klageren mente også, at et opfølgende kontrolbesøg kun burde omfatte en gennemgang af det forhold, der udløste det opfølgende besøg, og ikke en fuld gennemgang af hele besætningen.
Fødevarestyrelsen afviste den 4. oktober 2024 at genoptage sagen. Styrelsen begrundede afslaget med, at der ikke var fremkommet væsentlige nye oplysninger eller sagsbehandlingsfejl, der kunne berettige en genoptagelse på ulovbestemt grundlag. Styrelsen bemærkede desuden, at en kontrol ikke starter og slutter med et billede.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2024 om afslag på genoptagelse af sagen om tidsforbrug ved kontrolbesøget. Nævnet traf afgørelse efter Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 24, stk. 3, nr. 1, jf. Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fastslog, at en myndighed kun er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der foreligger:
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at landmanden med sin anmodning om genoptagelse ikke havde påvist fejl i sagsbehandlingen, fremlagt nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse.
Nævnet lagde vægt på, at de fremlagte billeder udelukkende viste tidspunktet for billedernes optagelse og ikke dokumenterede kontrolbesøgets start- og sluttidspunkter. Nævnet bemærkede, ligesom Fødevarestyrelsen, at en kontrol ikke nødvendigvis starter og slutter med et billede. Derfor vurderede nævnet, at den udaterede billeddokumentation ikke var tilstrækkelig til at dokumentere de påståede tidsforbrug.
På baggrund af ovenstående stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnet Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse af sagen.

En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.

Denne vejledning fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø omhandler engangskompensation i 2025, som er en femårig tilskudsordning under den danske CAP-plan. Ordningen giver tilskud til landmænd, der har deltaget i vand- og klimaprojekter og valgt at beholde det ekstensiverede areal. Vejledningen beskriver formålet med ordningen, hvem der kan søge, kriterier for at søge, tilskudssatser, dokumentation, ansøgningsproces, forpligtelser, ændringer i tilsagn, kombinationsmuligheder med andre ordninger, kontrol og sanktioner samt andre relevante regler.
I perioden februar - marts 2026 udfører Fødevarestyrelsen en tidsundersøgelse på en række tilfældige grisetransporter med henblik på udførsel eller eksport fra sammenbringningsvirksomheder og direkte fra besætninger.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Formålet med engangskompensation er at understøtte projekter, hvor arealer permanent udtages fra almindelig landbrugsproduktion, hvilket fremmer reduktion af kvælstof- eller fosforudvaskning, CO₂-udledning og/eller beskytter biodiversitet. Tilskuddet kan søges af ejere af arealer, hvor der er gennemført et vand- og klimaprojekt, og som har indgået aftale med projektejer om at beholde jorden efter projektetablering. Det er en forudsætning, at arealerne skal indgå i et vand- og klimaprojekt og skal henligge som græs- eller naturarealer.
Tilskudssatsen afhænger af arealanvendelsen i referenceperioden, som som udgangspunkt er 2017-2021. Omdriftsarealer giver en højere tilskudssats (82.500 kr. pr. ha) end permanente græsarealer (35.500 kr. pr. ha). Vejledningen beskriver, hvordan man dokumenterer arealanvendelsen, hvis registreringen i fællesskemaet er forkert, eller hvis arealerne ikke er registreret i fællesskemaet.
Tilsagnet er 5-årigt, men servitutbestemmelserne er varige. Arealerne skal henligge som græs- eller naturarealer, og der er begrænsninger for omlægning, dyrkning af afgrøder, tilskudsfodring, skovplantning, gødskning og brug af plantebeskyttelsesmidler. Styrelsen kontrollerer ansøgninger og arealer for at sikre overholdelse af reglerne, og der kan pålægges sanktioner ved overtrædelser.
Engangskompensation kan kombineres med grundbetaling, ø-støtte og tilskud til pleje af græs- og naturarealer under visse forudsætninger. Vejledningen indeholder detaljerede oplysninger om GLM 10-kravet (mindstekrav om 4 pct. ikke produktive elementer) og hvordan arealer med engangskompensation kan anvendes til at opfylde dette krav.
Ejerskifte skal anmeldes til Styrelsen, og tilsagnet kan overdrages til den nye ejer, ellers bortfalder tilsagnet med krav om tilbagebetaling. Der er mulighed for at søge om dispensation, hvis man i særlige tilfælde ikke kan opfylde betingelserne i tilsagnet.
Endeligt henvises der til relevant EU- og national lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 og bekendtgørelse nr. 1296 af 29. november 2024 om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til en opdateret bekendtgørelse om per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i kvæg og ...
Læs mere### Formål og baggrund Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for en tilskudsordning til etablering af minivådområder for å...
Læs mere